“KL’s finder det ærgerligt, at partierne bag den politiske aftale ikke har brugt anledningen til en reel nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som det har været hensigten. Det afspejler lovforslaget, hvor der ikke indgår forslag som i nævneværdigt omfang forenkler eller afbureaukratiserer beskæftigelsesområdet.”
Sådan indleder Kommunernes Landsforening (KL) sit høringssvar til anden delaftale om besparelser i jobcentrene til finansiering af tidlig pension, den såkaldte Arne-pension.
KL bidrager gerne med forslag til forenklinger at beskæftigelsesområdet, men mener, det er utopi at tro, at der i større omfang kan realiseres besparelsen på driften af jobcentrene, uden der sker en forenkling af reglerne på området.
“En grønthøster i denne størrelsesorden vil derfor medføre serviceforringelser i alle jobcentre,” skriver KL i høringssvaret.
Særligt områder, hvor der ikke er mange procesregler som virksomhedsservicen, må forventes at blive forringet, skriver KL og kalder det direkte i modstrid med ambitionen om at styrke den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene, som kræver en tæt dialog mellem medarbejderne i jobcentrene og virksomhederne.
Risiko for ‘praktikpladsmøller’
Aftalen, som Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti står bag, risikerer ifølge KL at føre til ‘praktikpladsmøller’, som alt for ofte ikke fører til beskæftigelse, men i stedet vil føre til nederlag og længere ledighed for udsatte.
I sidste ende vil det resultere i en mindre effektiv indsats, som vil koste flere penge i form af højere ydelser og lavere arbejdsudbud.
Det skyldes frygt for, at aftalen vil føre til større kapacitetsudfordring, skriver KL.
I 2021 blev der i alt iværksat cirka 340.000 tilbud efter LAB-loven (fordelt på omkring 275.000 borgere), heraf var ca. 220.000 tilbud inden for øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil sige omkring 60 procent.
“Hvis så mange tilbud skal ”veksles” til virksomhedspraktikker, er det en betydelig risiko for, at kommunerne er nødt til at lave ”praktikpladsmøller”, fremgår det i høringssvaret.
KL forslag til besparelser
Det er KL’s vurdering, at den aftalte besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering på omkring 530 millioner kroner (brutto) kan findes på anden vis.
KL foreslår i stedet at fjerne fokusmål om indsatser og samtidig skærpe formålet med tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, så der sættes større fokus på progression mod beskæftigelse. Det vil bidrage til ambitionen om forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet, hedder det.
