
Danmark er på vej mod en økonomisk afmatning eller en decideret recession. Men hvordan skal kommunerne forberede sig på de dårligere tider? KL’s cheføkonom og DI Byggeri giver deres bud.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
Stort set alle økonomiske prognoser peger på, at dansk og international økonomi er på vej mod enten en afmatning eller en decideret recession. Både KL og Dansk Byggeri har en række råd til, hvordan kommunerne kan komme bedst igennem en økonomisk afmatning.
Her får du fra NB-Økonomi de bedste råd fra cheføkonom og direktør i KL (Kommunernes Landsforening) Morten Mandøe og direktør i DI Byggeri Anders Stouge.
Det er dog ikke alt, som kommunerne kan forberede sig på.
“Når det kommer med så kort varsel for 2022, så kan man som kommune stort set ikke forberede sig på det, så er man nødt til at handle og måske også sætte kraftigere ind, end man ellers ville,” siger Morten Mandøe.
I det hele taget kan det være svært at foruddiskontere, hvordan verden vil se ud den kommende tid. Herunder hvordan en regering vil håndtere en krise. Vil den for eksempel kompensere kommunerne, som den gjorde med corona og de ukrainske flygtninge, eller vil den lade kommunerne tage regningen, som den lægger op til med de stigende energipriser.
“Det er klart nok, at når man står i en situation, hvor krisen rammer, og man som regering eller folketing ikke vælger at holde hånden under kommuneøkonomien, så står kommunerne med nogle udfordringer. For så er det dem, der skal løse problemerne. Så det afhænger meget af, hvad det er for en krise. Så det er svært at planlægge,” understreger Morten Mandøe.
Kommunerne er som udgangspunkt godt skærmet
Når det er sagt, så fortæller Morten Mandøe også, at kommunerne er godt skærmet i store kriser. Skattegrundlaget kan man regne med, hvis man vælger statsgarantien. Det er ved selvbudgettering, at der kan komme nogle ubehagelige overraskelser. På udgiftssiden kan der opstå problemer med flere ledige, og dermed flere på kontanthjælp og flere på sygedagpenge.
Men her er kommunerne også godt hjulpet af budgetgarantien og midtvejsreguleringen. Problemet er snarere, at problemerne rammer forskellig i kommunerne.
“Vi er afskærmet godt i Kommunedanmark, men de enkelte kommuner kan godt have store udsving,” siger Morten Mandøe. “Det har den ulempe i sig, at så er der nogle, der kan blive hårdere ramt end andre. Så er det rigtigt nok, at vores aktuelle problem med stigende energipriser – og her ser det ud som om, at det bliver vanskeligt.”
Mange kommuner kritiserer da også, at kommunerne netop kompenseres “under et”. Men det skyldes, at det ville være meget bureaukratisk at udregne bloktilskudsnøgler på alle forskellene.
Anlægsinvesteringer, vedligehold og service og bygninger under recession
Når økonomien buldrer derudaf, er økonomer typisk bange for overophedning. Derfor har regeringen sparet på anlægsinvesteringer i kommunerne. Men går vi ind i en recession, så er det det modsatte, man skal gøre, forklarer direktør Anders Stouge fra DI Byggeri.
“Hvis vi er i en konjunkturnedgang, så er det den offentlige sektor, som skal være med til at holde hånden under økonomien,” siger Anders Stouge. “I en recession vil du og jeg formentlig holde igen med at bruge penge og investere, og private virksomheder vil også stoppe op, så der vil falde en masse aktivitet bort. Så i den situation, der skal den offentlige sektor være fremme.”
Anders Stouge forklarer, at renoveringer, vedligehold og service kan være godt at fokusere på både forud for en recession og under en recession. Her slår man to fluer med to smæk, fordi man derfor vil få besparelser på netop den stigende energiregning. Kommunerne skal derfor gennemgå, hvad de kan fremrykke på den konto.
“Det handler om at fremrykke tingene, planlægge hurtigere, få lavet nogle parallelle processer, så man kan komme i gang med at udbygge fjernvarme hurtigere, end man ellers havde planlagt i 2030,” siger han. “Kommunerne er Danmarks største ejendomsbesidder. Hvis man kommunerne i samlet flok har et fokus på at renovere bygningerne, så har det en effekt i dansk økonomi.”
Morten Mandøe fra KL vil ikke pege konkret på, hvad kommunerne skal investere i eller ej. Men som økonom bekræfter han, at anlægsinvesteringer kan være godt, hvis man er i en recession, og det er et kendt værktøj at tage op under lavkonjunktur.
I øjeblikket døjer kommunerne dog med, at der ikke er mandskab nok til at sætte anlæg i gang, det har været med til at presse priserne i vejret, så i praksis har kommunerne udskudt mange investeringer. Dem er de klar til at tage op ad skuffen, hvis det bliver nødvendigt til næste år.
Men under en recession, vil der ifølge Anders Stouge være mindre tryk på efterspørgslen efter medarbejdere i byggebranchen.
“Der vil være større sandsynlighed for, at der vil være mandskab til det i forbindelse med en recession. Men jeg medgiver, at lige nu som det ser ud nu, hvis der ikke kommer recession, så er det svært, da vi står og skal have Femernforbindelse færdig, vi har en infrastrukturplan, som skal bygges, fjernvarmeudbygningen, vi har også Lynetteholm og Lindø ude i nordsøen,” siger Anders Stouge.
Morten Mandøe tilføjer, at der på grund af den manglende arbejdskraft – som ikke kun gør sig gældende i byggebranchen men også i kommunerne på de store velfærdsområder – har været en diskussion i gang rejst af KL, hvor man i fremtiden skal lægge velfærdsniveauet i kommunerne.
“Vi oplever allerede nu mangel på medarbejdere på de store velfærdsområder. Vi skal allerede nu tænke over, hvordan vi indretter vores velfærd de kommende år på den baggrund. En recession vil selvfølgelig bare forstærke den måde, vi tænker service på,” siger Morten Mandøe.
Men det er svært for kommunerne at planlægge ud fra, at der helt sikkert kommer en recession. For hvis den alligevel ikke indtræder, så har kommunerne måske sat forkerte tiltag i gang. Kommunerne er ifølge Morten Mandøe gode til at tænke langsigtet og løbende justere deres budgetter ud fra de begivenheder, der indtræffer.
“Alle kommuner tænker langsigtet. Men vi skal jo heller ikke bede kommunerne om at lægge nogle budgetter, hvor man ikke realiserer det, som er forudsætningen, fordi der måske kommer en recession på et tidspunkt.”