Del artiklen:
Indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) har netop fordelt rammerne til skatteændringer i 2023. Her er der lagt vægt på, at kommunerne får muligheden for at hæve skatten med nogenlunde samme procentsats.
Indenrigs- og Boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) har netop fordelt rammerne til skatteændringer i 2023. Her er der lagt vægt på, at kommunerne får muligheden for at hæve skatten med nogenlunde samme procentsats. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt, hvor stor en del af rammerne til tilskud til nedsættelse af skatten og skattestigning uden sanktion, som hver kommune får i 2023. Regeringen har prøvet på at give kommunerne ensartet stigning.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Flere kommuner skal genåbne budgetforhandlingerne, efter Indenrigs- og Boligministeriet netop har fordelt rammerne til skatteændringer for 2023.

Mens nogle kan glæde sig over at få tilskud til hele deres skattenedsættelse eller kan hæve skatten uden sanktioner, så skal andre til at regne på, hvor hårdt de rammes af sanktionerne som følge af den planlagte skattestigning. Det skriver NB-Økonomi

Samtidig tilspidses kampen mellem borgmestrene om at undgå kollektive sanktioner som følge af skattestigninger udover de tildelte rammer.

I fordelingen af rammen til skattestigninger uden sanktioner kan man se, at Indenrigs- og Boligministeriet har lagt vægt på, at alle 14 kommuner, der har søgt om at få muligheden for at hæve skatten, skal kunne hæve skatten med nogenlunde samme procentpoint.

Mens Furesø Kommune får mulighed for at gennemføre den mindste skattestigning på 0,08 procentpoint, får Glostrup, Vordingborg og Slagelse mulighed for at hæve skatten mest med 0,15 procentpoint.

Undtagelsen er Odense Kommune, der blot havde ansøgt om en skattestigning på syv millioner kroner svarende til 0,02 procentpoint, og som den eneste kommune har fået imødekommet hele sin ansøgning.

Tre kommuner havde ellers ansøgt om skattestigninger på et procentpoint, mens fire andre kommuner ville hæve skatten med mere end 0,5 procentpoint.

I alt har 12 af de 14 kommuner fået mindre end en tredjedel af deres ansøgning om skattestigning imødekommet af ministeriet. Samlet set er det 21 procent af de ansøgte skatteforhøjelser på 721,5 millioner kroner, som ministeriet har kunnet imødegå indenfor rammen på 150 millioner.

Sanktioner på vej

Dermed tyder alt på, at kommunerne under ét ikke kan undgå en samlet skattestigning, fordi flere kommuner allerede har meldt ud, at man har i sinde at hæve skatten, selvom der følger sanktioner med.

Læs også:
Prognose efter fordeling af skatterammer: Sanktioner på 366-534 mio.

Om udsigten til mulige sanktioner skriver Indenrigs- og Boligministeriet i pressemeddelelsen, der følger med tildelingen af rammer, at: “Det er nu op til kommunerne, om de udnytter de fordelte rammer. Landets kommuner skal koordinere, at skatten samlet set ikke bliver højere i kommunerne i 2023 end i 2022”.

Dermed understreger ministeriet, at det nu er kommunernes ansvar at sikre, at man ikke gennemfører en samlet skattestigning.

(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Fuldt tilskud til nedsættelse til fire af fem

Når det gælder tilskud til nedsættelse af skatten, så har fire ud af de fem kommuner, der har søgt om at få andel i rammen, fået hele deres ansøgning imødekommet. Det er gået ud over København, der kun har fået tildelt en ramme til skattenedsættelse på 102,4 millioner kroner, svarende til 78 procent af deres ansøgning på 131,6 millioner kroner.

Dermed må kommunen enten begrænse skattenedsættelsen eller leve med, at man ikke får tilskud til de 29 millioner kroner udover rammen.

Kommunerne har frem til den 15. oktober til at forsøge at holde skattestigningerne – og dermed også sanktionerne – på et minimum. Her skal budgetter og skattefastsættelser for 2023 endeligt meddeles til Indenrigs- og Boligministeriet.