Skattestigninger på et procentpoint er på bordet i tre kommuner

Hele 14 kommuner er nu så pressede på finansieringssiden, at de mener, at de er nødt til at sætte skatten op for at få kommunens 2023-budget til at hænge sammen.

Det viser kommunernes ansøgninger til Indenrigs- og Boligministeriet om at få adgang til rammen til skatteændringer, som NB-Økonomi har fået aktindsigt i.

Den relativt største skattestigning håber man på at kunne gennemføre i Glostrup, Allerød og Vordingborg, hvor man vil hæve skatten med et helt procentpoint for at få de kommende års budgetter til at hænge sammen.

Slagelse Kommune ligger lige efter de tre med en ansøgt skattestigning på 0,94 procentpoint, hvilket svarer til 131,4 millioner kroner.

Omvendt har Odense Kommune ansøgt om den relativt mindste skattestigning. Her svarer det ansøgte beløb på syv millioner kroner til en skattestigning på 0,02 procentpoint.

Ser man i stedet på de fem kommuner der gerne vil sænke skatten, så er det Egedal Kommune, der har den mindste ansøgning om skattenedsættelse. Her håber man blot på at få støtte til at sænke skatten med 2 millioner kroner, svarende til 0,02 procentpoint. Herefter ligger Ballerup og København på samme procentvise nedsættelse på 0,1 procentpoint.

Fredericia har ansøgt om en skattenedsættelse på hele 0,35 procentpoint, svarende til 34 millioner kroner. Men faktisk er det Læsø Kommune, der trods en beskeden skattenedsættelse på 1,66 millioner kroner søger om den største relative nedsættelse af skatten. Her vil skattenedsættelsen lette borgernes skattebetaling med 0,53 procentpoint.

(Artiklen fortsætter under tabellen) 

Stigninger fordeles efter kriterier

Indtil videre er tallene udtryk for det beløb, som kommunerne har ansøgt til Indenrigs- og Boligministeriet. Det er dermed langtfra sikkert, at de ansøgte skatteændringer faktisk gennemføres i praksis.

Flere kommuner har dog sagt til NB-Økonomi, at man bliver nødt til at gennemføre skattestigningerne, uanset om man får tildelt en ramme til at gøre det uden sanktioner.

Som det fremgår af tabellen, så vil det medføre samlede kommunale skattestigninger på 542,3 millioner kroner, hvis kommunerne gennemfører alle de ansøgte skatteændringer. Dertil kommer de yderligere 26 millioner kroner, som Frederiksberg Kommune har planer om at hæve skatten med, men som ligger udenfor rammen, og derfor ikke indgår i ansøgningen.

Dermed vil kommunerne under ét blive sanktioneret med de 542 millioner kroner plus 26 millioner kroner årligt fra 2023. De første år vil sanktionen primært ramme de kommuner, der har gennemført skattestigninger, men fra 2027 er sanktionen 100 procent kollektiv, hvor kommunerne betaler efter folketallet.

Mens Indenrigs- og Boligministeriet ikke umiddelbart har oplistet, hvordan rammen til skattenedsættelser med tilskud fordeles, så har ministeriet oplistet, hvordan man har i sinde at fordele rammerne til skattestigninger uden sanktioner. Ifølge ministeriets brev til kommunerne, som blev udsendt sammen med meddelelsen om tilskud og udligning 30. juni 2022, så vil der i fordelingen af rammerne til skattestigninger blive lagt vægt på følgende forhold:

• Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
• Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre.
• Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. 
• Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne.
• Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt.