Lovgivning og statslig indblanding gør på nogle strækninger livet surt, når kommunerne vil reducere CO2-udslippet. Det viser rundspørge blandt tekniske direktører. Lektor undrer sig højlydt over en af de statslige regler.
Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk
Kommunerne lægger sig i de her år i selen for at medvirke til den grønne omstilling. Men lovgivningen spænder på nogle strækninger ben i kapløbet om at undgå klimaforandringer. Blandt andet lovgivning vedrørende solceller og fjernvarme står i vejen.
Det er det klare budskab fra kommunernes tekniske direktører. De er i ‘Klimabarometer 2022‘, udarbejdet af KL (Kommunernes Landsforening) blevet spurgt ind til, hvad de oplever som barrierer i deres daglige virke for klimaet.
I Klimabarometer 2022 erklærer otte ud af ti tekniske direktører sige ‘enig’ eller ‘meget enig’ i udsagnet: “Der er væsentlige barrierer for kommunernes arbejde med CO2-reduktion.”
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Når KL uddybende spørger de tekniske direktører om, hvad der er de største barrierer, så kommer “lovgivning” ud som den barriere, de fleste af cheferne peger på. Otte ud af ti peger på “lovgivning”, mens nummer to på listen over barrierer er “manglende finansiering”, som syv ud af ti peger på.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Blandt andet lovgivning vedrørende opsætning af solceller på kommunalt ejede hustage anses for at være en barriere. Det er netop solceller, som lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Jakob Zinck Thellufsen, peger på som en barriere.
“Der er nogle administrative regler omkring opsætning af solceller på kommunale bygninger, som gør det kompliceret. Mange kommunale bygninger har store, flade tage, hvor der er et stort potentiale for at sætte solceller op. Det vil være en fordel, hvis man lovgivningsmæssigt kan gøre noget, så det bliver attraktivt for især små kommuner at kunne bruge mere solenergi,” siger Jakob Zinck Thellufsen til KL’s magasin Momentum.
Se NB-Kommunes tema om klimaindsatsen
Borgmesteren i nordsjællandske Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen (S), er ligesom formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg, borgmester Birgit S. Hansen, stærkt optaget af at få flere til at droppe gasfyret og i stedet få fjernvarme. Men her hindres kommunernes arbejde af, at det ikke er lovpligtigt at tilslutte sig fjernvarmenettet, hvis man som borger får det tilbudt.
“Forsyningsselskaberne skal være sikre på, at de har konkurrencedygtige priser. Ellers løber det ikke rundt. Når der ikke længere er tilslutningspligt, må man i stedet se på, om forsyningsselskaber kan tilbyde midlertidige løsninger til de borgere, der skal have udskiftet gasfyret, men som ikke kan få fjernvarme med det samme,” siger Ole Bondo Christensen til Momentum.
Direktører: Vi mangler tid og viden
Det er dog ikke kun statslige benspænd, der giver de tekniske direktører sved på panden i klimaindsatsen. Mangel på tid og viden er også barrierer. Eksempelvis er direktørerne blevet spurgt:
Oplever du barrierer for at prioritere og arbejde med bæredygtige og grønne indkøb i dagligdagen? Hertil svarer seks ud af ti tekniske direktører:
“Ja, manglende viden om, hvor vi uden meromkostninger eller blot få meromkostninger for mest CO2-reduktion for pengene.”
