Seks kommuner kan sænke skatten med 1,4 mia. uden at skære i budgettet

Der er seks kommuner, som kan sænke kommuneskatten med samlet 1,4 milliarder kroner, uden at nogen borgere vil opleve dårligere service eller en lavere anlægsaktivitet i deres kommune. Årsagen er, at de seks kommuner sparer så mange penge op, at udgiften til en skattenedsættelse alene vil betyde, at væksten i kommunernes kassebeholdning falder – men de vil altså ikke bruge af deres kassebeholdning.

Det viser en analyse, hvor NB-Økonomi har udsøgt de kommuner, som både har en likviditet over landsgennemsnittet og har haft en opsparing de seneste tre år. Derudover har vi korrigeret for effekten af udligningsreformen. (Se nærmere i afsnittet: sådan har vi gjort).

Analysen viser, at de seks kommuner samlet kunne sætte skatten ned med 1,4 milliarder kroner. Det betyder med andre ord, at kommunerne kunne skabe plads til samlede ønskede skatteforhøjelser i de økonomisk udfordrede kommuner for 720 millioner kroner, hvis de blot gennemførte skattelettelser for halvdelen af potentialet. Dermed ville risikoen for sanktioner fra staten være væk.

Det store dyr på savannen er i den sammenhæng Københavns Kommune, der kunne sætte skatten ned med over 1,1 milliarder kroner, uden at kommunens service- eller anlægsbudget ville blive påvirket. Eneste effekt ville være, at kommunens kassebeholdning på cirka to en halv gange landsgennemsnittet ville vokse langsommere de kommende år.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

På baggrund af tal fra Bolig- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal har vi set på udviklingen i likviditeten pr. indbygger efter kassekreditreglen.
 
Vi har startet med at frasortere kommuner, der ultimo 2021 havde en likviditet under landsgennemsnittet på 10.188 kroner per indbygger. Herefter har vi set på udviklingen i likviditeten fra 2018-2021 på den del af likviditeten, der ligger over 5.000 kroner per indbygger.

Det tal har vi omregnet til et samlet beløb for udviklingen i kommunens likviditet i alt og divideret det med tre for at finde den gennemsnitlige årlige udvikling.

Herefter har vi fra meddelelsen om tilskud og udligning 2023 fundet hver kommunes udskrivningsgrundlag. Den overskydende likviditet har vi divideret med kommunens udskrivningsgrundlag og ganget med 100 for at finde den mulige skattenedsættelse i procent. 

Herefter har vi fra de kommunale nøgletal trukket tal for kommunernes skatteændring fra 2018 til 2022 for at give et overblik over, hvor der allerede er gennemført skatteændringer.

Samtidig har vi fundet den beregnede effekt af udligningsreformen for hver kommune i procent af udskrivningsgrundlaget. Her har vi taget to tredjedele af effekten fra udligningsreformen og fratrukket fra den mulige skatteændring. Grunden til, at vi har valgt to tredjedele er, at effekten er slået igennem i likviditetsudviklingen fra 2020-2021, men ikke i udviklingen fra 2018-2019 og 2019-2020. Det vil sige, at hvis en kommune kunne gennemføre en skatteændring på 0,5 procentpoint og havde en gevinst af udligningsreformen på 0,75 procentpoint, så vil den beregnede mulige skattenedsættelse være 0,5 + (0,75*2/3) = 1,0.

Til sidst har vi fratrukket den potentielt gennemførte skatteændring fra 2018-2022. Dermed er vi endt på et samlet tal for den potentielle skattenedsættelse. Derefter har vi ganget den potentielle skattenedsættelse i procent med kommunernes statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2023 for at finde den potentielle skattenedsættelse i millioner kroner. 

Herefter har vi frasorteret ø-kommuner på grund af særlige omstændigheder vedrørende deres likviditet. Desuden har vi frasorteret Assens og Guldborgsund, fordi en meget stor andel af de to kommuners likviditet er bundet op på sale-and-lease-back kontrakter. Det har efterladt os med de seks kommuner, der indgår i tabellen herover.