De konservative borgmestre har øget konkurrenceudsættelsen mere end både S og V fra 2017 til 2021.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
Kort før valgkampen går i gang, kan De Konservative notere sig en ekstra sejr over Venstre i en af de borgerlige kernediscipliner.
Konservative kommuner oplevede større stigning i privatleverandørindikatoren og indikatoren for konkurrenceudsættelse end både socialdemokratiske- og Venstre-ledede kommuner i perioden 2017 til 2021. Det viser tal fra Kommunale Nøgletal, som NB-Økonomi har set nærmere på.
Stigningen i begge tal er sket, selvom de konservative kommuner kom fra et marginalt højere udgangspunkt end V-kommunerne.
Seks ud af otte daværende konservative kommuner oplevede en stigning i andelen af privatleverandører i forrige valgperiode fra 2017 til 2021. De to sidste oplevede et fald. For både V- og S-kommuner var det nogenlunde halvdelen af alle kommuner, der enten oplevede et fald eller stigning.
Det er interessant at se på i en tid, hvor især borgerlige partier diskuterer frit valg, udlicitering og konkurrenceudsættelse.
De konservative kommuner har i gennemsnit haft 1,44 procentpoint højere andel af privatleverandører i 2021 sammenlignet med 2017. Til sammenligning har socialdemokratiske kommuner oplevet et fald på 0,36 procentpoint, mens V-ledede kommuner har stort set en uændret andel med et lille fald på 0,01.
De konservative havde i 2017 et gennemsnit på 27,9 procent privatleverandører ud af de samlede mulige opgaver, der må udbydes som private opgaver.
(Artikel fortsætter efter tabel og kort).
Privatleverandørindikatoren (PLI) viser, hvor stor en andel af kommunernes samlede opgaver – der må løses af private – som bliver leveret af private aktører.
I kortet nedenfor, kan man se, hvor stort et fald eller stigning, der har været i andelen af opgaver, der blev varetaget af privatleverandører, i de enkelte kommuner for perioden 2017-2021.
(Artikel fortsætter under kort)
Konservative kommuner konkurrenceudsætter mere
Indikatoren for konkurrenceudsættelser (IKU) måler, hvor stor en andel af kommunernes samlede udgifter – der må konkurrenceudsættes – som rent faktisk er blevet konkurrenceudsat.
Der er ikke stor forskel på IKU og PLI, men IKU svarer i følge de kommunale nøgletal til “PLI justeret for kommunernes egne vundne udbud.”
Det betyder i praksis, at der i IKU er taget højde for, at nogle kommuner selv varetager de opgaver, de har konkurrenceudsat.
Derfor giver denne indikator nogenlunde samme mønster som vist ovenfor, hvor det er de konservative kommuner, der konkurrenceudsætter mest.
Den gennemsnitlige udvikling for de konservative kommuner er en smule lavere end udviklingen i privatleverandørindikatoren, hvilket skyldes, at Frederiksberg Kommune for eksempel havde en stigning i privatleverandørindikatoren på 0,2 procentpoint, men et fald på 0,3 procentpoint for konkurrenceudsættelse. Det kan således skyldes, at Frederiksberg selv varetager en del af de opgaver, der er blevet konkurrenceudsat.
I 2017 havde de konservative kommuner et gennemsnit på 28,21 procent i indikatoren for konkurrenceudsættelse. Det tal var 28,04 for V og 26,49 for S. I 2021 steg tallet til 29,54 for K, for V faldet det igen marginalt til 27,88 og for S faldt det til 26,08.
