Økonomisk pressede kommuner vil presse blandt andet København til at sætte skatten ned for at undgå, at alle kommuner tilsammen får sanktioner på op til 720 mio. kroner fra staten.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Netop som stemningen om fordeling af service og anlægsrammen på et borgmestermøde i Middelfart i går var ved at blive næsten løssluppen, dukkede der ifølge flere kilder pludselig et nyt konfliktpunkt op mellem borgmestrene. Det skriver NB-Økonomi.
Det skete, da flere borgmestre fra økonomisk hårdt pressede kommuner direkte truede med at gennemføre skattestigninger, som på sigt vil pålægge alle landets kommuner en sanktion fra staten på op til 720 millioner kroner.
Ifølge NB-Økonomis oplysninger har en række kommuner meldt samlede skattestigninger på cirka 500 mio. ind til KL. Det beløb er uden Frederiksberg Kommune, der har varslet en mulig skattestigning på cirka 100 mio. kroner. Det er også uden Vordingborg Kommune, der har søgt om at have skatten med 120 mio.
Hvis alle kommunerne gør alvor af at sætte skatten op, og ingen nye kommuner sætter skatten ned, så vil det udløse en sanktion til kommunerne samlet på 180 mio. kroner i 2023 og 2024, 360 mio. i 2024, 540 mio. i 2025 og 720 mio. om året fra 2026 og frem.
Der er dog ingen af de kilder, NB-Økonomi har talt med, som regner med, at tallene bliver så store, fordi en række kommuner vil droppe eller reducere deres planlagte skatteforhøjelser.
Overraskende nem fordeling af service- og anlægsramme
Årsagen til, at stemningen på borgmestermødet var ved at blive næsten løssluppen, var, at en frygtet alvorlig konflikt om fordeling af service- og anlægsrammen ser ud til at være stort set afværget.
Ifølge NB-Økonomis oplysninger ligger de foreløbige indmeldinger på servicerammen meget tæt på den aftalte ramme, mens der er en overskridelse på 1,5 milliarder kroner på anlæg, hvilket kun er omkring en tredjedel af udgangspunktet sidste år.
Selvom indmeldingerne til begge rammer givetvis er påvirket af en stram økonomiaftale, en historisk stor midtvejsregulering og et kraftigt fald i balancetilskuddet på grund af den lave ledighed, så er tallene udtryk for en sejr for sammenholdet i KL.
Netop derfor bliver den truende strid om skatteændringer ifølge flere kilder taget meget alvorligt, selvom man angiveligt håber, at en række kommuner opgiver deres planer om skatteforhøjelser inden det næste borgmestermøder den ottende september.
Fristen for at søge Indenrigs- og Boligministeriet om lov til at hæve skatten er niende september, og her ventes det, at en række af de pressede kommuner vil søge om lov til at hæve skatten.
Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) oplyser, at kommunen har søgt om lov til at hæve skatten med op til halvanden procent eller 120 millioner kroner, efter at kommunen ikke fik en krone i særtilskud.
“Men vi skal huske, at en skatteforhøjelse vil gå ud over borgere, der i forvejen er trængt af inflation og prisstigninger,” siger han.
Pres på rige kommuner for at sætte skatten ned
De truende sanktioner skaber nu et pres for, at de mest velhavende kommuner skal sætte skatten ned. Som du kan læse i en særskilt analyse her på NB-Økonomi, så der seks kommuner, som kan sætte skatten ned med et beløb langt ud over de krævede 600 millioner kroner, uden at det vil påvirke deres service- eller anlægsbudget.
De syv kommuner har allerede i dag en kassebeholdning over landsgennemsnittet, og de sparer hvert år så mange penge op, at en skattenedsættelse udelukkende vil betyde, at væksten i deres kassebeholdning falder.
Vordingborgs borgmester Mikael Smed håber, at de pågældende kommuner læser analysen nøje.
“Så bør de reflektere over, at de kunne hjælpe til med at løse den skattemæssige udfordring i en række økonomisk pressede kommuner,” siger han.
Allerøds borgmester Karsten Längerich (V) opfordrede allerede inden KL-mødet alle kommuner med meget likviditet til at sætte skatten lidt ned, så de pressede kommuner kan sætte op uden at det udløser sanktioner.
“Vi må alle forvente, at der kommer en sanktion. Qua det, så er mit klare budskab til de andre kommuner med høj likviditet, at de skulle måske være en smule solidariske og sætte deres skat lidt ned, så vi andre ikke bliver sanktioneret,” sagde Karsten Längerich til NB-Økonomi inden borgmestermødet.
Han får støtte fra Langelands borgmester Tony Hansen, som kalder det uforståeligt hvis borgerne på Langeland skal udsættes for yderligere nedskæringer, fordi eksempelvis en kommune Frederiksberg sætter skatten op.
“Hvis de vil have flere springvand i de velhavende kommuner, så er det ikke rimeligt, at borgerne her på Langeland skal spare yderligere,” sagde han, da NB-Økonomi bad om en kommentar til Karsten Längerichs udtalelser.
Fakta: Det står der i loven om kommunale skatteændringer og sanktioner
3. § »Stk. 2. I budgetåret og de 3 følgende år nedsættes tilskuddet til kommuner omfattet af stk. 1 med en andel af det beløb, der udgør forhøjelsen af den samlede kommunale skatteudskrivning. Andelen udgør i budgetåret 75 pct., i det første og andet år efter budgetåret 50 pct. og i det tredje år efter budgetåret 25 pct.Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 2 fordeles på de enkelte kommuner i forhold til deres andel af den samlede kommunale skatteforhøjelse opgjort for de kommuner, som har forhøjet skatten. For den enkelte kommune kan nedsættelsen af tilskuddet til kommunen højst udgøre de i stk. 2 nævnte andele af den pågældende kommunes skatteforhøjelse. Hvis en kommune omfattet af stk. 1 inden for perioden nævnt i stk. 2 nedsætter skatteudskrivningen, opgøres nedsættelsen af tilskuddet herefter ud fra årets skatteudskrivning.«
Kilde: Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning
