De største nedslag for villaer ses i de mest eftertragtede kommuner, hvor det nu er blevet hverdag igen efter coronapandemien. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Det er husejerne i de velstillede kommuner, der kan se deres boligvurderinger falde mest markant. Det viser en gennemgang af statistikken for nedslag i kr. pr. kvadratmeter i forbindelse med bolighandler for villaer, ejerlejligheder og fritidshuse. Nedslaget i gennemsnit er blevet mere end tidoblet på blot ét år.
Udbuddet af boliger til salg stiger, mens køberne på grund af stigende renter, stigende energipriser og uro i verden ser situationen an. Det betyder, at nedslag i prisen i forbindelse med bolighandler også hen over de kommende måneder vil stige, og derfor skal sælgere være ekstra opmærksomme på at prissætte realistisk til markedet, når de ønsker at sælge, lyder rådet.
“Som forudset i januar vil boligmarkedet nu bevæge sig over i en periode, hvor udbuddet vil vokse. Vi har været nede og vende omkr. 35.000 boliger i begyndelsen af 2022, hvilket er historisk lavt, men nu er vi igen over 45.000, og vi skal jo ikke mere end 3-4 år tilbage, før +60.000 var normalen,” forklarer Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne, i en pressemeddelelse.
Derfor bør boligejerne følge ét råd, mener han:
“Når der er mere at vælge imellem, vil nedslagene automatisk stige, og derfor skal man som sælger tænke sig om. Det kan være en katastrofe at starte med en fantasipris, som var en mulighed, da der var tryk på markedet i 2020 og 2021, men ikke er realistisk nu. Ved at sætte udbudsprisen for højt, risikerer man at skulle nedjustere undervejs og sluge et større nedslag i sidste ende.”
Eksempler på populære kommuner med stigning i nedslag:
Nedslag i prisen i gennemsnit
(kr. pr. m2: Kommune (Villa))
De største nedslag for villaer ses i de mest eftertragtede kommuner, hvor det nu er blevet hverdag igen. I kommuner, der ikke oplevede så stor efterspørgsel i løbet af 2020 og 2021, er nedslagene ikke så markante.
I gennemsnit for hele landet er nedslagene i bolighandler med villaer steget fra 275 til 559 kr. pr m2 fra juli til juli. Altså en stigning på 100 procent på blot et år. Det samme gælder for ejerlejligheder, hvor nedslag i gennemsnit er steget med 111 procent, og for fritidshuse, hvor gns. nedslag er steget med 149 procent.
“Der er kun én ting at sige: Det er blevet hverdag igen. Det er tydeligt, at det er nogle af de mest populære kommuner, hvor der virkelig har været ekstra tryk på efterspørgslen, at der nu kommer en stigning i nedslag i salgsprisen, fordi trykket er taget lidt af efterspørgslen,” forklarer Preben Merrild Angelo.
“Der var virkelig tryk på sommerhussalget under corona, hvor nogle sommerhuse gik i budrunder, og det var derfor ventet, at nedslagene ville stige mest her,” siger han.
Kommunalordførerne er på plads, og halvdelen er helt nyvalgte. Syv ud af tolv ordførere har under fire års erfaring på Christiansborg, og kun én har tidligere været kommunalordfører. Det viser gennemgang.