Finansministeriet præsenterede i dag optimistisk nyt til de danskere der frygter, at Danmark er på vej ind i kriselignende tilstande, som vi så det i perioden omkring finanskrisen.
Ifølge Finansministeriets økonomiske redegørelse vil der være en mild opbremsning i økonomien i 2023, men fortsat med udsigt til en svag vækst.
I alt er forventningen, at Danmarks BNP vil stige med 2,8 procent i 2022 og stige med yderligere 0,8 procent i 2023. Ifølge Finansministeriet har stigningen for 2022 dog fundet sted i første halvår, og dermed er der reelt tale om et svagt fald i BNP i andet halvår af 2022. Det skriver NB-Økonomi.
Beskæftigelsen forventes at falde med omtrent 8.000 personer i 2023, og dermed er der i praksis mere eller mindre tale om en stabil beskæftigelse, hvor der de seneste år har været en kraftig stigning i beskæftigelsen.
Det største problem for dansk økonomi er ifølge økonomisk redegørelse den stadigt stigende inflation, der er kommet som følge af pres på de globale forsyningskæder og især det store pres på energipriserne efter Ruslands invasion af Ukraine.
De stigende energipriser og omkostninger for virksomhederne har ifølge redegørelsen delvist sat sig i priserne på varer, men man forventer en større stigning i priserne på varer over de kommende måneder i takt med, at virkomhederne i højere grad tilpasser priserne efter deres omkostninger.Inflationen vil dermed i stigende grad udhule husholdningernes købekraft.
I alt forventes en inflation i 2022 på hele 8,6 procent, mens forventningen er, at inflationen vil falde til 3,6 procent i 2023. Finansminister Nicolai Wammen understregede dog på pressemødet ved offentliggørelsen af økonomisk redegørelse og finansloven, at skønnet for 2023 er forbundet med betydelig usikkerhed.
Fortsat stramt arbejdsmarked
Ifølge redegørelsen er det et stramt arbejdsmarked med stor mangel på arbejdskraft og en stadigt stigende beskæftigelse. Antallet af ledige er faldet til under 75.000 personer, hvilket er næsten lige så få som i 2008, hvor ledigheden var på sit laveste før finanskrisen.
Ifølge redegørelsen viser antallet af ledige og nyopslåede stillinger dog et svagt fald over de seneste måneder, hvilket kan være tegn på, at presset på arbejdsmarkedet er ved at bøje af.
Trods det stramme arbejdsmarked og den høje inflation er der ikke aktuelle tegn på en accelererende lønudvikling. Selv i de mest konjunkturfølsomme bygge- og anlægserhverv, hvor man har set de højeste lønstigninger, har lønstigningstakten ligget stabilt over de seneste tre kvartaler. I andet kvartal i år var der et svagt fald i lønstigningstakten hvilket ligeledes kan indikere, at det store pres på arbejdsmarkedet dæmpes over den kommende tid.
Risikoscenarie truer
Selvom udsigterne for dansk økonomi ser nogenlunde fornuftige ud, så arbejder Finansministeriet også med et potentielt risikoscenarie, hvis Rusland lukker for gassen til EU, hvilket russerne har truet med af flere omgange. De centrale skøn for økonomien i det scenarie lyder i så fald på en negativ BNP-vækst på 0,4 procent i 2023, et beskæftigelsesfald på 28.400 personer og en inflation på 4,3 procent.
Her understreger embedsfolkene i Finansministeriet dog, at et sådant scenarie er baseret på “meget usikre vurderinger, og udfaldsrummet er bredt”. Dermed er der fortsat mange usikkerheder i økonomien, som kan betyde, at dansk økonomi ender i et markant anderledes scenarie.
