Der bliver markant færre penge til ekstra offentlig velfærd i de kommende tre år sammenlignet med de seneste fem år. Ifølge regeringens finanslovsforslag er der kun afsat 550 millioner kroner i såkaldt forhandlingsreserve i 2023 og blot en milliard kroner i 2024 og 2025, hvilket er markant under de tidligere år. Det skriver NB-Økonomi.
Det peger dermed også på, at kommuner og regioner må indstille sig på at regeringens stramme finanslov vil afspejle sig i de kommende års kommuneaftaler i form af meget moderate løft i service- og anlægsrammerne, som formentligt kun bliver marginalt større end det demografiske træk.
Nicolai Wammen anerkendte, at kommunerne står med en stor udfordring i den aktuelle budgetproces.
“Det er rigtigt, at man ude i kommunerne har en svær opgave foran sig. Vi har tilført mange milliarder kroner til, at der heldigvis kommer flere børn og ældre. Men det betyder ikke, at alle problemer dermed er løst, og derfor står kommunerne med nogle svære prioriteringer,” siger Wammen og afviser kritik af, at regeringens ministre på trods af de mange udfordringer skruer borgernes forventning til velfærd op.
“Ved de seneste økonomiaftaler sagde begge parter, at det er her er nogle svære prioriteringer man står foran ude i kommunerne.”
Advarer mod konservativ plan
Samtidig advarede Wammen kommunerne om, at en konservativ ledet regering ville give dem langt større budgetudfordringer.
“Nu har jeg jo set, at Søren Pape som vel er den ledende statsministerkandidat i blå blok, at han ikke vil lade pengene følge med, når der kommer flere børn og ældre i de kommende år. Hvad forestiller man sig så, at det vil betyde for den kommunale velfærd. Jeg kan godt sige det, Det kommer til at betyde massive besparelser i forhold til børn og ældreområdet og mange andre dele af den kommunale virkelighed,” advarede finansministeren.
Hverken plads i råderum eller finanspolitisk
Finansminister Nicolai Wammen gjorde i dag meget ud af, at den offentlige smalhals skyldes den kraftige inflation, men et kig ned i tallene viser, at forklaringen i lige så stort omfang er, at det økonomiske råderum frem mod 2025 stort set er brændt af i de tidligere år.
Regeringen offentliggjorde allerede i maj, at der kun var et råderum på seks milliarder kroner til perioden 2023-2025, når regeringens garanterede dækning af udgifter til flere børn og ældre er betalt.
Selv i en verden uden inflation, så kunne regeringen altså ikke have udvidet forhandlingsreserven væsentligt uden at overskride det økonomiske råderum.
Da NB-Økonomi spurgte Wammen, hvor meget han ville kunne udvide det offentlige forbrug med, hvis inflationen ikke var et problem, afviste han spørgsmålet som rent hypotetisk.
