På trods af handicapforhandlingerne stadig er i gang, melder De Radikale nu klart ud. De er klar til et opgør med organiseringen på handicapområdet og vil flytte den højeste specialiserede del til regionerne.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
De højest specialiserede tilbud skal tages fra kommunerne og gives til regionerne. Det mener Det Radikale Venstre, der nu klart melder ud, at de vil tage et opgør med organiseringen på handicapområdet. Det skriver NB-Social.
“Vi vil sikre en højere specialisering og mere ensartede tilbud. Så det ikke er 98 forskellige, men fem regioner, der sikrer ensartede tilbud,” fortæller socialordfører Christina Thorholm.
Den udmelding skal ses i lyset af, at handicapforhandlingerne stadig er i gang. Sammen med evalueringen af det specialiserede socialområder præsenterede regeringen sit udspil: Et liv med ligeværdige muligheder i foråret.
Forhandlingerne om udspillet startede før sommerferien, men da lykkedes det ikke partierne at indgå en aftale.
Nu er forhandlingerne genoptaget, men lykkes det ikke partierne at indgå en aftale inden valget, så vil De Radikale gå til valg på at flytte de højest specialiserede tilbud fra kommunerne til regionerne.
Ikke et fravalg af kommunerne
Udmeldingen skal dog ikke læses som et fravalg af kommunerne, selvom mange aktører på socialområdet ellers ofte peger på kommunerne som problemet, når de argumenterer for at flytte det specialiserede socialområde væk fra kommunerne.
Er det her et udtryk for, at kommunerne ikke har gjort det godt nok?
“Nej, det er for at få øget den specialisering, som vi oplever, regionerne i højere grad kan udvikle, end en kommune kan,” siger Thorholm.
Hun hæfter sig ved, at regionerne er gearet til mere specialisering end den enkelte kommune, da de generelt på sundhedsområdet har en række specialiserede tilbud. Det vil blot understøtte den her organisering, som partier her lægger op til.
Er det givet, at det bliver bedre for borgerne at flytte de højt specialiserede tilbud til regionerne? En regionspolitiker kan vel også være drevet af økonomiske incitamenter?
“Det kan man sige. Men det at regionerne arbejder med et organiseringsniveau, der er vant til at arbejde med specialisering på et højere niveau, det gør en forskel,” siger Thorholm og fortsætter:
“Det her ligger som en bred og mere almen indsats i kommunerne, og med det her forslag får man det så flyttet til at være noget mere specialiseret.”
Frygt for ventelister
I et debatindlæg i Politiken fra i søndags åbnede fem borgerlige borgmestre for mulighed for at afgive hele det specialiserede socialområde. Men de frygter, borgere vil gå glip af sammenhæng i hverdagen og deres tilbud samt risikoen for ventelister.
“Den risiko er der jo, men dem, der har brug for højt specialiserede tilbud, har jo ofte ikke en hverdag, der ligger ind for den typiske norm,” siger hun og understreger, der stadig vil være en nærhed for borgeren.
“Jeg synes jo, det skal være frivilligt, om man vil tage imod det regionale tilbud. Så har man jo et valg, hvis man synes, ens pårørende har det bedre i et kommunalt tilbud, der er tættere på.”
Hun understreger, at partiet ikke vil adskille finansieringen også visitationen, da det er vigtigt, det hænger sammen, og at kommunerne har hånd i hanke med økonomien. Det er kun de højt specialiserede tilbud, der skal flyttes fra kommunerne.
Ti procent har behov for højt specialiseret indsats
Et afgørende spørgsmål, når man skelner mellem specialiseret og højt specialiseret, er, hvor mange borgere, der er i den højt specialiserede kategori.
I regeringens udspil Et liv med ligeværdige muligheder estimerer regeringen, at det er 10 procent af borgerne på socialområdet, der har behov for en højt specialiseret indsats.
I forbindelse med evalueringen af det specialiserede socialområde, har Socialstyrelsen forsøgte at udvikle en model for specialiseringsniveauer med udgangspunkt i tre pilotområder: Autisme, erhvervet hjerneskade og synsnedsættelse.
(Artiklen fortsætter under figuren)
Her kan man læse, at målgruppen for den højt specialiserede indsats har så svære funktionsnedsættelser, psykisk vanskelighed, sociale problemer eller en blanding, at det har en stor påvirkning på funktionsevnen, udviklingen og trivslen.
Der skal stadig arbejdes videre med modellen, men den giver en fornemmelse af, hvor mange borgere, det drejer sig om.
Læs mere om de forskellige specialiseringsniveauers målgrupper her:
