Frygten for at forhandlingerne mellem kommunerne om fordelingen af service- og anlægsrammer ville ende i kaos på grund af de bugnende kommunekasser, ser ud til at blive delvist afværget af den overraskende store midtvejsregulering og fald i balancetilskuddet.
Flere kilder bekræfter overfor NB-Økonomi, at den første indmelding fra kommunerne til KL viser et overraskende lille problem på servicerammen, men til gengæld en udfordring på flere milliarder på anlæg.
Det betyder, at mange byråd skal i gang med at skære massivt på anlægsbudgetterne, ligesom der kan blive behov for mindre justeringer af servicebudgetterne.
Det var frygtet, at mange kommuner på grund bugnende kommunekasser ville forsøge at presse deres serviceramme op, men et bredt kig ud over landet viser, at mange kommuner holder igen. Det skyldes formentligt primært, at kommunerne fik en ordentlig snitter ved midtvejsreguleringen, ligesom balancetilskuddet for 2023 er reduceret kraftigt på grund af et forventet fald i ledigheden.
Derudover er der også historisk tradition for, at mange kommuner vælger det første år i en valgperiode til at få ryddet op i økonomien.
Der er flere årsager til, at kampen om anlægsrammen kan blive hård i år. Årsagen er dels, at anlægsrammen i 2023 er beskåret med 1,7 milliarder, dels at mange kommuner er pressede af stærkt stigende priser. Endeligt er der også den effekt, at mange kommuner helt logisk er mindre tilbageholdende med at bruge af kassebeholdningen til engangsudgifter til anlæg i forhold til varige serviceudgifter.
Hvis det ikke lykkes kommunerne at få anlægsrammen ned på de aftalte 18,5 milliarder kroner, så vil kommunerne blive kollektivt sanktioneret krone til krone af staten med op til en milliard kroner.
Landets 98 kommunaldirektører mødtes tirsdag formiddag, mens borgmestrene mødes torsdag.
