Se hvilken bolig en velfærdsarbejder har råd til at købe

250 kvadratmeter. Så stor er forskellen på, hvad et par bestående af en nyuddannet sosu-assistent og lærer kan købe af bolig i henholdsvis Tønder og Frederiksberg Kommune.

NB-Økonomi har beregnet, at det nyuddannede par alt andet lige har råd til en bolig til mellem 2,5 og 3,3 mio. kr. Et gennemsnit giver 2,9 mio. kr.

Et kig på boligsiderne afslører, at der er himmelvid forskel på, hvad en nyduddannet uddannet sosu-assistent og lærer kan få råd til i landets kommuner.

Velfærdsparret kan godt droppe drømmen om hus og have på Frederiksberg. Der er nul huse eller rækkehuse til salg i kommunen på boligsiden.dk, heller ikke hvis man går op til de 3,3 mio. kr. Til gengæld kan de få en toværelses ejerlejlighed på den stærkt trafikerede Peter Bangsvej til 2,7 mio. kr. på 75 kvadratmeter. Det er også muligt at få en treværelses på 71 kvadratmeter.

Over 300 kvadratmeter i Tønder

Kører parret fra Frederiksberg og en tur over Storebæltsbroen mod Tønder Kommune, så kan man for et mindre beløb end lejligheden på Frederiksberg få to villaer på over 300 kvadratmeter.

Men det er ikke kun på Frederiksberg – som er den dyreste kommune i Danmark – at det er umuligt for det omtalte par at købe et almindeligt og gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter. Heller ikke i hovedstadskommunerne rundt om Frederiksberg kan det lade sig gøre.

Tager man for eksempel til Hvidovre, er det udelukket med villa og rækkehus til 2,9 mio. kr. Du kan få en ejerlejlighed på 101 kvadratmeter og fire værelser.

Det er nogenlunde samme resultat, man får, hvis man tager til Aarhus C. I Selve Aarhus Kommune kan det dog lade sig gøre at få en villa, men så skal du tage til Tilst.

I følge Realkredit Danmark har tendensen været stigende det seneste års tid. Det er ganske enkelt flere kommuner end tidligere, hvor det kræver en husstandsindkomst på over én million kroner om året, hvis man skal have råd til et parcelhus på 140 kvadratmeter.

Flere borgmestre i de dyreste kommuner er bekymret for, hvordan det på længere sigt kan påvirke rekrutteringen af velfærdsansatte i kommunerne.