Det er blevet sværere for sosu’er, pædagoger og lærere at komme ind på boligmarkedet. Det kan forværre rekrutteringsudfordringerne i kommunerne med høje boligpriser. Det kan ikke løses politisk, mener flere borgmestre.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
En sosu på fuldtid, som er samboende med for eksempel en folkeskolelærer på fuldtid kan have svært ved at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i over en tredjedel af landets kommuner. I hvert fald, hvis de begge er nyuddannet. Det viser tal fra Realkredit Danmark, skriver NB-Økonomi.
Flere borgmestre frygter, at de kan stå dårligere i konkurrencen end andre kommuner om at tiltrække velfærdsmedarbejdere, når de ansatte ikke ville have råd til at købe et almindeligt hus.
“Det er jo klart, at det er et problem, når alle kommuner mangler medarbejdere, når det gælder pædagoger, lærere og medarbejdere inden for ældreplejen og rigtig mange af dem, der arbejder inden for de områder, de vil også gerne bo i bolig, de selv ejer,” siger Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune. “Så står vi jo langt dårligere, end kommuner længere ude på Sjælland eller for den sags skyld i Jylland.”
Stigende forbrugspriser, renter og selvfølgelig stigende boligpriser har ifølge Realkredit Danmark gjort det tæt på umuligt for en sosu, der lever sammen med en lærer at købe et almindeligt hus i mange kommuner.
“Stigende forbrugerpriser, stigende renter og ikke mindst stigende boligpriser har betydet, at det er blevet sværere at få fodfæste på boligmarkedet i alle landets 98 kommuner sammenlignet med sommeren 2021. Og korrigerer vi for indkomstudviklingen, ændrer det ikke billedet, da indkomstkravet er steget væsentligt hurtigere gennem perioden,” skriver Christian Hilligsøe Heinig, der er Cheføkonom i Realkredit Danmark til NB-Økonomi.
Det er et problem for flere kommuner, mener Benedikte Kiær, da der er stor mangel på arbejdskraft på netop velfærdsområdet i kommunerne. Derfor er det et konkurrenceparameter for kommunerne, hvis de ansatte har mulighed for og råd til at købe en bolig tæt på arbejdet.
36 kommuner kan ikke tilbyde en ejerbolig til et velfærdspar
Ifølge en gennemsnitsbetragtning fra offentlig data, så får en nyuddannet offentlig ansat sosu-assistent på fuldtid inkl. pension og tillæg omkring 31.769 kr. før skat om måneden. En nyuddannet lærer får 37.986 kr. før skat inkl. pension og grundtillæg. Det svarer til omkring 837.000 kr. om året for husstanden, hvis de to bor sammen.
En nyuddannet kan dog tjene mere alt efter tillæg, men man kan også tjene mindre, da langt de fleste sosu’er arbejder på deltid. Så udregningen er blot tjent som et eksempel.
I Helsingør Kommune skal husstanden tjene omkring 1.059.437 kr. i følge Realkredit Danmarks opgørelse for maj 2022 om året for at få råd til et parcelhus på 140 kvadratmeter. I Hvidovre Kommune er det tal 1.268.579 kr.
Borgmesteren i Hvidovre Anders Wolf Andersen (SF) mener at det er et problem, at det kræver så høj en løn at få råd til et parcelhus.
“Ja det har været et problem, som vi har været opmærksomme på et stykke tid, men som er vanskeligt at gøre noget ved,” siger borgmesteren.
Han er enig med Benedikte Kiær i, at det kan blive svært at rekruttere til kommunen, hvis huspriserne er for dyre.
Kan det forværre jeres rekrutteringsudfordring?
“Det kan det. For vi ved jo også, at mange, som har de jobs som sosu og pædagoger, de bor lokalt eller meget tæt på. Vores naboer har samme udfordringer, så det hjælper ikke engang at flytte over kommunegrænsen,” siger Anders Wolf Andersen.
Sosu’er og lærere må nøjes med mindre ejerlejligheder
Ifølge Realkredit Danmark, kan man med en meget grov hovedregel gange sin årsindkomst med 3-4, for at få det beløb, som man kan låne, hvis man ønsker at købe en bolig. I NB-Økonomis eksempel med de 837.000, svarer det derfor til mellem 2,5 og 3,3 mio. kr. for en bolig. Beløbet kan blive større eller mindre, hvis man for eksempel har opsparing, gæld inden køb af bolig, mange udgifter til for eksempel børn i daginstitution, høj boligskat eller lignende.
I Helsingør Kommune er der i skrivende stund nul parcelhuse på 140 kvadratmeter til salg for 2,5 mio. kr. Der er én ejerlejlighed til salg for præcis den pris. Går man op til de 3,3 mio. kr., så kan vælge mellem to rækkehuse.
Ser man på Frederiksberg Kommune, som er den kommune, hvor man i gennemsnit skal have den højeste familieindkomst i landet for at få råd til et parcelhus, så skal en familie op og tjene 2.482.005 kr. om året. Der er nul huse eller rækkehuse til salg på Frederiksberg i skrivende stund til en pris på mellem 2,5-3,3 mio. kr. Du kan i stedet få en ejerlejlighed på 75 kvadratmeter.
(Artikel fortsætter under kort):
Uenighed om graden af politisk handling
Der er uenighed blandt borgmestrene om, hvorvidt der skal politisk handling til. I Helsingør Kommune mener Benedikte Kiær, at familier også skeler til boligskatten. Den er alt for høj, efter borgmesterens mening. Udfordringen er dog, at hvis den sættes ned, så kan priserne på boligerne risikere at stige. Er den for høj kan det få en betydning for, hvad mange penge borgerne kan låne.
Den konservative borgmester i Dragør Kommune Kenneth Gøtterup mener, at det må være op til boligmarkedet at regulere, og ikke politikerne.
“Det er jo et markedsvilkår. Hvis man vil gøre noget ved det, så kan jeg ikke på stående fod pege på en politisk løsning. Lønnen bliver jo styret via overenskomster, og huspriserne bliver styret af udbud og efterspørgsel,” siger Kenneth Gøtterup (K).
Han er enig med Benedikte Kiær i, at det kan spille ind på rekrutteringsudfordringen, ikke mindst på længere sigt, da han ikke oplever det som et problem på nuværende tidspunkt. Men her foreslår han, at kommunerne skal se på arbejdsvilkår i stedet.
“Vi bliver nødt til at se på andre ting for at kunne tiltrække folk. Vi må se på, hvad det er for nogle arbejdsvilkår, vi tilbyder, efteruddannelsesmuligheder og andre parametre, som indgår i en rekruttering.”
Hvidovre-borgmesteren mener, at man politisk kan bygge flere almene boliger og lejeboliger.
“Det vi har, som kan hjælpe os noget af vejen er, at vi har en almen boligsektor på omkring 40 procent. Men der er også enormt stor tryk på for at få en lejlighed,” siger Anders Wolf Andresen. “Noget af det, som vi kigger på, er, at vi har udpeget ti byudviklingsområder, hvor der kan bygges boliger. Så er det en politisk diskussion lige nu om, hvilke boliger skal der bygges, og hvad skal de koste.”
I Hvidovre kommune kan man i skrivende stund få nul villahuse uanset størrelse til mellem 2,5 og 3,3 mio. kr. Man kan få et rækkehus på 101 kvadratmeter til 2.995.000 kr og fire forskellige ejerlejligheder på samme størrelse til nogenlunde samme pris som rækkehuset.
