Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortalte tirsdag på et pressemøde, at han igen vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at indføre 37 timers arbejdspligt i nyttejob for visse grupper indvandrere på offentlige ydelser.
Det vil næppe lykkes ham at få partier til venstre og højre for Socialdemokratiet til at sige ja til det under forventning om et snarligt valg. Det skriver NB-Beskæftigelse.
Det paradoksale er, at de to store partier, der udgør kernen i en måske kommende blå regering, vil indføre arbejdspligten som en af de første ting, hvis de overtager regeringsmagten.
“Der er ingen tvivl om, at det er højt på dagsordenen,” siger den konservative beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen til NB-Beskæftigelse.
Og Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen skriver i en sms:
“Det er højt prioriteret og skal ske meget hurtigt.”
Derfor nej til S-forslag
Selv om begge partier altså er enige om, at Socialdemokratiets forslag om arbejdspligt er godt, er der andre ting, der skiller.
Venstre kræver, at regeringen skal tilbagerulle en stigning af ydelser til børnefamilier med indvandrerbaggrund, før partiet vil stemme for arbejdspligten.
Det er Konservative enige i. De foreslår dog, at arbejdspligten skal gælde for alle, der kan arbejde.
“Det skal gælde for alle, både indvandrere og danskere,” siger Niels Flemming Hansen.
Mennesker, der er for syge til at arbejde, skal undtages. Konservative har netop bedt beskæftigelsesministeren om en oversigt over hvor mange kontanthjælpsmodtagere, det omfatter.
Venstre afviser ikke, at arbejdspligten på sigt også skal gælde danskere.
“Vi synes, at vi skal begynde med alle med et integrationspotentiale i kontanthjælpssystemet,” skriver Hans Andersen til NB-Beskæftigelse.
Udover Venstre og Konservative har heller ikke DF, De Radikale eller Enhedslisten ønsket at lægge stemmer til S-regeringens forslag.
