På 11 år er Silkeborg Kommune fløjet fra en plads som nummer 91 på Dansk Industris måling for erhvervsvenlighed til nummer to. Kommunen forklarer her, hvordan man har fået det til at ske.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
I Silkeborg er det en central del af kommunens udviklingsstrategi at være i top ti målt på erhvervsvenlighed blandt landets kommuner. Det fortæller Gregers Pilgaard, der er udviklingschef og står i spidsen for kommunens Erhvervsservice, til NB-Økonomi.
“Det handler blandt om befolkningstilvækst, at skabe nye arbejdspladser og at være i top ti i erhvervsklimamålingerne – det vil sige i flertalsform. Så det er et politisk mål, at man vil være i top ti,” siger Gregers Pilgaard.
For blot 11 år siden i 2011 lå Silkeborg Kommune som nummer 91 blandt alle landets kommuner i Dansk Industris (DI) årlige måling om erhvervsvenlighed. I 2021 havde de arbejdet sig op på en andenplads. Men det er ikke kun på grund af virksomhederne, at man ønsket at komme helt i top i kommunen.
Silkeborgs tilgang er interessant fordi, det ifølge Gregers Pilgaard, har vist sig at have en afsmittende effekt på andre områder i kommunen. Blandt andet muligheden for at tiltrække unge ressourcestærke familier og dermed den kvalificeret arbejdskraft, som mange hungrer efter i øjeblikket.
Gregers Pilgaard mener i øvrigt, at netop det, at man ligger højt på DI-målingen, breder sig positivt til andre virksomheder, således at det efter et stykke tid får en selvforstærkende effekt, når man går ind i en positiv spiral. Derfor er det vigtigt at arbejde med at forbedre sig.
Forbedring via erhvervstaskforce
Da man besluttede sig for at forbedre erhvervsservicen i Silkeborg Kommune, tog man DIs måling og gennemgik den slavisk. Der, hvor man klarede det dårligst, det forsøgte man er gøre noget ved.
“Først og fremmest har vi satset på at levere bedre service. Erhvervsservice handler også om en kultur om at ville erhvervet,” siger Gregers Pilgaard.
Man nedsatte også en erhvervstaskforce, der skulle hjælpe virksomhederne med at navigere i de komplekse kommunale systemer.
“Vi har en erhvervstaskforce, som tager sager, der er komplekse, fordi det typisk er sager med myndighedsbehandling i flere afdelinger. Ligesom den tager sager, som egentlig burde løses, men som er gået kolde i det kommunale system,” forklarer Gregers Pilgaard. “I taskforcen sidder en planchef, ejendomsforvaltningen, en ekstern erhvervschef og jeg selv som udviklingschef.”
Derudover har kommunen ifølge Gregers Pilgaard Danmarks største erhvervsråd med mere end 1000 medlemmer.
Gennem hele systemet, uanset om det er fra det politiske system, erhvervsrådet eller andre dele i kommunen, så kan de fortælle om erhvervstaskforcen til virksomheder, som bøvler med udfordringer. Virksomhederne kan tage fat i taskforcen, når de så oplever udfordringer, som kommunerne måske kan løse for dem.
Det kan være alt fra ønsket om en ekstra udkørsel fra virksomheden, en byggesag eller en virksomhed med flytteplaner.
“Der er også sager, hvor virksomheden har fået et nej til noget et sted i kommunen, så kan vi blive bedt om at kaste et ekstra øje på sagen. Her lykkes det at løse rigtig mange ting,” siger Gregers Pilgaard.
Én af de ting, som DI måler på er netop kommunikationen med kommunen, og den del forsøger erhvervstaskforcen at imødekomme, så virksomhederne føler, at de får en god erhvervsservice. Silkeborg Kommune scorer da også højt på netop “Information og dialog” samt “Overordnet erhvervsvenlighed” i undersøgelsen fra DI.
DIs måling er vigtig for Silkeborg
Årsagen til, at Silkeborg Kommune har arbejdet så målrettet med DIs måling, er, at den er en slags guldstandard inden for erhvervsmålinger, mener Gregers Pilgaard. Man kan nemlig sagtens som kommune være skeptisk og kritisk over for DIs måling, det har NB-Økonomi da også været i en tidligere artikel. Den har nemlig en tendens til at være målrettet byggevirksomheder, men der er jo mange flere typer virksomheder.
Men der er en særlig årsag til, at det er alligevel er den måling, som Silkeborg har arbejdet målrettet med.
“Det er den måling, der sætter scenen mest, og som virksomhederne har mest blik for. Så uanset om man synes, den er god eller dårlig, så sætter den en grundtone,” understreger Gregers Pilgaard som baggrund for, hvorfor de har skelet så meget til den.
Det er dog ikke alt, som Silkeborg scorer højt på. Det er blandt andet digitale rammer. Her peger Gregers Pilgaard dog på, at kommunen ikke nødvendigvis kan komme højere op, fordi kommunen ikke bare vil placere sendemaster i naturen.
Det er nemlig vigtigt for Silkeborg at bevare udelivet og grønne områder som skov og søer. Derfor er der fortsat steder i kommunen, hvor internetdækningen ikke er i top. Placerer man sin virksomhed ude eller tæt på en skov, så vil der ikke altid være lige god internetdækning, sammenlignet med inde i byen eller i de mange erhvervsområder.
En placering som nummer 36, hvad angår “digitale rammer”, er da heller ikke nok til at få den samlet score ned, som lå på en flot andenplads i 2021. Og det er netop det grønne, der er med til at trække den samlede score op på det resultat. For under “grøn udvikling” ligger Silkeborg Kommune som nummer et.
Erhvervsvenlighed skaber arbejdspladser og bosætning
En positiv sidegevinst ved at have så højt et fokus på erhvervsvenligheden er, at der bliver skabt flere arbejdspladser. Det betyder, at man kan være med til at tiltrække unge nyuddannede borgere, som gerne vil slå sig ned i kommunen og finde et arbejde.
“Grunden til at vi fører en erhvervsvenlig strategi er, at vi gerne vil skabe arbejdspladser. Det er raison d´etret,” siger Gregers Pilgaard.
Gregers Pilgaard forklarer, at de mange tiltag, hvad enten man kalder det erhvervsvenlighed eller bosætningsstrategi spiller sammen. Det at have forskellige jobmuligheder tiltrækker jo også nyuddannede unge mennesker.
“Vi får mange nyuddannede børnefamilier, der flytter til Silkeborg. Det med at have mange jobs, det er også med til at få flere til at flytte sig,” siger han.
Kommunen vil gerne være et alternativ til Aarhus. De ligger tæt på storbyen, så det er ikke er et for stort skridt at tage for unge mennesker, som godt kan lide storbypulsen. Men de vil også gerne kunne tilbyde dem et bredt og varieret arbejdsmarked, så de på længere sigt ikke behøver at pendle til Aarhus, men kan bruge deres uddannelse i Silkeborg Kommune.
Det er derfor ikke helt let at arbejde med erhvervsvenlighed. Det kræver at man tænker mange områder sammen. Den midtjyske kommune arbejder derfor på flere grene for at skabe arbejdspladser i kommunen. Erhvervsvenlighed er én af dem. Hvis man er mere erhvervsvenlig, så ønsker flere virksomheder at slå sig ned i kommunen, eller de etablerede virksomheder skaber vækst.
Men man hjælper i kommunen også aktivt med at fjerne sten på vejen for virksomhederne, så de har nemmere ved at skabe vækst. Det gør man som nævnt via erhvervstaskforcen.
Flere arbejdspladser tiltrækker kvalificeret arbejdskraft
Silkeborg Kommune har for nyligt lanceret en ny erhvervspolitik fra 2022 til 2026. Den vil ikke hvile på laurbæerne, blot fordi den ligger helt i top i DIs erhvervsmåling.
“Den positive udvikling fortsætter ikke af sig selv, og vi er samtidig i skarp konkurrence. Derfor arbejder vi videre med at styrke og markere Silkeborg Kommune som et af de mest attraktive steder i Danmark at etablere, udvikle og vækste din virksomhed,” står der i den nye politik.
I den nye politik satser de på fire mål. “Attraktive rammer, der skaber vækst”; “Dygtige medarbejdere, der trives”; “Erhvervsservice, der spiller”; “Byer der gør os stolte”.
Her fylder både detailbranchen og et ønske om, at færre pendler ud af Silkeborg men i stedet bliver og arbejder i kommunen.
“Sidste år øgede vi vores befolkning med to procent. Det betyder, at der er to procent flere kunder til vores butikker,” fortalte Gregers Pilgaard til NB-Økonomi tilbage i april.
Men flere beboere er også med til at løse en anden ting, som i øjeblikket er et stort problem i alle kommuner. Nemlig manglen på kvalificeret arbejdskraft.
“Der er rigtig meget byggeri i Silkeborg, men to procent øget befolkningsvækst er også omkring to procent flere arbejdskraft,” siger Gregers Pilgaard.
Dette betyder også flere mennesker til detailbranchen, som Silkeborg nu ønsker at styrke.
“Midtbyens energi er med til at tiltrække nye investeringer og butikker. Derfor har vi et særligt fokus på midtbyen som vækstgenerator. Silkeborg og Kjellerup skal også fremover være attraktive handelsbyer med de positive sideeffekter, som følger med,” som der står i den nye politik.
Erhvervsvenligheden er dermed tæt forbundet med at være en attraktiv by at bo og arbejde i.
