Statsminister Mette Frederiksen erkender, at udligningsreformen har utilsigtede skævheder og lover borgmestre ændringer efter et valg.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Udviklingen har ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) afsløret en række utilsigtede skævheder i den udligningsreform, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2020. Hun lover derfor, at Socialdemokratiet er klar til at åbne en diskussion om udligning.
Udtalelsen kom ifølge flere kilder på et borgmestermøde i Socialdemokratiet onsdag i Odense. Her bad statsministeren til gengæld borgmestrene om at stoppe al snak om udligning og konflikten mellem by og land.
Statsministerens udmelding er markant af flere årsager. Substantielt er det en helt ny erkendelse fra regeringen, at udligningsreformen har en række skævheder, som gør det nødvendigt at gennemføre ændringer i udligningsreformen fra 2020.
På det taktiske plan er udtalelsen et bevis på, at statsministeren frygter, at de økonomiske problemer i mange kommuner vil give næring til Inger Støjbergs provinsdagsorden. I den sammenhæng er det farligt for Socialdemokratiets valgkampagne, hvis et større antal socialdemokratiske borgmestre fra yderkommuner giver udligningsreformen og dermed indirekte regeringen ansvaret for de omfattende spareplaner, som borgmestrene er på vej til at lægge ind i budget 2023.
Det er i den sammenhæng ikke uvæsentligt, at de lokale kommunale budgetter vil fylde meget i en valgkamp, uanset om valget udskrives nu eller efter Folketingets åbningsdebat den 6. oktober.
Læs NB-Kommunes tema om udligning
Ifølge NB-Økonomis oplysninger var statsministerens anerkendelse af skævhederne i udligningssystemet så stor en indrømmelse til S-borgmestrene fra især yderkommunerne, at de nu formentligt nærmere vil argumentere for, at Socialdemokratiet er garanten for velfærden i yderområderne, og dermed i højere grad kaste deres lokale pondus ind i valgkampen.
Skævhederne i udligningssystemet
Statsministeren uddybede ifølge NB-Økonomis kilder ikke, hvilke skævheder, hun mener, der er i det nye udligningssystem. Men som flere deltagere på mødet har forstået det, så blev det opfattet som en anerkendelse af, at udligningssystemet er skævt for blandt andet en række yderkommuner.
Dermed står det også uklart, om Socialdemokratiet vil rette fejlene i selve udligningssystemets motor, eller man forestiller sig en ny lap på systemet i form af varige særtilskud til de 5-10 fattigste kommuner i Danmark.
Forskellen mellem de to tilgange kan blive afgørende for det, man lidt populært kan kalde de halvfattige kommuner, som ikke vil få gavn af nye målrettede særtilskud, mens de omvendt vil få gavn af en korrektion af de mere grundlæggende skævheder i udligningssystemet.
Selve erkendelsen af, at udligningssystemet er skævt og i særlig grad rammer de fattigste kommuner stemmer fint overens med det forhold, at regeringen ved økonomiforhandlingerne med KL accepterede at afsætte 250 millioner ekstra til de “mest vanskeligt stillede kommuner”.
Selvom det aldrig blev sagt, så er det svært ikke at se den bevilling som en anerkendelse af, at der allerede i udligningsreformens tredje år er opstået en række skævheder for især en række yderkommuner.
Det store substantielle spørgsmål er så blot, om de skævheder vil fortsætte med at udvikle sig over de kommende år, så det om et par år ikke blot er fem-yderkommuner, der er ramt, men et bredere felt – herunder også kommuner i hovedstadsområdet med blandt andet mange ældre.
Kræver enighed med Venstre
Som led i udligningsreformen blev der indgået en særlig forligsbinding mellem Venstre og Socialdemokratiet, som betyder, at ingen af de to partier “vil indgå i at foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem uden enighed herom,” som der står i aftalen.
Såfremt regeringen lægger op til mere grundlæggende ændringer og ikke blot nogle mindre lappeløsninger i form af større særpuljer, så vil det kræve en aftale mellem Venstre og Socialdemokratiet efter et valg.
Læs hele artiklen i NB-Økonomi (kræver abonnement)
