I et valgoplæg om beskæftigelse vil Venstre spare tre milliarder om året på beskæftigelsesindsatsen og den forventede effekt. Det vil sige færre udbetalte ydelser, når flere forventes at komme i arbejde hurtigere.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
Der var ros til jobcentermedarbejderne flere gange, da Venstre mandag fremlagde sit forslag til en ny beskæftigelsespolitik på et pressemøde på Christiansborg. Det er ikke medarbejdernes skyld, at politikerne i Folketinget har lavet en masse lapperier af beskæftigelsessystemet. Sådan omtalte flere af Venstrefolkene de mange reformer, de har stemt for, siden partiet selv opfandt jobcentrene i 2007 og gjorde dem landsdækkende i 2009.
Venstre vil nu nedlægge jobcentrene og spare tre milliarder kroner årligt på den indsats, jobcentrene hidtil har stået for. I det fremlagte forslag var det lidt uklart, hvor de tre milliarder skulle komme fra.
I forslaget står der blandt andet:
Venstre vil frigøre 3 mia. kr. om året ved at lave en ny og mere fri beskæftigelsesindsats. Det vil vi ved at sikre mindre bureaukrati. Men også ved, at en ny indsats får en langt større effekt, end det har i dag. Så flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.
NB-Beskæftigelse spurgte Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen, om pengene skal hentes på indsatserne eller på ydelserne.
“De tre milliarder er knyttet til jobcentrene alene. Derudover er der en synergi, hvor nogle ikke skal have de ydelser, de har i dag,” lød svaret fra Lund Poulsen, der også var beskæftigelsesminister fra 2016 til 2019.
Beskæftigelsesordfører Hans Andersen uddybede senere over telefonen:
“Det er på indsatsen og det, man vil opnå ved at gøre mere effektivt.”
Har I regnet på hvor meget, I vil hente på indsatserne, og hvor meget I regner med at spare ved at folk kommer hurtigere i job?
“Nej, ikke præcist, men nu har vi jo sagt, at vi vil finde og frigøre tre milliarder,” siger Hans Andersen.
Oveni de tre milliarder kommer tilbagerulning af en række lovinitiativer, som den nuværende regering har stået for. Det gælder blandt andet kontanthjælpsloftet, en højere dagpengesats til medlemmer af en a-kasse i de første tre måneder og en højere sats til børnefamilier med indvandrerbaggrund.
Flere medarbejdere og færre arbejdsløse
Den første halvdel af Venstres forslag er et tilbageblik. Blandt andet vises det grafisk, hvordan medarbejderstaben i jobcentrene er steget, samtidig med at arbejdsløsheden er faldet.
Nogle af pengene skal spares ved at stille færre krav til dem, der hurtigt kan komme i job ved nyledighed. Pengene skal blandt andet gå til en særlig indsats til ‘bedre og mere
specialiseret hjælp til dem, der har store og komplekse problemer.’ Herunder mennesker med et handikap.
Men en mere individuel indsats kræver også flere hænder. I flere kommuner er sagsbehandlere gået fra at have 100 sager til måske 30, når det drejer sig om udsatte grupper, og så kan man vel gange med tre i antal medarbejdere?
“Det er jo en del af forklaringen, men forklaringen er også, at der er kommet mere bureaukrati og tungere reformer siden 2011. Det øger opgaven derude med et øget bureaukrati til følge og vanskelige IT-systemer. Det bliver vi nødt til at nytænke i beskæftigelsesindsatsen,” siger Hans Andersen.
Troels Lund Poulsen siger til spørgsmålet om flere medarbejdere til en mere intensiv indsats til mennesker med komplekse problemer, at man ikke bare kan sige, at det koster flere medarbejdere.
“Der er stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er. I en kommune kan det gøres meget billigere end i nabokommunen, men det er klart, at der skal være mest opmærksomhed på den gruppe.”
Synes du, de socialt udsatte er blevet svigtet under den socialdemokratiske regering?
“Ja. det synes jeg bestemt. Jeg forsøgte jo at skabe åbenhed (gennem benchmark og fokusmål, red.) og tvinge kommunerne til at komme med redegørelser til mig, når de svigtede deres myndighedsansvar. Der var mange skole-hjem samtaler med kommunerne, og det havde jo en effekt, for lige pludselig kunne man godt forandre den politik, man førte. Det har jeg ikke set blive fulgt op,” lyder det fra Troels Lund Poulsen.
Ingen forslag til indsatsen
I Venstres udspil er den centrale ændring, at jobcentrene skal lukkes, og arbejdsløse i stedet selv skal kunne vælge, om de vil have hjælp til jobsøgning hos private aktører, i a-kasserne eller hos ‘det offentlige,’ som det hedder i forslaget.
Partiet vil samtidig lave en helt ny beskæftigelsesreform og droppe tidligere reformer. Samtidig skal beskæftigelsesindsatsen afbureaukratiseres og effektiviseres, blandt andet med mere digitalisering.
I forslaget er der dog ingen konkrete forslag til, hvordan indsatsen skal se ud. Derfor spurgte NB-Beskæftigelse Hans Andersen om følgende:
Man kan vel ikke spare noget bare ved at lægge indsatsen andre steder? Det er vel først, når man ser på indholdet i beskæftigelsesindsatserne, at man kan begynde at tale om besparelser?
“Det har du ret i. Derfor indebærer det her også, at du er nødt til at tænke indsatsen på ny. Vi skal have klarlagt, hvilke redskaber, der virker, og der vil også opstå nye redskaber, der kan få mennesker i job,” siger Hans Andersen.
En konkretisering kommer altså først senere. Man kan gætte på, at det bliver efter at Venstre har vundet regeringsmagten – hvis det altså sker.
I forslaget står der, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udarbejdelsen af en ny beskæftigelsesindsats og de rammer, den skal foregå under. Hans Andersen mener, at også kommunerne og KL skal inddrages, selv om det hverken står i forslaget eller blev nævnt på pressemødet.
