14 kommuner får svært ved at få 2023-budgettet til at hænge sammen

Mange kommuner har mere end almindeligt svært ved at få enderne til at mødes i forbindelse med budgetlægningen for 2023. Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi og samtaler med en række af de kommuner, der indgår i opgørelsen.

Den hårdt pressede økonomi i flere kommuner kan sandsynligvis også forklare, hvorfor det ansøgte beløb til paragraf 16-puljen er steget markant siden forrige år.

Det er især yderkommuner og et par enkelte kommuner på den københavnske vestegn, der har de største finansieringsmæssige udfordringer i forbindelse med budgetlægningen.

Værst står det til i Slagelse, Sønderborg og Ringkøbing-Skjern, der ifølge NB-Økonomis opgørelse skal finde besparelser for mere end 100 millioner kroner hver for at få budgettet for 2023 til at gå i nul.

Opgørelsen er lavet ved at se på den samlede tilbagegang i kommunernes indtægter fratrukket det budgetterede skattefinansierede resultat i 2022-budgettet. Det giver – lidt forsimplet – den samlede besparelse, der skal findes, hvis budgettet for 2023 skal gå i nul.

Det er vigtigt at huske, at det skattefinansierede resultat i 2022 er påvirket af anlægsbudgettet, og derfor vil nogle kommuner kunne hente en del penge simpelthen ved at reducere anlæg, mens andre kommuner kan have haft så lavt et anlægsbudget, at de ikke kan spare her og måske endda er tvunget til at øge anlægsbudgettet og dermed spare yderligere på driften.

De beregnede ændringer i kommunernes indtægter er uden evt. ændringer i tilskud fra puljen til vanskeligt stillede kommuner.

Udgiftssiden giver ekstra problemer i mange kommuner

Opgørelsen tager ikke højde for udviklingen i udgifterne, som er meget forskellig fra kommune til kommune. Mange af de kommuner, som NB-Økonomi har talt med oplever dog, at udgifterne er stigende på en række områder, selvom det teoretisk beregnede udgiftsbehov i udligningssystemet er faldende.

Dermed rammes de både af et fald i indtægterne og en stigning i udgifterne, og skal i flere tilfælde finde større eller markant større besparelser end dem, der indgår i opgørelsen.

Næsten alle landets kommuner har en nedgang i finansieringen, og det skyldes i høj grad, at udgifterne til overførsler er blevet nedjusteret som følge af økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Her er problemet for en række kommuner især i Vest- og Nordjylland, at ledigheden længe har ligget på et meget lavt niveau, da de kun i begrænset grad blev ramt af den stigende ledighed som følge af coronakrisen. Dermed kan de heller ikke nedbringe udgifterne til overførsler særlig meget, fordi ledigheden allerede er meget lav. Dermed afspejler faldet i overførselsudgifterne på landsplan ikke situationen i den enkelte kommune.

(artiklen fortsætter under tabellen)

Udligningssystemet fanger ikke udfordringer i yderkommuner

Desuden er der for mange yderkommuners vedkommende en særligt stor nedgang i indtægterne, og det skyldes især, at mange har en stor nedgang i indtægterne fra tilskud og udligning. Det skyldes en række forskellige faktorer i udligningssystemet.

Først og fremmest er kriteriet for fald i folketallet faldet i værdi, og kommunerne får dermed færre penge fra det kriterie, som fylder meget i udligningen. Tidligere var kriterieværdien 100.000 kroner, og det er faldet helt til 82.363 kroner i 2023-udligningen. Dermed er indtægterne fra kriteriet for den enkelte kommune faldet med knap 20 procent.

Dernæst har flere yderkommuner et relativt lavt socioøkonomisk indeks, som ikke opfanger hele virkeligheden i kommunen. Eksempelvis fanger de socioøkonomiske kriterier kun i meget begrænset grad førtids- og seniorpensionister, som udgør en stigende andel af befolkningen i en række yderkommuner. Den andel er svær at nedbringe, fordi ydelserne er noget, som modtagerne har et lovmæssigt krav på at modtage.

Dertil kommer den indbyggede skævhed i udligningssystemet, hvor kommunerne underkompenseres for især udgifterne til ældre borgere. De udgør en stigende andel af befolkningen i mange yderkommuner, og dermed underkompenseres yderkommunerne i stigende grad for de reelle udgifter til det stigende antal ældre.

De parametre tilsammen er nogle af de største udfordringer for en række af kommunerne i opgørelsen.

Fakta – Sådan har vi gjort:

På baggrund af meddelelsen om tilskud og udligning fra Indenrigs- og Boligministeriet har vi trukket kommunernes samlede indtægter i 2022 og 2023. I indtægterne indgår skatteindtægter, grundskyldsindtægter, selskabsskatteindtægter samt det samlede resultat af tilskud og udligning. Det udgør omtrent 98 procent af kommunernes samlede indtægter. 

Herefter har vi fremskrevet 2022-indtægterne til 2023-priser og sammenlignet den samlede udvikling i indtægterne fra 2022 til 2023. 

Dernæst har vi fra VIVE’s styringsnøgletal fundet kommunernes budgetterede skattefinansierede resultat eksklusiv jordforsyning i budgettet for 2022 og ganget med folketallet pr. 1. kvartal 2022 fra Danmarks Statistik for at finde det budgetterede resultat i alt. Det budgetterede resultat er blevet fremskrevet til 2023-priser. 

Herefter har vi fratrukket nedgangen i indtægterne fra det skattefinansierede resultat i 2022-budgettet for at finde det samlede beløb, som kommunen skal spare for at få 2023-budgettet til at gå i 0. 

I sorteringen af kommunerne har vi kun taget kommuner med, der har et samlet fald i indtægterne i kr. pr. indbygger, der er højere end landsgennemsnittet. Desuden har vi frasorteret kommuner, der har en likviditet over landsgennemsnittet i kr. pr. indbygger. Til sidst har vi sorteret kommuner fra, som kan dække nedgangen i indtægter fra 2022 til 2023 med overskuddet i budgettet for 2022. Det har efterladt os med 14 kommuner, som er de kommuner, der indgår i opgørelsen. 

Bemærk, at der naturligvis kan være andre kommuner, som oplever lignende eller større problemer end de kommuner, der indgår i opgørelsen. Her har vi alene valgt at sortere kommunerne på baggrund af objektive kriterier, som muligvis har udelukket kommuner, der med rette også kan indgå på listen.