Ny opgørelse viser, at de sociale problemer stiger især i København, et bælte i den vestlige udkant af hovedstadsområdet samt i yderkommunerne. Se udviklingen for alle kommuner her.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Coronakrisen og den fortsatte sociale ghettoficering af Danmark sætter sit tydelige spor på udviklingen i det såkaldte socioøkonomiske indeks. Der er udligningssystemets måde at fastlægge omfanget af sociale problemer i de danske kommuner. Indekset er styrende for tildeling af en tredjedel af de udgiftsbehov, som afgør udligningen.
Det skriver NB-Økonomi.
Coronakrisen sætter sit tydelig spor i opgørelsen. Blandt de 16 kommuner, som er steget mere end et helt point i den socioøkonomiske opgørelse, er de 11 kommuner fra hovedstaden og for ti af dem er væksten i det socioøkonomiske indeks primært drevet af et stigende antal 20-59-årige uden beskæftigelse.
Hele pointen er, at opgørelsen af netop 20-59 årige uden beskæftigelse sker ved udgangen af november 2020. Lige præcis på det tidspunkt led mange hovedstadskommuner hårdt under stor arbejdsløshed på grund af covid-19, mens provinsen var stort set uberørt. Det betyder, at hovedstadskommunerne har en stigende andel af de 20-59 årige uden beskæftigelse, og dermed stiger deres socioøkonomiske indeks isoleret set, mens provinskommunernes indeks isoleret set falder.
Yderkommuners vækst i sociale problemer drevet af børn
Det er primært stigende sociale problemer med børn, der forklarer de få provinskommuner med stigende socioøkonomisk indeks. Undtagelsen er Billund Kommune, der med lufthavn og store turistattraktioner også blev ramt af coronaen.
De stigende sociale problemer er i blandt andet Lolland en direkte effekt af det, som ofte bliver kaldt den sociale ghettoficering af Danmark. Det skyldes, at en forholdsmæssig stor andel af tilflytterne fra de store byområder til en række yderkommuner har store sociale problemer, samtidig med at de, som flytter den modsatte vej, har meget få sociale problemer.
I skemaet nedenfor kan du se, de 16 kommuner med størst stigning i det socioøkonomiske indeks samt udviklingen i de tre tungeste kriterier.
Corona vil få socioøkonomisk indeks til at flyve op og ned
I forhold til coronaens effekt på udligning er det vigtigt at bemærke, at antallet af 20-59 årige ifølge de tekniske specifikationer i udligningssystemet opgøres som det højeste af værdierne enten i november to år eller fem år før. Dermed vil puklen af cornaledige skabe et nyt bølgeskvulp ved udregningen af 2026-udligningen.
