Del artiklen:
Uklare besparelser på jobcentrene vil skabe usikkerhed for både jobcentre, virksomheder og beskæftigelsesindsatsen, mener Peter Rahbek Juel, formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg.
Uklare besparelser på jobcentrene vil skabe usikkerhed for både jobcentre, virksomheder og beskæftigelsesindsatsen, mener Peter Rahbek Juel, formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg. - Foto: Odense Kommune

Politisk aftale om at a-kasser skal overtage forsikrede ledige i tre måneder fra jobcentre er et opgør med, at virksomhederne har én indgang til jobcentrene, lyder det fra formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg. Kommunerne har dog også fået nogle ønsker opfyldt.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Regeringen indgik fredag en aftale med partierne bag den såkaldte Arne-pension om at spare 760 millioner kroner på jobcentrene.

Den mest omdiskuterede omlægning af beskæftigelsesindsatsen endte med, at a-kasserne fra 2024 permanent overtager kontaktforløbet med de forsikrede ledige i de første tre måneder af en ledighedsperiode. Derefter skal de, der stadig er arbejdsløse, overgå til jobcentrene, skriver NB-Beskæftigelse.

Det meste af den øvrige besparelse er fordelt med en grønthøster, lyder vurderingen fra KL. Det er besparelser på ‘øvrig vejledning og opkvalificering’ og administrative besparelser i jobcentrene.

“Det her kommer til skabe betydelig usikkerhed,” siger Peter Rahbek Juel, der er formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg.

Han opfatter overførslen af ansvar til landets 22 a-kasser som en mistillidserklæring til jobcentrene og medarbejderne. Men det er også et problem for arbejdsgiverne.

“Man gør op med, at der er én indgang for virksomhederne. Nu skal de have fat i 22 andre indgange,” siger Peter Rahbek Juel.

“For det andet, er timingen ikke særlig god”

“Vi er i en højkonjunktur, hvor dem, der er  langt væk fra arbejdsmarkedet, har en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet og har brug for hjælp til det. Det var nu, man skulle have lidt is i maven i stedet for at bruge en grønthøster. Når der kommer lavkonjunktur igen, bliver det jo sværere for den gruppe at komme ind,” lyder det fra KL-formanden.

Tre måneder til a-kasserne

At a-kasserne kun fik tre måneder kan dog også ses som en lille sejr til kommunerne.

For både a-kasserne, fagbevægelsen og regeringens støttepartier Enhedslisten og SF havde ønsket, at a-kasserne skulle overtage de forsikrede dagpengemodtagere i seks måneder.

De havde også ønsket, at a-kasserne skulle overtage beslutningskompetencen til indsatserne. Men den ligger ifølge aftalen fortsat i kommunerne.

KL har jo advaret imod, at politikerne lavede en konstruktion, så a-kasserne kunne bruge pengene, mens kommunerne skulle betale. Det kommer ikke til at ske nu. Er I ikke tilfredse med det?

“Nej, for det gør jo stadigvæk op med den ene indgang. Og ét er, hvem der skal bevilge; noget andet er, hvem der skal skabe effekten af indsatsen. Det vigtigste er ikke kun, hvem der skal betale, men også at der skal være en sammenhæng mellem indsats og effekt,” siger Peter Rahbek Juel.

A-kasserne skal i kontaktforløbet vejlede om jobsøgning, rettigheder og pligter. De skal også ‘bistå borgerne med at finde job og bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling på tværs af virksomhedstyper og brancher,’ står der i aftalen.

Der er ikke beskrevet nogle forudsætninger for, at de enkelte a-kasser kan overtage kontaktforløbet, så man må gå ud fra, at alle 22 a-kasser kan være med.

En lang række a-kasser har kun regionale kontorer. De vil blive godt hjulpet af, at medlemmerne fremover selv skal kunne vælge, om de efter den første fysiske samtale vil gennemføre de øvrige samtaler på telefon eller digitalt.

Der er for tiden ni obligatoriske samtaler for dagpengemodtagere i det første halve års ledighed. De bliver skåret ned til seks, hvoraf de første tre skal ligge i a-kasserne og resten i jobcentrene.

Både omlægning til digitale samtaler og en forenkling og begrænsning af krav til samtalehyppighed har kommunerne ønsket længe.

Aftalepartierne forventer, at jobcentrene årligt kan spare omkring 150 millioner kroner på, at a-kasserne får mere ansvar. 

Grønthøsteren

De store penge skal dog spares på de to områder, hvor aftalepartierne kun har aftalt få konkrete besparelser. På øvrig vejledning og opkvalificering skal der spares 380 millioner om året, og på administration vil partierne spare 255 millioner om året. 

Langt over halvdelen af alle aktiveringstilbud i 2019 og 2021 er på Jobindsats.dk opgjort under øvrig vejledning og opkvalificering. Det kan være sundhedstilbud og mange andre forløb, der ideelt set skal understøtte vejen mod job eller uddannelse.  

Aftalepartierne vil erstatte øvrig vejledning og opkvalificering med ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.  

“Det er jeg sådan set åben over for,” siger Peter Rahbek Juel. 

“Man skal bare huske på, at der er så mange målgrupper, og at vejledning og opkvalificering faktisk er ret vigtigt for at få ledige tilbage i arbejde. Men det er jo en spareøvelse.”
 
For at motivere kommunerne til skiftet, vil øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere blive talt med i aktive tilbud i det faste antal fokusmål, som jobcentrene skal leve op til.  

På det administrative område skal pengene blandt andet spares ved at omlægge til flere digitale samtaler. Det står også på kommunernes ønskeliste.  

Der er flere kommunale ønsker, der er blevet imødekommet. 

  • En lempelse af uddannelsespålægget, der kan fraviges efter individuel samtale.
  • En lempelse af det skærpede tilsyn med kommuner, der ikke lever op til fokusmål om aktivering og samtalehyppighed. Blandt andet bliver kravet om, at andelen af personer, der skal have modtaget mindst ét aktivt tilbud i løbet af de seneste 12 måneder, skåret ned fra 80 til 70 procent.  
  • Kommunerne skal ikke længere årligt lave en beskæftigelsesplan med målvisioner.   

I aftalen lægges der op til, at Beskæftigelsesministeriet skal inddrage KL i, hvordan den administrative besparelsen kan gennemføres, ‘herunder fx med udgangspunkt i tværkommunal læring, og som kan pege på effektiviseringer inden for jobcenterdriften.’

Til det siger Peter Rahbek Juel:

“Det kan jeg egentlig kun trække lidt på skuldrene af. På forslaget til finansiering af Arne-pensionen har man ment, at man kunne finde pengene i jobcentrene. Hvorfor  skal vi så involveres? De har givet op på ideer, der ikke kommer til at påvirke beskæftigelsesindsatsen. I en tid, hvor virksomheder skriger på arbejdskraft, og de mange aktivitetsparate har brug for en ekstra indsats og et ekstra puf i ryggen.”

null