Del artiklen:
Fra venstre: Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Enh.), indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) og overborgmester i København Kommune Sophie Hæstorp Andersen (S) præsenterede torsdag morgen aftale om flere almene boliger i Københavns Nord- og Sydhavn.
Fra venstre: Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Enh.), indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) og overborgmester i København Kommune Sophie Hæstorp Andersen (S) præsenterede torsdag morgen aftale om flere almene boliger i Københavns Nord- og Sydhavn. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen vil gøre det nemmere for folk med almindelige indkomster at få råd til at bo i hovedstaden. På den baggrund har regeringen indgået en aftale med Københavns Kommune om at hæve andelen af almene boliger i områderne Nordhavn og Sydhavn.

Politibetjenten, sygeplejersken og pædagogen skal fortsat have råd til at bo i København, hvor boligpriserne de seneste år er skudt marknat i vejret.

Det er budskabet i en ny aftale mellem regeringen og Københavns Kommune, hvor man vil øge andelen af almene boliger i visse områder til 40 procent frem mod 2031.

Det fortæller indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

– Det er eksempelvis i Nordhavn, hvor der er et betydeligt potentiale til at få bygget flere billige boliger i et område, hvor det er ganske dyrt at bo, siger han.

– Vi vil gøre det mere overkommeligt for dem med mere almindelige indkomster at have råd til at bo i København.

Ifølge ministeren er målet at “sikre en bedre sammenhængskraft” i hovedstaden ved at have en beboersammensætning, der er mere blandet, end den er i dag.

Regeringen og kommunen kigger på såkaldte “byudviklingsområder” i København, som har potentialet til at få rystet beboerposen. Det gælder eksempelvis også i Sydhavn.

Man kigger også på muligheden for fortætning. Man vil altså finde områder i København, hvor det bliver muligt at bygge nye bygninger mellem eksisterende byggerier.

I Nordhavn kigger man potentielt på 1500 nye almene boliger, mens man regner med 2000 nye almene boliger ved hjælp af fortætning.

Som en del af boligaftalen sidste år afsatte man 10 milliarder kroner til “Fonden for blandede byer”. 

En del af den pulje skal gå til at hæve andelen af nye almene boliger til 40 procent.

Christian Rabjerg Madsen tør ikke sige, hvor mange midler der skal bruges på at komme i mål.

– Men et af de redskaber, der ligger i boligaftalen, er grundkøbslånet, som betyder, at almene boligorganisationer kan betale markedsprisen for byggeretter i områder, hvor det er meget dyrt at bygge alment i dag.

/ritzau/hai