Del artiklen:

De kommunale budgetter er under pres, især på specialområderne. Samtidig vil manglen på lærere og pædagoger stige, så tiden er til at tænke anderledes i klasseværelset.

Af Dorthe la Cour,

Det er noget af en påstand, at det er i klasseværelset, kommunernes økonomi bliver afgjort. Men der er noget om snakken. Der er gennem mange år givet masser af tillægsbevillinger til både specialundervisning og sociale tilbud på bekostning af andre kommunale velfærdsområder. Kommunernes udgifter til specialundervisning stiger fortsat, og Kommunernes Landsforening har beregnet, at udgifterne til området ligger på omkring ti milliarder kroner om året, inklusiv elevbefordring (2021). Mere end hver femte krone brugt på skoleområdet går til specialundervisning, og behovet er stigende.

Når elever ikke trives i folkeskolen, er løsningen ofte et specialtilbud. I nogle tilfælde er et specialtilbud selvfølgelig det rigtige for den elev, der ikke trives i fællesskabets rammer, og hvis behov ikke kan varetages dér. For andre elever er det rette tilbud at blive inkluderet i klassen, men med en anden organisering af undervisningen.

”På kort sigt er problemet, at segregeringen presser kommunens økonomi. På den lange bane er det vigtigt, at vi får flere til at lykkes i livet med uddannelse og job,” siger Karina Winther og fortsætter: ”Der er allerede mangel på lærere, og frem mod 2030 kommer folkeskolen til at mangle yderligere 13.000 lærere, så selv hvis de økonomiske ressourcer var til stede, ville det se sort ud. Kommunerne bliver nødt til at tænke ud af boksen og begynde at organisere undervisningen på en anden måde.” 

UgeskemaRevolutionen bryder med traditionel undervisning
UgeskemaRevolutionen er en særlig måde at organisere undervisningen på, hvor læreren får frigivet tid i undervisningen til at skabe en personlig kontakt til den enkelte elev.

null
Læreren får tid til at være i øjenhøjde med hver enkelt elev.

Metoden er udviklet af skolelærer Karina Winther med afsæt i praksiserfaringer i den danske folkeskole, som svar på udfordringerne med at nå alle elever, skabe ro, trivsel og fokus på elever med særlige behov. Metoden giver en varieret skoledag med mere lærelyst for eleverne.

Kort fortalt indebærer UgeskemaRevolutionen, at undervisningen organiseres i et ugeskema med elevernes opgaver. Hvordan, med hvem og hvornår i løbet af ugen opgaverne løses, bestemmer de selv. Det betyder, at læreren får tid til at være i øjenhøjde med hver enkelt elev og støtte dem, der har særlige behov.

Vigtigt med kompetenceudvikling og ændret organisering
Ifølge VIVE (2022) er der behov for at se på nye organiseringer af undervisningen og kompetenceudvikling af lærerne, hvis inklusionen skal lykkes.

”Kompetenceudvikling af lærerne er blot en likviditetsforskydning i første omgang – efterfølgende frigives ressourcer til at gøre mere af det, som virker,” forklarer Karina Winther og tilføjer, at det er en ny organisering i klassen, der kommer til at gøre forskellen, så flere elever kommer til at lykkes i skolen og i livet. Det er samtidig forudsætningen for mere balance i den kommunale økonomi.

”Hvis folkeskolen i højere grad skal lykkes med inklusion og bryde den onde cirkel, må organiseringen tænkes anderledes, og der må investeres i kompetenceløft af lærerne. Fastholder man samme organisering af undervisningen som i dag blot med flere voksne, svarer det til, at Fords kunder for 100 år siden ville have efterspurgt en hurtigere hest. Nutidens udfordringer kan ikke løses med gårsdagens svar,” fastslår Karina Winther.

Læs mere om undervisningsmetoden

Læs mere om undervisningseffekten

null
Skole med overskud til ALLE