Der er stor uenighed om, hvor dyrt regeringens nye handicapudspil bliver for kommunerne. Ifølge VIVE’s Jakob Kjellberg er svaret et både og, da det også er omkostningsfuldt at give et forkert tilbud.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Der er stor uenighed om, hvor dyrt regeringens handicapudspil bliver for kommunerne. Hvor kommunerne med Ulrik Wilbek i spidsen taler om flere millioner kroner om året, mener regeringen ikke, der er tale om nye udgifter for kommunerne.
“Jeg må forvente, der kommer yderligere ressourcer med til at indfri de krav, som nu bliver stillet til de højt specialiserede indsatser. Ellers bliver det vanskeligt at indfri forventningerne, selvom målgruppen bliver afgrænset,” siger landsformanden for foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Jakob Bigum Lundberg, til NB-Social.
Særligt den nærmere afgrænsning af målgrupperne, hæfter Jakob Bigum Lundberg sig meget ved.
“Det der ligger mig på sinde som formand for den her forening er, at vi skaber de bedst mulige rammer for det daglige møde mellem en borger og en sagsbehandler. Det kræver, at vi nu sikrer, at rammerne for det møde – forventningsafstemningen – bliver så tydelig som overhovedet mulig fra start af. Derfor også: Hvem er det, der skal have adgang til de højt specialiserede tilbud? Og hvem er ikke i målgruppen for det?” siger han og tilføjer:
“Hvem vil ikke gerne have et stort plaster frem for et lille plaster?”
Bigums kritik bakkes op af Ulrik Wilbek, der foruden at være borgmester i Viborg også er formand for KL’s socialudvalg. Han har tidligere udtalt følgende til NB-Økonomi:
“Regeringen taler forventningerne op hos borgerne, men de er kun realistiske at indfri, hvis vi i kommunerne får de nødvendige midler til opgaven. Lige nu er udspillet blottet for økonomi, men hvis man giver løfter om at hæve kvaliteten, skal der altså følge ressourcer med.”
Ministeren: “Vi pålægger ikke kommunerne nye opgaver, der ikke følger penge til”
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser kritikken til NB-Økonomi. Hun siger i en skriftlig udtalelse:
“Vores udspil er selvfølgelig fuldt ud finansieret, og vi pålægger ikke kommunerne nye opgaver, som der ikke følger penge med til. Dermed er der ikke tale om nye udgifter for kommunerne.”
Ministeren lægger samtidigt op til, at de 50 milliarder kommunerne bruger på det specialiserede socialområde skal bruges bedre.
“Vores udspil til en specialeplan er et vigtigt nybrud i forhold til at definere, hvad der er højtspecialiserede indsatser og sikre, at de tilbud er tilstede og ikke forsvinder eller udvandes. Ligesom det skal understøtte, at de indsatser, kommunerne visiterer til, bygger på den nyeste viden om, hvad der virker bedst. Dermed skal specialeplanlægningen også medvirke til, at de over 50 mia. kr., kommunerne allerede i dag bruger på det specialiserede socialområde, bruges bedst muligt til gavn for borgerne,” skriver hun.
DH: Det kommer ikke til at koste kommunerne en krone mere
Landsformand i Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, har svært ved at se, hvorfor regeringens udspil skulle være så omkostningsfuldt for kommunerne. Han siger til NB-Social:
“Jeg ser slet ikke, at det her bliver dyrere for kommunerne. Kommunerne har stadigvæk monopolet på finansiering og på myndighedsansvaret. Det her kommer ikke til at røre ved det system. Der er ikke noget, der tyder på, at det her kommer til at koste kommunerne en krone mere. Det er det system, vi kender i dag, hvor der bare bliver lagt noget mere ovenpå. Men kommunerne kan stadig vælge at gøre det, de selv vil.”
Thorkild Olesen kan heller ikke forstå, nogle betragter udspillet som en bombe under økonomiforhandleringen mellem KL og regeringen.
“Jeg forstår ikke, at der er nogle, der læser ind i det her, at det kommer til at koste mere. Jeg har også hørt, at det skulle være en bombe under økonomiforhandlingerne. Det er det slet ikke. Det her, er det vi har plus ti procent.”
VIVE: Det er et både og
Professor Jakob Kjellberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der også sidder i regeringen og KL’s nye ekspertudvalg, mener, svaret er mere komplekst end som så, da opgaven er at balancere faglighed og økonomi. Til spørgsmålet om, hvorvidt regeringens udspil bliver dyrere for kommunerne, siger han:
“Både og. Det er jo også omkostningsfuldt at give et forkert tilbud. Hvis vi ser på nogle af de kritikker, der har været af strukturreformen, så er det jo noget af de højt specialiserede, der er blevet glemt,” siger han og fortsætter:
“Det er jo ofte billigere på kort sigt at levere et dårligt tilbud. Men på lidt længere sigt er det ikke nødvendigvis billigere.”
Det er dog grundlæggende sådan, at de mere specialiserede tilbud er dyrere. Ligesom at faglige retningslinjer generelt let kan gå hen og blive omkostningsdrivende. Netop derfor er håbet det lange frem for korte sigt.
“Alt andet lige er de mere specialiserede ting ofte dyrere at levere, så håbet er jo, at man kan reducere nogle andre omkostninger på sigt ved at give de rigtige tilbud. Så kan du sige, hvor meget evidens har vi på det her område, det er jo et af de områder, hvor det ikke vælter med gode økonomiske studier,” siger han og understreger, at kvalitet koster.
Regeringen lægger som nævnt ikke op til, at kommunerne skal have flere penge til at løfte opgaven. Men Jakob Kjellberg mener, at det er en fornuftig tilgang til området, at man ser på, hvordan kan bruge pengene bedre indenfor de eksisterende rammer.
“I bund og grund kommer vi jo til at erkende, at der er den sum penge, der er. Og så handler det om at komme til at bruge dem godt.”
Data mangler hvilket gør diskussionen svær
En udfordring på området er, at der mangler data. Derfor kalder Jakob Kjellberg hele økonomidiskussionen for skyggeboksning, fordi vi ikke ved, hvor mange der i dag får en højt specialiseret indsats eller en indsats, der måske er ligeså dyr som en højt specialiseret.
“Der skal simpelthen laves noget mere analysearbejde. Det er det, vi har brug for. Så havner vi jo ofte i den problemstilling ved at de her kommunale data. Det ville jo være ønskeligt, hvis de var mere tilgængelige. Og så længe vi ikke har den data, så bliver det en svær diskussion, for så bliver præget af, hvad man har hørt det ene sted, og hvad mener man et andet.”
