De knap 600 danske lokalarkiver i Danmark har de seneste år kæmpet for at overholde de GDPR-regler om databeskyttelse, som blev indført i 2018.
Derfor beder de nu om, at man fra politisk side giver en hjælpende hånd og skriver lokalarkiverne ind i Arkivloven.
Bliver de det, vil de blive undtaget fra en række krav og kan både spare mange penge og meget ekstraarbejde, forklarer Jørgen Thomsen, der er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver.
“Vi har stigende ekstraudgifter som følge af de nye regler. Alle arkiver skal udarbejde en 24 siders databehandleraftale, og der skal hyres revisorer, der kan kontrollere, at reglerne bliver overholdt.”
“Vi har altid sorteret billeder fra, som efter vores vurdering hører under privatlivets fred. Men nu skal vi også indhente samtykkeerklæringer eller være sikre på, at personerne på billederne har været døde i mindst 10 år.”
“Det betyder alt sammen, at der bliver indsamlet og gemt mindre materiale end før,” siger Jørgen Thomsen.
Han og foreningen har i flere år opfordret Folketinget til, at Arkivloven skal revideres, så lokalarkiverne ikke utilsigtet drukner i unødvendigt papirarbejde.
“Vi er blevet en slags sagesløse ofre for en fuldt ud berettiget kamp mod tech-giganter og offentlige forvaltninger, der sløser med opbevaringen af folks personlige data,” siger han.
Det er en stor skam, for arkiverne udgør en central del af lokalsamfundenes dna. Det mener formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard:
“De udfylder en vigtig rolle, fordi de fortæller historien om lokalsamfundene og landsbyen. Det er vigtigt for lokalsamfundet at vide, hvad dna’en er i området, og hvad man er opstået af. Hvis ikke vi har de lokalhistoriske arkiver, så er der meget lokalhistorie, som simpelthen bliver glemt,” siger Steffen Damsgaard.
Lokalarkiverne driver blandt andet det digitale billedarkiv arkiv.dk med mere end tre millioner fotos, som har 5,4 millioner årlige besøgende.
Af den grund mener Jørgen Thomsen, at arkivernes arbejde har stor værdi, som risikerer at blive tabt, hvis for stramme regler blokerer for indsamling og formidling af lokalhistorien.
– Jo mindre, vi indsamler, jo mindre kan vi formidle. Og jo mindre, vi formidler, jo mindre vil der blive afleveret, fordi folk måske ikke ser værdien i at gemme for eftertiden, siger han.
Indtil nu har Sammenslutningen af Lokalarkiver foruden bevillinger fra private fonde kunnet nøjes med et årligt tilskud på 750.000 kroner fra tipsmidlerne til administration.
Men på grund af ekstraudgifter til konsulenter beder sammenslutningen nu om 2,5 millioner kroner – medmindre altså at der bliver gennemført en lovændring.
Også hos Landdistrikternes Fællesråd mener man, at der bør gøres noget for at gøre driften af arkiverne lettere igen.
“Det er frivillige, det er ildsjæle, det er Foreningsdanmark, og det er civilsamfundet, der gør det her af ren og skær interesse, og når den slags bliver begrænset, er det brandærgerligt. Derfor håber vi også, at der findes en løsning med en lettere håndtering,” siger Steffen Damsgaard.
jornns – /ritzau/
