Del artiklen:
1. juni er der afstemning om det danske forsvarsforbehold. Siden 20. april har det været muligt at brevstemme. Det er der flere, der har benyttet sig af på nuværende tidspunkt, end der var ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015. (Arkivfoto).
1. juni er der afstemning om det danske forsvarsforbehold. Siden 20. april har det været muligt at brevstemme. Det er der flere, der har benyttet sig af på nuværende tidspunkt, end der var ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015. (Arkivfoto). - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det er populært at brevstemme om forsvarsforbeholdet. Men det er ingen garanti for højere valgdeltagelse.

På biblioteker og borgerservicekontorer har de travlt med at bistå vælgere, der vil krydse ja eller nej til at ophæve det danske forsvarsforbehold.

I de fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, stiger brevstemmerne i forhold til antallet ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Knap tre uger før afstemningsdagen 1. juni har 3607 borgere i Københavns Kommune brevstemt. På samme tidspunkt i 2015 var antallet 736 – det svarer til en femdobling.

Det er der flere forklaringer på, siger kontorchef Jesper Hyldal, der har ansvar for at koordinere valgafviklingen i Københavns Kommune.

Især skyldes det, at det er blevet nemmere. Der er flere steder, man kan brevstemme i en længere periode før valget sammenlignet med 2015.

– Men det spiller også ind, at mange borgere gerne vil stemme, når det passer dem, siger Jesper Hyldal.

Generelt er antallet af brevstemmer steget ved valg i Danmark. Især var der mange, der benyttede muligheden ved kommunalvalget i november sidste år, hvor der var risiko for at blive smittet med coronavirus.

Den erfaring har de taget med videre.

I Aarhus, hvor det er muligt at brevstemme i kulturhuset DOKK1 og på fem biblioteker, er antallet af brevstemmer steget fra 695 i 2015 til nu 1708.

I Odense fra 376 til 559.

Mest markant er stigningen i Aalborg, som går fra 187 dengang til nu 1107.

Her er betingelserne stort set de samme som i 2015, siger valgansvarlig Søren Thorst.

Han mener, at det er lysten til at selv at bestemme, der gør udslaget.

– Folk vil være uafhængige og slippe for at indrette sig efter at skulle stemme på selve afstemningsdagen, siger han.

Ved afstemningen i 2015 endte den samlede stemmedeltagelse på 72 procent.

Det stigende antal brevstemmer kan måske vidne om, at valgdeltagelsen denne gang bliver højere, siger Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Hans forskning viser, at flere end i 2015 finder afstemningen vigtig. Formentlig på grund af krigen i Ukraine og truslen fra Rusland.

– Måske kan det betyde, at vi kommer i nærheden af en stemmeprocent på 80, siger Derek Beach.

Men han har sin tvivl. De mange brevstemmer kan også være udtryk for, at vælgerne vil gøre det nemt.

Selv brevstemmer han, fordi han på afstemningsdagen opholder sig i USA.

– Det er bekvemt at brevstemme. Ved man allerede, hvad man skal stemme, kan man lige så godt gøre det nu i stedet for at stå i kø på dagen.

/ritzau/