En lang række stiprøve-kontroller viser, at patientsikkerheden har det skidt på mange kommunale bosteder, plejecentre og akutpladser.
Styrelsen for Patientsikkerhed har været ude og tage stikprøver for at kontrollere forholdene på bosteder. Her finder styrelsen større eller kritiske problemer i 28 procent af tilfældene. I hjemmesygeplejen og på kommunale akutpladser findes der større eller kritiske problemer ved 19 procent af tilsynsbesøgene.
Det fremgår af rapporten ‘Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021‘ fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Regelbrud med betydning for patientsikkerheden i den kommunale sundhedsindsats kan for eksempel dreje sig om medicinhåndtering, journalføring og instrukser.
Ifølge direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri er patientsikkerhed ikke en del af kulturen på bosteder og i plejesektoren på samme måde som på landets sygehuse. Det skriver Altinget, hvortil hun siger:
“Det kendetegner de her steder, at der er en høj medarbejderudskiftning. Samtidig kan vi se, at på mange af stederne er det ikke sundhedsfagligt personale, der udfører de opgaver, vi fører tilsyn med.”
“Der er desværre steder, hvor man i dag ikke kan være tryg”
Morten Freil, direktør for Danske Patienter til Altinget
Problemerne med patientsikkerheden er ekstra påfaldende i en situation, hvor regering og Folketinget blandt andet med etablering af sundhedsklynger og nærhospitaler lægger op til, at kommunerne skal have en større rolle i sundhedsindsatsen.
Direktøren for organisationen Danske Patienter, Morten Freil, retter en hård kritik mod bosteder, plejecentre og hjemmeplejen i kommunerne.
“Der er desværre steder, hvor man i dag ikke kan være tryg. Det er derfor, der skal ske noget,” siger Morten Freil til Altinget.
Behandlingssteder er gode til at rette ind
Styrelsen for Patientsikkerhed har sideløbende med de stikprøvebaserede tilsyn gennemført 1.872 såkaldte reaktive tilsyn på baggrund af en bekymring for patientsikkerheden på det pågældende behandlingssted. Ikke overraskende, ses der større udfordringer med patientsikkerheden ved de reaktive tilsyn, hvor 34 procent af de 1.872 reaktive tilsyn med behandlingssteder blev vurderet til at have større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.
67 procent af de behandlingssteder, som blev vurderet at have større eller kritiske problemer enten ved stikprøvebaseret eller reaktivt tilsyn, formår dog at rette op på problemerne efter første tilsynsbesøg, så de ved det opfølgende tilsyn blev vurderet til ingen eller mindre problemer af betydning for patentsikkerheden.
”Generelt kan vi se, at tilsynet har en effekt. Når vi er ude på tilsyn, bliver vi langt de fleste steder mødt af ledelse og personale, som er velforberedte og som interesserer sig for at arbejde med patientsikkerhed.”
“De steder, hvor der er problemer med patientsikkerheden, ser vi, at problemerne i langt de fleste tilfælde er rettet op ved det efterfølgende tilsyn,” siger Anette Lykke Petri i en pressemeddelelse.
Lige nøjagtigt evnen til at rette op og ind, hæfter borgmester Michael Fenger, næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, sig ved. Til Altinget skriver han:
“Vi vil allerhelst undgå, at der overhovedet sker fejl. Og derfor er der også vigtigt, at man lærer af sine fejl og får rettet op på dem. Og det kan vi heldigvis se sker.”
Fakta om den nye rapport
- Rapporten ‘Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021‘ indeholder data for gennemførte tilsyn i perioden 2017 til 2021, hvor der er gennemført 3.318 planlagte stikprøvebaserede tilsyn og 1.872 reaktive tilsyn.
- Der er i perioden ført stikprøvebaserede sundhedsfaglige tilsyn med 36 tilsynsområder.
- De områder, der i perioden er udvalgt til de stikprøvebaserede sundhedsfaglige tilsyn, er udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang, hvor tilsynet målrettes de typer af behandlingssteder og områder, der udgør størst risiko for patientsikkerheden.
Se rapporten ‘Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021
