Kortere skoledage og en morgenmadscafé. Det er nogle af de markante tiltag, som en stor skole i Holbæk har valgt at bruge regeringens frikommuneforsøg til. Der er meget god energi i frisættelsen, fortæller skolelederen.
Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk
Hvor mange folkeskoler er der i Danmark, hvor der på en almindelig torsdag kl. 13:45 er tyst, og man kun møder ganske få voksne og enkelte elever? Næppe ret mange. Men sådan er det på Bjergmarkskolen i udkanten af sjællandske Holbæk.
Her slutter skoledagen nemlig for alle elever senest kl. 13:30, fordi skolen ligesom de andre folkeskoler i Holbæk Kommune nyder godt at være en del af regeringens frikommuneforsøg på skoleområdet. Som et af de første tiltag under frihedsforsøget besluttede man på skolen at afkorte alle skoledage med virkning fra skolestart i august 2021.
Ifølge skoleleder på Bjergmarkskolen, Per Gjerrild, var det med lidt bekymring, at man afkortede skoledagen.
“Det var med en vis tøven, at jeg som leder gav slip for elevernes og lærernes ønske om en kortere skoledag. For hvad nu hvis forældrene ville trække mig op til en gavl og hænge mig for at give børnene mindre undervisning?” spørger Per Gjerrild med et ironisk glimt i øjet – og kommer selv med svaret:
“Men ikke én eneste forælder har henvendt sig med kritik af den beslutning, selv om vi har rundt regnet 1.000 elever på skolen – og dermed næsten dobbelt så mange forældre. Jeg må sige, at den kortere skoledag er en af de mest åbne døre, jeg nogensinde har været med til at sparke ind.”
(Artiklen fortsætter under fotoet)
Den kortere skoledag tegner her godt henne i skoleåret 2021/’22 ifølge Per Gjerrild til at blive en succes:
“Afkortningen har givet os mulighed for betydeligt flere undervisningstimer, hvor der er to voksne i klassen.”
“Det giver nogle klare fordele for eksempel i indskolingen at have både en pædagog og en lærer i en klasse, for deres fagligheder kan komplimentere hinanden godt. Vi har et overordnet mål om, at tovoksen-timer skal gøre en stor forskel. Vi siger, at ‘en plus en skal give mere end to’, og min mavefornemmelse er, at det vil vi kunne se på den lange bane.”
En af de udfordringer, som den kortere skoledag har givet på Bjergmarkskolen, er et øget pres på at få tider i sportshal og faglokaler. Det har også vist sig, at den kortere skoledag gør det sværere at finde tid til for eksempel møder, hvor man kan dele viden og erfaringer.
Tre nyskabende søjler
Udover flere tovoksen-timer har man på Bjergmarkskolen valgt at bruge friheden til at satse på to andre søjler: En morgenmadscafé og fordybelsesdage.
Se NB-Kommunes tema om frikommuner
I morgenmadscafeen kan alle elever hver dag mellem kl. 7:30 og 7:50 gratis få sig et måltid at komme i gang med skoledagen på – og møde andre elever på tværs af årgange.
“Morgenmadscafeen kunne vi godt have oprettet uden at være en del af et frikommuneforsøg. Men under idéudviklingen før forsøget – og nu under driften – har vi fundet ud af, at der er god mental energi i sådan en café.”
“Her bliver ikke bare spist fuldkornstoast, havregryn og dukket kaffe eller te – her bliver også talt sammen på tværs af klasser, spillet bordtennis, og der opstår nye venskaber. Plus at eleverne møder lærerne i en mere afslappet ramme,” fortæller Per Gjerrild.
Bjergmarkskolen er socialt set bredt sammensat, og nogle af eleverne kommer fra hårdt prøvede hjem.
“Morgenmadscafeen er med til at øge chanceligheden. Altså at børn, der er kommet hjemmefra uden at få morgenmad, kan få noget energi at komme i gang på. Vi ønsker at være en social bæredygtig skole,” siger Per Gjerrild.
Morgenmadscafeen drives af frivillige voksne suppleret af en kvinde i arbejdsprøvning. Og nogle af eleverne har også en tjans der.
“Min fornemmelse er, at morgenmadscafeen kommer vi til at lykkes med over tid. Det tegner i hvert fald godt,” siger skolelederen.
Frikommuneforsøget i Holbæk er indtil videre berammet til at køre i tre år.
Fordybelse trods logistik-udfordringer
Bjergmarkskolen har en ambition om, at der hver uge skal være en fordybelsesdag. Altså en dag hvor elever – typisk på tværs af en årgang – sætter fokus på noget bestemt. Det har dog vist sig rent praktisk at være en lidt svær ambition.
“Lærernes timeplaner og fordelingen af lokaler kan være svære at få til at gå op i en højere enhed. Altså, hvis man for eksempel skal reservere et musiklokale en hel dag og have lærerne til at flytte rundt på timer. Derfor er vi nogle gange nødt til at sprede fordybelsesdagen ud på to-tre moduler i løbet af en uge.”
“Fordybelsesdagene har vist sig at frigøre god energi hos eleverne. I stedet for blot at sidde og tale om noget, giver dagene mulighed for at få fingre i tingene. Eksempelvis har vi haft en dag om genbrug, hvor eleverne kom ud hos lokale plastvirksomheder og så genanvendelse på nærmeste hold.”
‘Giv det tid’
Da frikommuneforsøget forrige forår skulle planlægges på alle skoler i Holbæk Kommune, blev der gjort en del ud af at involvere elever, lærere og forældre i at få og udvikle ideer samt deltage i beslutninger om, hvordan friheden skulle bruges på de enkelte skoler.
Men der er et gammelt mundheld om, at ‘alle vil udvikling, men ingen vil forandring’. Så hvordan har reaktionen på friheden været fra nøglepersonerne – lærerne?
“Frikommuneforsøget har frigjort en masse energi hos lærerne. De har budt ind med en masse ideer, og hele processen har været med til at give os større bevidsthed om, hvad der fagligt giver bedst mening i undervisningen.”
“Samtidig har vi valgt at betragte forsøget som et kompetenceudviklingsprojekt, hvor vi blandt andet løbende har undervisning kørende i ’co-teaching’. Og vi har lært en del om innovation,” fortæller Per Gjerrild.
– Hvad er dit råd til andre skoler/kommuner, som måtte få frihed på skoleområdet?
“Giv det tid! Og inddrag så mange som muligt i processen. Det her med at få lov til at sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende ting og udfordre vanetænkningen, det giver altså god energi.”
Med til billedet af frikommuneforsøget i Holbæk hører, at der ikke er blevet afsat ekstra midler til skolerne under forsøget. Innovation og nye tiltag, der koster penge, skal altså finansieres ud fra besparelser andre steder.
Fakta om frikommuneforsøg på skoleområdet
Syv kommuner har indgået en såkaldt ‘velfærdsaftale’ med regeringen i efteråret 2020 med virkning fra 2021.
Esbjerg og Holbæk Kommuner har kunnet sætte folkeskolen fri.
Helsingør og Rebild Kommuner har fået frihed på daginstitutionsområdet.
Viborg, Langeland og Middelfart Kommuner har fået frihed på ældreområdet.
