Ny analyse: Demokratiet har det bedst i mindre kommuner
Del artiklen:
Borgere i mindre kommuner er mere aktive i lokaldemokratiet, viser ny analyse. Her er Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) 'fanget' lige efter at have stemt ved KV21. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Det står bedst til med politikernes kontakt til borgerne og valgdeltagelsen i de mindre kommuner, viser ny analyse. Politikerne i større kommuner kan med fordel gå mere i dialog med borgerne, vurderer forsker.
Hvis man som lokalpolitiker er optaget af et levende nærdemokrati og gerne vil finde gode eksempler på det, så skal man tage ud og besøge nogle af de kommuner, hvor der ikke bor så mange mennesker.
Det kan man konkludere ud fra en ny og stor analyse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Set over to årtier så bliver de mindre kommuner ved med gang på gang at være der, hvor borgerne er mest opsøgende i forhold til medlemmer af kommunalbestyrelserne.
Det er også i de ‘folkefattige’ kommuner, at den største andel af borgere er mest tilbøjelige til at stemme ved kommunalvalg.
Ser man derimod på de større kommuner, så er valgdeltagelsen ved kommunalvalg ganske vist meget høj sammenlignet med deltagelsen ved lokalvalg i andre lande. Men sammenlignet med de mindre kommuner, så har de store mindre at prale af.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Seniorforsker Rasmus Tue Pedersen fra VIVE ser ikke indbyggertallene i kommunerne som væsentligste forklaring på, hvorfor der er markante forskelle i valgdeltagelsen.
“En af de vigtigste indikatorer for deltagelse i lokaldemokratiet er stemmeprocenterne. Og her er den generelt højere i de små kommuner end i de store. Hovedårsagen hertil er dog næppe størrelsen af kommunerne, men mere at der i de store kommuner bor langt flere af dem, der normalt har lave stemmeprocenter ved valg – altså unge, indvandrere og efterkommere samt udlændinge,” forklarer Rasmus Tue Pedersen.
En anden begrundelse for, at kommunestørrelsen har mindre betydning for valgdeltagelsen finder man ifølge Rasmus Tue Pedersen ved at kigge på den samlede valgdeltagelse over flere kommunalvalg:
“Hvis kommunestørrelsen havde stor betydning for valgdeltagelsen, så skulle man jo have set et generelt og vedvarende fald i deltagelsen i kommunalvalg, efter at strukturreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98.”
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Som det fremgår af ovenstående tabel, så er borgerne i de mindre kommuner mere aktive i lokaldemokratiet. Det har en ret enkel forklaring.
“Afstanden er alt andet lige kortere mellem borgere og lokalpolitikere i de små kommuner. Her er ganske enkelt flere, der kender lokalpolitikerne,” siger Rasmus Tue Pedersen.
Hvad kan politikerne i storbyerne gøre?
Hvis man er byrådspolitiker i en af de mere folkerige kommuner og gerne ser flere borgere ved stemmeurnerne og i det politiske arbejde, så er der forskellige redskaber til det.
“Hvis man som lokalpolitiker bor i en storbykommune og gerne vil have valgdeltagelsen op, så kan man se, at mobilisering gør en stor forskel. Altså at man for eksempel sender breve ud til unge, udlændinge samt indvandrere med oplysninger om valget eller sms’er om, at nu skal de huske at stemme,” siger Rasmus Tue Pedersen.
Borgerinddragelse er blevet et populært ord i byrådsarbejdet. Men det er ikke alle tiltag, der giver det store udbytte.
“Borgermøder og valgmøder er jo udmærkede tiltag, men der er tendens til, at det er de i forvejen lokalpolitisk aktive, som deltager. Hvis man vil have flere borgere aktiveret, så skal man som regel henvende sig direkte til dem,” vurderer Rasmus Tue Pedersen og siger videre:
“Det er jo fint med åbenhed for eksempel ved, at byråd streamer deres møder på hjemmesider. Men man må også bare konstatere, at det ikke er noget, som trækker særligt mange mennesker til.”