Del artiklen:

Hvad skal vi sætte i stedet for BUM, når vi i løbet af de kommende år skal udvikle den økonomiske styring på ældreområdet? Et godt bud er forløbs- og periodebaserede modeller, der giver større ledelsesrum, øger effekten og understøtter værdiskabelsen og opnåelsen af de faglige mål.

Af Rikke Grynderup Steffensen, rgs@komponent.dk, Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

De kommende år skal ældreplejen gentænkes, hvis vi også i fremtiden vil sikre sammenhængen mellem kvalitet, økonomi og personale og levere værdig pleje til vores ældre. Det gælder også i forhold til den økonomiske styring. Måske det kan siges så enkelt: BUM skal erstattes af noget andet. På det store spørgsmål om, hvad BUM så skal erstattes med, peger svaret i retning af forløbs- og periodebaserede modeller, der giver et større decentralt ledelsesrum, så de decentrale ledere sættes fri til at skabe værdi for borgerne. 

Det svar kan lyde simpelt, men som med så meget andet er det ganske kompliceret. Hvad vil det eksempelvis sige at skabe større decentralt ledelsesrum eller at sætte lederne fri? Og hvordan skaber det mere værdi for borgerne? Og hvis BUM skal erstattes af noget andet, hvordan skal ældreplejen så afregnes?

Økonomistyringen skal understøtte målsætninger og den faglige opgaveløsning
Når vi taler ledelsesrum, taler vi om lederens mulighed for at udøve ledelse: Hvad har du som leder ansvar for, hvordan hænger din ledelse og de resultater, du opnår, sammen med de ressourcer, du har til rådighed (Bukh og Christensen, 2018)? Ledelsesrummet definerer altså de muligheder, du som leder har for at agere, men handler i lige så høj grad om budgetter og økonomisk ansvar. Derfor bliver den økonomiske styring interessant. 

På ældreområdet har vi en opgave i at tilrettelægge den økonomiske styring, så den bedst muligt understøtter den faglige opgaveløsning og den valgte organisering. Udgangspunktet bliver derfor ikke et spørgsmål om at vælge en bestemt økonomimodel, men i stedet et spørgsmål om, hvilke faglige målsætninger vi har for vores ældrepleje, hvilken politisk strategi vi arbejder ud fra og først derefter, hvordan den økonomiske styring bedst muligt understøtter vores mål og strategier. Med det udgangspunkt kommer vi ikke nødvendigvis til at afskrive BUM helt, for understøtter BUM vores faglige mål, er der ingen grund til at ændre ved det. De senere år har tendenserne dog peget i retning af, at netop BUM har en række utilsigtede incitamenter, hvor den hyppigst (og værst) sete er incitamentet til at skabe produktivitet frem for kvalitet.

Forløbs- og periodebaserede modeller øger det decentrale ledelsesrum og understøtter værdi for borgeren
Flere og flere kommuner anvender i stedet forskellige typer af forløbs- og periodebaserede modeller, som kan udformes i et utal af variationer afhængig af kommunens faglige mål og organisering. Således er de forløbs- og periodebaserede modeller ikke færdige plug and play-løsninger, men dækker i stedet grundlæggende over det princip, at ydelserne tænkes i forløb og/eller perioder i stedet for i enkeltydelser. Det betyder, at institutionerne aflønnes med en forløbs-/periodetakst, der skaber råderum i driften: Er forløbet eksempelvis beregnet til ti timer, får driften betaling for ti timer, selvom de formår at opnå borgerens målsætninger ved kun at bruge fem. Det giver den enkelte leder mulighed for at prioritere, tænke langsigtet og ud fra en investeringstankegang, og det giver faglig tilfredsstillelse, fordi timerne kan bruges der, hvor de giver mest værdi for borgerne. Dermed understøtter forløbs- og periodebaserede modeller rehabilitering, ønsket om fokus på effekter og senest også kommunernes ønske om at arbejde med selvorganiserede teams med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model.

En forløbsbaseret model inspirereret af hollandske Buurtzorg
Som vist ovenfor, tager forløbs- og periodebaserede styringsmodeller overordnet afsæt i, at det decentrale ledelsesrum udvides, så der skabes rum for at understøtte værdi for borgerne. I praksis betyder det, at modellen konstrueres på baggrund af et begrænset antal forløbstakster i stedet for eksempelvis enkeltydelser. Således skabes der rum hos de decentrale ledere og driften til at tilrettelægge forløb, som understøtter deres faglige mål som eksempelvis borgerens selvhjulpenhed, som er et af hovedformålene i hollandske Buurtzorgs tankegang. Buurtzorg-modellen – med høj grad af selvbestemmelse i de selvstyrende teams – passer derfor overordnet med tankegangen bag forløbsbaserede styringsmodeller, hvor de selvstyrende teams kan få tildelt en forløbstakst på baggrund af borgerens problemstillinger og herefter selv vurdere, hvilke indsatser der bedst indfrier de mål, der er sat for borgerne.

Vi du vide mere?
Er I nysgerrige på, hvordan den økonomiske styring bedst muligt understøtter jeres faglige opgaveløsning og målsætninger på ældreområdet, og vil I høre mere om mulighederne og begrænsningerne ved forløbs- og periodebaserede modeller? I er altid velkomne til at kontakte Komponent og høre mere om det arbejde, vi understøtter i andre kommuner.

Læs mere om Komponents arbejde med økonomi, data og styring >>