Op mod 70 kommuner prøver på at få fat i de kommende klima-erhvervsskoler, som bliver uddannelses-fyrtårne i den grønne omstilling. Forening er skeptisk over for konceptet med fyrtårne.
Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk
Den ene kommune efter den anden lobbyer for at få fat i en af de kommende tre, attraktive klima-erhvervsskoler. Står det til forening burde der være mindre fokus på de tre klima-erhvervsskole og mere på, at alle erhvervsskoler bør spille en stor rolle i at klæde kommende faglærte på til at deltage i den grønne omstilling.
At kommunerne gerne vil have fingre i en af de kommende klima-erhvervsskoler kan Ole Heinager tale med om. Han er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne.
“Så vidt jeg har hørt, har op til 70 kommuner indtil videre anmodet Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg om foretræde for at komme i betragtning til at kunne få en klima-erhvervsskole,” siger Ole Heinager.
Som omtalt i NB-Kommune er der indgået et politisk forlig om at opbygge tre klima-erhvervsskoler, hvor kommende faglærte skal lære alt mulig om blandt andet klimavenlige materialer og arbejdsprocesser. Men det er overordnet set ikke klogt at have så meget fokus på netop tre erhvervsskoler, mener man i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne (DEG).
“Vores grundholdning er, at det er ret bekymrende, hvis man fra politisk hold vil samle uddannelses-kompetencerne vedrørende grøn omstilling på tre klima-erhvervsskoler. Hvad så med de andre 70 erhvervsskoler, skal de så være ’sorte’?” spørger formand Ole Heinager og fortsætter:
“Prognoser viser, at der med det nuværende antal uddannede kommer til at mangle rundt regnet 100.000 faglærte til den grønne omstilling. Så mange faglærte kan tre klimaerhvervsskoler jo ikke alene stå for at levere.”
De nye erhvervsskoler skal sprede viden
Ole Heinager ser dog også muligheder i de nye klima-erhvervsskoler.
“Det er meget fint, at man laver nogle kraftcentre/fyrtårne, der kan bruges som udstillingsvinduer for nye metoder, materialer og så videre inden for grøn omstilling. Altså steder hvor erhvervsskole-lærere fra hele landet kan komme på efteruddannelse, og steder som får elever fra hele landet til dele af deres uddannelse. Steder hvorfra man kan lave vidensdeling og udvikling til gavn alle erhvervsskoler,” siger Ole Heinager og fortsætter:
“Fra et kommunalt synspunkt ville det være skønt at være den kommune, som kommer til at lægge jord til en af de nye klima-erhvervsskoler. Men set ud fra en uddannelses-vinkel, så er det vigtigt, at de skoler tænkes som regionale eller sågar nationale indsatser.”
Kritik: Alt for magert budget
Ifølge det netop indgåede forlig om de tre klima-erhvervsskoler, skal der afsættes 100 mio. kr. årligt i 2024-2029, og 30 mio. kr. årligt derefter. Det er skudt ret meget under behovet, mener Ole Heinager.
“Budgettet for klima-erhvervsskoler er i bedste fald magre. De rækker slet, slet ikke til at bygge nyt. Og hvis tanken er, at man på de skoler skal have det nyeste udstyr, de mest grønne materialer, samt de bedste lærerkræfter, så rækker budgettet i min optik højst til én af de tre erhvervsskoler,” siger Ole Heinager og fortsætter:
“Derfor vil det være fornuftigt at placere de tre klima-erhvervsskoler i partnerskaber med eksisterende skoler: Det vil få pengene til at strække længere.”
Minister: Træder lidt vande
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blev i november 2021 stillet nogle spørgsmål af Folketinget vedrørende planerne om klima-erhvervsskoler. Heri gjorde hun det klart, at der kommer til at gå en del måneder, før egentlige planer for klima-erhvervsskolerne er klar. Ministeren skrev:
“Der udestår således en politisk stillingtagen til klimaerhvervsskolerne, før spørgsmål om indhold og proces for f.eks. udmøntning af bevilling og placering af klimaerhvervsskolerne kan besvares.”
