Nu er startskuddet gået til at blive kommunen, som lander en af de tre meget attraktive klima-erhvervsskoler. Der er landet et politisk forlig om de grønne ‘fyrtårne-skoler’, som skal være i front med undervisning og innovation i den grønne omstilling.
Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk
Kommunerne Mariagerfjord og Sønderborg har allerede lagt billet ind på at blive hjemkommune for en af af de nye såkaldte klima-erhvervsskoler. Andre kommuner skal rykke nu, hvis de vil med i kampen om de attraktive fyrtårne-skoler. Der bliver nu sat penge af til tre klima-erhvervsskoler, fremgår det af et nyt politisk forlig.
I fredags blev der med partier i Folketinget indgået et forlig, der sikrer flertal for oprettelse af tre nye klima-erhvervsskoler. Skolerne indgår i regeringens reformpakke ‘Danmark kan mere 1’. I aftaleteksten står:
“Aftalepartierne er enige om at etablere tre klimaerhvervsskoler, der tilbyder erhvervs- og efteruddannelse, der er særligt relevant for sektorer, der bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050.”
Og det bliver pænt store beløb, der bliver afsat til at få de tre klima-erhvervsskoler til at spille. I aftaleteksten står:
“Der afsættes 100 mio. kr. årligt i 2024-2029 og 30 mio. kr. årligt derefter.”
De nye skoler bliver efter planen særdeles attraktive for kommunerne at huse. Ikke blot bliver der tale om pænt store arbejdspladser; man får også unge til at blive i lokalområdet; og det lokale erhvervsliv vil uden tvivl kunne drage nytte af de mange studerende, som får forstand på grøn omstilling. I aftaleteksten står der:
“Klimaerhvervsskoler skal være kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling og udstillingsvinduer for de førende teknologier i tæt samarbejde med de førende virksomheder på det grønne område.”
Lobby-arbejdet er i gang
Lobbyarbejdet med at lande en klima-erhvervsskole gik nogle kommuner og erhvervsskoler allerede i gang med forrige år. Blandt andre har kommunerne Mariagerfjord, Kolding og Sønderborg allerede på forskellig vis peget på sine kvaliteter, når det gælder placeringen af en af klima-erhvervsskolerne.
Eksempelvis havde Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget gæster fra Mariagerfjord Kommune og Fonden Business Kolding onsdag den 10. november for at tale om klimaerhvervsskoler i henholdsvis Hobro og Kolding.
I Sønderjylland vil man også meget gerne lande en klima-erhvervsskole. I en meddelelse 8. december 2021 gør direktøren for UdviklingsRåd Sønderjylland, Claus Schmidt, opmærksom på fordelene ved at placere en af klima-erhvervsskolerne i landsdelen.
“Der er en lang række stærke argumenter for at placere en erhvervsklimaskole i Sønderjylland. Sønderjylland ligger langt over gennemsnittet i andel af erhvervsuddannede og erhvervsuddannelser er nøglen til turbo på den grønne omstilling. Regionale uddannelser har et historisk stærkt samarbejde med erhvervslivet og sikrer samtidigt forsyningen til det lokale/regionale arbejdsmarked,” sagde Claus Schmidt.
Forening: Gør alle skoler grønne
I foreningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er man glad for, at Folketinget vil have erhvervsskolerne med i den grønne omstilling. Men tre klimaerhvervsskoler gør det ikke alene. Formandskabet i DEG Ole Heinager og Lars Goldschmidt skrev på DEG’s hjemmeside i november:
“Vi mener dog, at det ikke skal være forbeholdt få geografiske områder, hvor særligt motiverede unge kan tage til for at få en grøn erhvervsuddannelse.”
“Den grønne omstilling er lige nu og her, og nybyggeri har lange udsigter. Derfor mener vi, at klimaerhvervsskolerne skal etableres i forbindelse med eksisterende erhvervsskoler.”
Fakta om klima-erhvervsskoler
Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne blevet enige om en række reformer med udgangspunkt i ‘Danmark kan mere 1’. I aftaleteksten står der om klima-erhvervsskoler:
“Aftalepartierne er enige om at etablere tre klimaerhvervsskoler, der tilbyder erhvervs- og efteruddannelse, der er særligt relevant for sektorer, der bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050.
Det gælder 3 fx uddannelserne inden for landbrugs-, transport-, energi-, byggeri-, industri- og affaldssektoren. Klimaerhvervsskolerne kan også indgå samarbejder med fx erhvervsakademier, videnscentre, andre erhvervsuddannelser og VEU-institutioner.
Klimaerhvervsskoler skal være kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling og udstillingsvinduer for de førende teknologier i tæt samarbejde med de førende virksomheder på det grønne område. Der er enighed om, at erhvervslivet, herunder blandt andet store danske grønne eksportvirksomheder og fonde, inviteres til at deltage aktivt i etableringen af klimaerhvervsskolerne.
Der afsættes 100 mio. kr. årligt i 2024-2029 og 30 mio. kr. årligt derefter.”
