Del artiklen:
Ansatte på rådhuset i Skanderborg skal kunne vise coronapas fra mandag, men skal politikerne i byrådet?
Ansatte på rådhuset i Skanderborg skal kunne vise coronapas fra mandag, men skal politikerne i byrådet? - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Skal man have coronapas med til byrådsmøde? To lokalpolitikere i Skanderborg er lodret uenige om det. Nu undersøger kommunens jurister, om kommunen kan kræve coronapas af de folkevalgte.

Onsdag kom det frem, at de ansatte i Skanderborg Kommune fremover skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. Det kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle.

Det krav vil også være rimeligt at tage med ind i byrådssalen, mener Jørgen Naut, socialdemokratisk byrådsmedlem i Skanderborg.

Læs også:
Krav om fremvisning af coronapas: Du kan risikere at blive fyret

Karina Kirk, nyvalgt byrådsmedlem for Nye Borgerlige, er dog langt fra enig i, at politikerne skal kunne fremvise dokumentation for, at de enten er vaccineret mod eller testet fri for coronavirus.
Kommunen er galt på den, når de vil kræve coronapas af politikerne, mener hun.

– Det kan de jo ikke sige, at de kræver det, for politiske aktiviteter er undtaget fra reglerne om coronapas, siger Karina Kirk til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun henviser til myndighedernes fælles coronahjemmeside coronasmitte.dk, hvor reglerne for coronapas beskrevet.

Her fremgår det, at ”deltagere i egentlige politiske møder, valghandlinger, valgarrangementer med videre” er undtaget fra reglerne om coronapas.

Til TV2 ØSTJYLLAND siger Jørgen Naut først, at politikerne naturligvis også skal fremvise coronapas, når nu de ansatte skal.

– Vi er ikke ophøjede, bare fordi vi er folkevalgte, siger S-politikeren.

Han anerkender dog, at der kan sås tvivl om, hvorvidt man kan fremsætte sådan et krav til folkevalgte.

– Jeg var lidt hurtig i mit svar først, for der er måske noget med, at politisk arbejde er undtaget fra reglerne. Vores jurister i kommunen undersøger det nu, siger Jørgen Naut, og fortsætter:

– Jeg fandt det bare helt naturligt, at vi også skal vise coronapas, når vi kræver det af vores ansatte, og det gør jeg stadig. Vi kommer til at drøfte det politisk, siger Jørgen Naut til TV2 ØSTJYLAND.

Ifølge coronasmitte.dk er flere personer og områder undtaget for coronapas. Det gælder “børn under 15 år”, “personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra krav om covid-19-test” samt “deltagere i egentlige politiske møder, valghandlinger, valgarrangementer mv”.

Derudover kan der gælde undtagelser på de enkelte områder, fremgår det af reglerne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her