Del artiklen:
I kølvandet på ansættelsen af mange flere kommunikationsfolk i Aarhus er det blevet sværere som journalist at komme igennem til kommunen og afsløre spin. Det mener Jan Schouby, chefredaktør for Aarhus Stiftstidende.
I kølvandet på ansættelsen af mange flere kommunikationsfolk i Aarhus er det blevet sværere som journalist at komme igennem til kommunen og afsløre spin. Det mener Jan Schouby, chefredaktør for Aarhus Stiftstidende. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lokalpressen skærer ned, mens kommunerne bruger flere kræfter på kommunikation end nogensinde før. Udviklingen udfordrer den lokale journalistik og skaber grobund for en demokratisk uligevægt, mener redaktører.

Af Johan Storgaard Jespersen, johan@nb-medier.dk

Mens den danske lokalpresse i de seneste årtier har døjet med nedskæringer og et stigende produktionspres, har kommunerne ansat flere og flere presse- og kommunikationsfolk.

Som beskrevet og illustreret ved NB-Kommunes optælling af kommunikationsfolk i kommunerne, er flere lokale medier blevet overhalet indenom af kommunens kommunikationsafdeling.

Læs også:
Kommunerne hyrer kommunikationsfolk på stribe - og det møder kritik

Det er blandt andet tilfældet i Aarhus Kommune. Og denne udvikling er ikke gået ubemærket hen på Århus Stiftstidende, hvor Jan Schouby er chefredaktør.

Da han for snart 30 år siden begyndte at skrive for avisen, var der omkring 130 journalister ansat på avisen mod én enkelt journalist i kommunen, fortæller Jan Schouby. Men siden da er udviklingen vendt.

I dag har avisen omkring 25 journalister ansat, mens Aarhus Kommunes presse- og kommunikationsapparat tæller omkring 53 mennesker.

“Det er selvfølgelig fint, at kommunen fokuserer mere på kommunikationen. Men der er sket en skævvridning, og det er gået den helt gale vej i forhold til åbenheden i kommunen. Det er blevet ekstremt kompliceret at få nogen i tale. Og det er et spørgsmål om kontrol fra kommunens side,” siger Jan Schouby til NB-Kommune.

Hvor journalister som Jan Schouby tidligere havde direkte numre til de fleste af kommunens ansatte og altid kunne tage kontakt til for eksempel relevante sagsbehandlere, skal kontakten nu ifølge Jan Schouby formidles gennem et hav af ansatte i kommunen.

“Jeg forstår godt, at presset (på Aarhus Kommunes kommunikationsfolk, red.) er blevet større, og det er blevet mere nødvendigt at have flere ansat til at håndtere henvendelser fra pressen. Men at presset er blevet så meget større, at kommunen er nødt til at have mere end dobbelt så mange ansat, som byens avis, der lever af at skrive om kommunen, det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved,” siger Jan Schouby.

(Artiklen fortsætter efter Danmarkskortet)

Uærlig kommunikation

For Jan Schouby har den kommunale oprustning på kommunikationsfronten ikke alene betydet, at den lokale presses arbejde er blevet sværere. Det har helt grundlæggende også gjort kommunikationen fra kommunen mere uærlig, mener han.

“Tidligere fik man budskabet råt og uforsødet. Nu kan man godt mærke, at det lige er kommet igennem en meningsmaskine. Det gør det uærligt og mindre interessant for læserne. Det hele bliver så poleret og korrekt, og det mener jeg ikke er godt for demokratiet,” siger Jan Schouby og fortsætter:

“Det præger hele kommunikationen, at man styrer efter, hvad der skaber mindst mulig, dårlig omtale. Jeg synes, der er noget galt, hvis dem, der bliver ansat i kommunen, ser sig selv som nogen, der skal lægge låg på sager, i stedet for at hjælpe kommunen med at kommunikere fakta.”

Den lette løsning

I Rødovre vest for København har Christian Valsted, redaktør for Rødovre Lokal Nyt, været vidne til en lignende udvikling, hvor journaliststanden er skrumpet, mens antallet af kommunale kommunikationsfolk er vokset.

Christian Valsted oplever af og til, at han nærmest må kæmpe med kommunen om borgernes opmærksomhed:

“Generelt har vi et fint samarbejde med kommunens presseenhed, men kommunens pressemeddelelser bliver skrevet på en måde, som let kan forveksles med rigtig, journalistik. Mange borgere ville nok ikke kunne kende forskel, og når man er lidt presset på redaktionen, får det stof, som kommunen sender, selvfølgelig lettere ved at komme i spalterne,” siger han og fortsætter:

“Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være i andre kommuner, hvor lokalaviser ikke har samme ressourcer som os. Der er mange steder, hvor pressemeddelelserne kommer i avisen – én til én. Og så styrer kommunen, jo bare nyhedsflowet, fordi journalisterne ikke har ressourcerne til at hamle op med dem.”

Indtil videre har Rødovre Lokal Nyt holdt sig fra at hoppe ukritisk med på kommunens kommunikation. Men Christian Valsted ved ikke, hvad fremtiden vil bringe, hvis avisens økonomi bliver dårligere:

“Vi klarer os fint indtil videre. Men hvis vi får mindre ressourcer, vil vi selvfølgelig være langt mere tilbøjelige til at lade noget af det, som kommunen sender, komme i avisen. Det er ikke noget, jeg siger med stolthed i stemmen, men det er nok bare et vilkår.”

Læs også:
Kritik: Kommunerne skønmaler sig selv

Kommunalt spin

I Rødovre har kommunen siden 2015 udgivet deres eget magasin ved navn ‘Sammen om Rødovre’, hvilket til at starte med undrede Christian Valsted. For Socialdemokratiet i Rødovre har brugt samme slogan i forbindelse med sin lokale valgkamp, fortæller han:

“Der er nogle områder, hvor tingene smelter sammen. Hvor det som borger kan være svært at skelne kommunen fra Socialdemokratiet. Det er magasinet et godt eksempel på. Og mange af nyhederne i det månedlige kommune-magasin har vi allerede dækket i lokalavisen, så måske midlerne til magasinet kunne bruges bedre på flere varme hænder eller andet kernevelfærd,” siger Christian Valsted.

Tror du, det er lettere for det regerende parti i kommunen at holde på borgmesterposten, fordi man har kommunens kommunikationsapparat i ryggen?

“Ja, helt sikkert. I den igangværende valgperiode har Socialdemokratiet haft det absolutte flertal i kommunalbestyrelsen, og siddet på samtlige formandsposter i udvalgene,” siger Christian Valsted og fortsætter:

“Meget af det, kommunen sender ud, indeholder citater fra borgmesteren eller udvalgsformændene, der er fra samme parti. Jeg tror aldrig, jeg har set en pressemeddelelse med en talsmand fra et af de andre partier. På den måde er der en klar uligevægt. Det har jeg undret mig over før, men det giver jo mening, når der er valg. Det handler om spin,” siger Christian Valsted. 
I Aarhus Kommune sidder Jan Schouby fra Århus Stiftstidende tilbage med en lignende fornemmelse:

“Der er helt klart tidspunkter, hvor man kan sidde med en følelsen af, at kommunikationsfolkene fører valgkamp for det siddende parti i stedet for at levere oplysning til borgerne,” siger Jan Schouby og fortsætter:

“Hvis jeg for eksempel var en del af Enhedslisten, som i indeværende valgperiode sidder uden rådmand her i kommunen, ville jeg nok af og til føle, at noget af det, der bliver lavet, er lige på grænsen til at være misbrug af embedsværket.”

Vi løfter helt nødvendige opgaver

NB-Kommune har præsenteret kritikken for kommunernes presseafdelinger i kommunerne Aarhus og Rødovre.

Stadsdirektør i Aarhus Kommune Niels Højberg, afviser kritikken fra Jan Schouby fra Århus Stiftstidende.

“Det er i dag, som det altid har været, et fåtal af Aarhus Kommunes kommunikationsansatte, der direkte betjener borgmester/rådmænd og servicerer pressen. En kritik der bygger på en præmis om, at hovedparten af Aarhus Kommunes kommunikationsmedarbejdere beskæftiger sig med pressehåndtering, er derfor både fejlagtig og misvisende,” skriver Niels Højbjerg til NB-Kommune.

Han lægger vægt på, at størstedelen af kommunens kommunikation har til formål at oplyse borgerne:

“Faktum er, at Aarhus Kommune har en kæmpe kommunikationsforpligtelse over for kommunens 350.000 borgere. På den baggrund løfter vi en lang række af helt nødvendige kommunikationsopgaver,” skriver Niels Højbjerg blandt andet, inden han afslutter:

“Antallet af kommunikationsansatte i Aarhus Kommune er således velbegrundet og nødvendigt.”

‘Det kommer som en stor overraskelse’

Peter Starup, der er teamleder ved Rødovre Kommunes Stab for Politik og Kommunikation, afviser også kritikken fra Rødovre Lokal Nyt. 

”Det kommer som en stor overraskelse, at Rødovre Lokal Nyt ser sådan på vores samarbejde. Rødovre Kommune har ikke oprustet på kommunikationsfronten siden 2015, og det er ikke en kritik, redaktionen på nogen måde har adresseret over for os.”

“Vores oplevelse er, at samarbejdet er præget af gensidig respekt og forståelse for vores respektive roller, så det vil vi selvfølgelig forsøge at få en dialog med avisen om,” skriver Peter Starup til NB-Kommune.

I forhold til diskussionen om kommunens udgivelse ‘Sammen om Rødovre’ skriver Peter Starup:

“Jeg vil gerne klart afvise, at bladet ‘Sammen om Rødovre’ på nogen måde er politisk. Tværtimod har vi en klar linje, som hedder, at vi ikke har politikere i bladet. Det handler udelukkende om emner, som er relevante for læserne, for eksempel tilbud som rygestop, skovtur for pensionister og andre emner. Jeg har gennemgået bladene for de sidste to år, og der er ingen politikere, der udtaler sig en eneste gang i bladet.” 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her