Kommunerne hyrer kommunikationsfolk på stribe – og det møder kritik

Del artiklen:

Kommunerne har med tiden ansat mange nye presse- og kommunikationsfolk. Det viser NB-Kommunes aktindsigter.

Af Johan Storgaard Jespersen, johan@nb-medier.dk

Mens der rundt omkring i landet er blevet tyndet ud i lokalavisernes redaktionslokaler, ansætter kommunerne flere og flere journalister og kommunikationsfolk til blandt andet at håndtere pressen. Ifølge en opgørelse, som NB-Kommune har lavet på baggrund af aktindsigter, har den gennemsnitlige kommune nu op mod syv presse- og kommunikationsfolk ansat.

Som det fremgår af kortet herunder, er de store kommunikationsapparater naturligt koncentreret omkring de større kommuner som Aarhus, København og Odense. Men også flere mellemstore kommuner som Vejle og Gladsaxe fylder med henholdsvis 18 og 11 kommunikationsansatte godt i statistikken.

(Artiklen fortsætter efter Danmarkskortet)

Bekymrende udvikling

Kommunernes kommunikations-apparater er blevet udvidet og udvidet gennem årene. Går man helt tilbage til 2004 viste en undersøgelse gennemført af Danske Kommuner, at tre ud af fire kommuner slet ingen kommunikationsmedarbejdere havde.
 
Går vi frem til 2013, var man i kommunerne nået op på, at 200 medlemmer af Dansk Journalistforbund arbejdede i kommunerne med presse- eller kommunikationsarbejde. 

Og nu her i efteråret 2021 er det samlede antal medlemmer af journalistforbundet i kommunerne omkring 290, vurderer Dansk Journalistforbund. Dertil skal lægges ledere samt presse- og kommunikationsfolk, der ikke er medlemmer af journalistforbundet. Det giver noget af forklaringen på, at der ifølge NB-Kommunes opgørelse – nu er i alt mindst 632 ansatte, der arbejder med formidling i kommunerne. (Se faktaboks nederst i artiklen)

“Der er et misforhold, når kommunens kommunikationsmedarbejdere overhaler den lokale journaliststand”

Kasper Sand Kjær (S), medieordfører i Folketinget

Det høje antal kommunikations- og pressefolk i kommunerne kommer ikke bag på Roger Buch, der som kommunalforsker og forskningsleder ved journalisthøjskolen i Aarhus længe har fulgt udviklingen. I hans øjne er fremvæksten af af kommunikations- og pressefolk i kommunerne meget bekymrende:

“Det er glimrende, at kommunerne gerne vil kommunikere bedre, og det er der i udgangspunktet intet galt med. Men der er nogle ret store udfordringer i den måde, det er endt på,” siger Roger Buch.

Læs også:
Lokalpresse støder hovedet mod en kommunal mur af kommunikationsfolk

Den ene udfordring, som Roger Buch fremhæver, er, at kommunerne har en tendens til kun at fremhæve de positive historier og på den måde skabe et “glansbillede” af tingenes faktiske tilstand.

“Det er ikke den enkelte nyhed eller pressemeddelelse, der er noget galt med, for den kan godt være sand nok i sig selv. Problemet opstår, når man kun tager de positive glansbillede-historier med over en længere periode. Summen af en masse sandheder kan sagtens være manipulerende,” siger Roger Buch.

Han mener, at kommunernes kommunikation ligefrem risikerer at være på kant med forvaltningslovens sandhedskrav på dette punkt.

(Artiklen fortsætter efter Danmarkskortet)

Udemokratiske forhold

Et andet problem er ifølge Roger Buch, at de magthavende politikere kan hente uforholdsvis meget hjælp fra kommunernes kommunikationsapparat. Det kan give dem en stor fordel mod en opposition, som ikke har de samme ressourcer. 

“Hvis man promoverer en borgmesters partipolitiske synspunkter, så er man ikke upartisk, og det er i strid med reglerne. Men kernen er i virkeligheden ikke, om det er i strid med reglerne. Kernen er, at det er udemokratisk. At de i forvejen stærkest stillede politikere får så meget ekstra hjælp til at fastholde deres magt eller blive endnu stærkere,” siger Roger Buch.
 

“Kommunernes kommunikationsafdelinger overholder ikke sandhedskravet og kravet om at være upartisk”

Roger Buch, kommunalforsker ved journalisthøjskolen DMJX

Problematikken er ifølge Roger Buch særligt udtalt i de større kommuner, men kan sådan set også spille en rolle i mindre kommuner. Han peger som eksempel på Ishøj Kommune, hvor den nu afgående borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) er blevet beskyldt for at promovere sig selv gennem den kommunale sendeflade TV-Ishøj.

Problemstillingen er ifølge Roger Buch særlig stor i en kommunalpolitisk kontekst, da de fleste kommunalpolitikere er fritidspolitikere, der ikke har deres egne kommunikationsfolk ansat. Roger Buch opfordrer på den baggrund regeringen til at gribe ind og fastsætte nogle begrænsninger på, hvad kommunerne må og ikke må bruge deres voksende kommunikationsapparater til.

Afgørende med stærk lokalpresse

Opgørelsen fra NB-Kommune kommer ikke bag på folketingsmedlem Kasper Sand Kjær (S), der er medie- og kulturordfører for regeringspartiet Socialdemokratiet.

“Der er et misforhold, når kommunens kommunikationsmedarbejdere overhaler den lokale journaliststand, som skal undersøge de beslutninger, der bliver truffet. Det anerkender jeg da som et potentielt problem,” siger Kasper Sand Kjær til NB-Kommune og fortsætter:

“Jeg kan også undre mig over, at mange kommuner har fundet penge til at opjustere kommunikationen gennem en årrække, hvor velfærden og kommunernes økonomi har været så presset af nedskæringer.”

Alligevel mener Kasper Sand Kjær ikke, at regeringen bør gribe ind og diktere, hvordan kommunerne kommunikerer deres budskaber. Man bør i stedet fokusere på at forbedre lokalpressens vilkår, siger den socialdemokratiske medieordfører.

“Det er fuldstændig afgørende, at vi får styrket den lokale og regionale journalistik. Så lokale nyhedsmedier har musklerne til at være medier for den lokale demokratiske samtale – og herunder selvfølgelig gå de lokale magthavere efter i sømmene. Men jo også at være dem, der skaber en samtale om det liv, der leves i hele Danmark,” siger Kasper Sand Kjær.

Han fortæller, at de lokale og de regionale medier vil rangere højt på Socialdemokratiets ønskeliste, når det nye medieforlig skal forhandles på plads – formodentlig i begyndelsen af 2022.

Kun et plaster på såret

Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard håber også, at de lokale og de regionale medier vil komme styrket ud af forhandlingerne om det nye medieforlig. Men ligesom Kasper Sand Kjær vurderer han, at regeringen ikke bør diktere kommunernes kommunikation:

“Vores løsning er at styrke medierne og dermed borgernes indsigt og kontrol mere end at træffe beslutninger om, hvad kommunerne må og ikke må bruge deres penge til. Det må folk selv påvirke, når de stemmer,” siger Søren Søndergaard.

Har du tiltro til, at kommunerne selv kan sørge for, at deres kommunikationsapparater ikke løber løbsk?

“Ja, hvis der kommer lys på det. De fleste aner jo ikke, at disse udviklinger finder sted. Og det er blandt andet derfor, at det er afgørende med en stærk lokalpresse, som har en volumen, der gør dem i stand til at forholde sig kritisk til det, som kommunerne serverer for dem,” siger Søren Søndergaard.

Denne løsning er dog ingenlunde tilfredsstillende, hvis man spørger Roger Buch:

“Det er klart, at det ville være et plaster på såret, hvis vi havde en stærk og kritisk lokalpresse. Og det er glimrende, at man i Folketinget fokuserer på at styrke pressen,” siger Roger Buch og fortsætter:
 
“Men det har i virkeligheden intet at gøre med kernen af problemet: at kommunernes kommunikationsafdelinger ikke overholder sandhedskravet og kravet om at være upartisk. Det skal løses i kommunerne. Og det tvivler jeg på, at de kan klare selv.”

Fakta: Antallet af kommunikationsfolk stiger

I 2013 var 200 medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) ansat i kommunerne. I 2016 var det tal steget med 20 procent til 240 ansatte, viser en opgørelse, som blev udarbejdet for Mandag Morgen.

Nu her i november 2021 er der ifølge Dansk Journalistforbund omkring 290 medlemmer af DJ, som arbejder i kommunerne. De har titler som for eksempel kommunikationskonsulenter, journalister og pressemedarbejdere.

Oveni de 290 DJ-medlemmer skal lægges chefer og medarbejdere ansat i  kommunerne, som er medlemmer af andre fagforeninger. Det  kan være en del af forklaringen på, at der i NB-Kommunes opgørelse baseret på kommunernes egne svar er i alt 632 presse- og kommunikationsfolk i kommunerne.

(NB-Kommune har i sine aktindsigter til kommunerne bedt om at få oplyst antallet af personer, som bruger mindst halvdelen af deres arbejdstid på formidlings-arbejde. Grafikere og it-ansvarlige indgår ikke i opgørelsen.)

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her