Del artiklen:
Planer om måske at nedlægge børnehuset Myretuen har givet afsæt for en kraftig debat, og nu er daginstitutionen sat under 'skærpet tilsyn'.
Planer om måske at nedlægge børnehuset Myretuen har givet afsæt for en kraftig debat, og nu er daginstitutionen sat under 'skærpet tilsyn'. - Foto: Viborg Landsbysammenslutning (arkiv)

Planer om måske at nedlægge en daginstitution giver kraftige dønninger lokalt. En institution – Myretuen i Viborg Kommune – er blevet epicenter for en debat, hvor beskyldninger flyver rundt i luften.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Frustrerede forældre kan sætte gang i store debatter. Det oplever man lige nu i Viborg Kommune, hvor planer om måske at nedlægge en daginstitution har givet afsæt for heftig debat. Nu har kommunen valgt at sætte Børnehuset Myretuen i Kjeldbjerg vest for Viborg under ‘skærpet tilsyn’.

Det skriver Fjends Folkeblad. Lokalavisen beretter, at der i længere tid har været debat om Myretuen. Debatten begyndte, da det kom frem, at der er overvejelser i gang i Viborg Kommune om at nedlægge Myretuen på grund af faldende børnetal. I december får kommunalpolitikerne fremlagt et forslag til en ny struktur på dagtilbudsområdet.

Siden planerne om mulig nedlæggelse blev kendt, er der ifølge Fjends Folkeblad sket det, at Myretuen er blevet nednormeret. Man er gået fra syv til seks ansatte i Myretuen. I kølvandet på det er der kommet klager fra forældrene, som mener, at hverdagen er blevet mindre god for de små poder i Myretuen. 

Der er angiveligt kommet omkring 10 forældreklager til Viborg Kommune, som nu har valgt at sætte Myretuen under et såkaldt ‘skærpet tilsyn’. Det betyder, at kommunen vil holde ekstra øje med, om alt er, som det skal være i Myretuen.

“Da vi førte et almindeligt tilsyn med Myretuen i foråret, var der ingen problemer. Men siden har der været blæst omkring daginstitutionen, så derfor har vi nu vedtaget, at vi fører et skærpet tilsyn med børnehuset i Kjeldbjerg, så vi kan opretholde den pædagogiske kvalitet, der skal være,” siger Trine Verner Jensen, der er dagtilbudschef i Viborg Kommune, til Fjends Folkeblad. 

En af de utilfredse forældre er Louise Esholm. Hun siger, at hendes frustration ikke primært skydes planerne om måske at nedlægge Myretuen. I stedet siger hun til Fjends Folkeblad:

“Jeg kan konstatere, at pædagoger, som har kendt Myretuen gennem mange år, og som både vi forældre og børnene er glade for, pludselig ikke er der længere. Og vi har ikke fået noget at vide, før de bare ikke er der længere.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her