Del artiklen:
Nogle af de mere kendte kvinder, der stiller op ved KV21, er (fra venstre) Eva Kjer Hansen (V) og Sophie Hæstorp Andersen (S).
Nogle af de mere kendte kvinder, der stiller op ved KV21, er (fra venstre) Eva Kjer Hansen (V) og Sophie Hæstorp Andersen (S). - Foto: Liselotte Sabroe og Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Flere kvinder end i 2017 har fået mod på lokalpolitik. Stigningen i antallet af kvindelige kandidater er dog beskeden. Det viser nye tal fra KMD-koncernen.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Der har været en del skriverier om sexchikane i byrådene især rettet mod kvinder, og om chikane fra borgerne rettet mod byrådsmedlemmer generelt. Alligevel stiller der i år flere kvinder op til kommunalvalget end ved valget i 2017. Og en tendens til status quo i kønsfordelingen blandt kommunalvalgs-kandidater er måske på vej til at blive brudt.

Det viser nye tal fra KMD-Koncernen. I 2017 udgjorde kvinderne 31,8 procent af de opstillede kandidater til kommunalvalget. (3.037 ud af 9.558 kandidater)

Her i 2021 udgør kvinderne 34,0 procent af de opstillede kandidater til kommunalvalget. (3.121 ud af 9.167 kandidater.)

Fremgangen – omend beskeden på 2,2 procentpoint – bliver bemærket blandt andet i videncentret for køn og ligestilling KVINFO.
 

Læs også:
Kommunalpolitik er stadig styret af køn

“Jeg  glæder mig over, at der er en positiv udvikling i gang med en stigning i andelen af kvindelige kandidater. Især når man tager i betragtning, at fra 1989 og frem til det her kommunalvalg, så har andelen af kvindelige kandidater stagneret – og er sågar faldet i perioder,” siger direktøren for KVINFO, Henriette Laursen, til NB-Kommune.

Hun vurderer, at den megen omtale af MeToo-bevægelsen og tidsånden er med til at øge andelen af kvinder, der stiller op til valg.

“Den intensiverede debat om MeToo har fået flere til at arbejde på at skabe et politisk miljø, som er mere attraktivt for kvinder; og i partierne har man nok også gjort sig ekstra umage for at få flere kvinder på valglisterne,” siger Henriette Laursen.

Ligestillingen vil vinde frem

Når Henriette Laursen bliver bedt om at kigge i krystalkuglen frem mod næste kommunalvalg i 2025, siger hun:

“Jeg håber og tror på, at når vi kommer til kommunalvalget i 2025, så vil andelen af kvindelige kandidater stige igen.”

Hun begrunder sin optimisme på ligestillingens vegne med flere forhold. Men nævner især ét:

“En af årsagerne til en skæv balance i fordelingen af køn på opstillingslisterne har hidtil været, at mange kvinder har svært ved at se sig selv have et ‘tredje hverv’ i byrådet, når de i forvejen har to job med deres arbejdsliv og omsorgsopgaver med børn i hjemmet,”
siger Henriette Laursen og fortsætter:

“Nu hvor vi får øremærket barsel til mænd, vil det også give en mere ligelig fordeling af omsorgsopgaver. Ikke bare under barsel, men også på den lange bane. Flere kvinder vil på den måde få frigjort kræfter, så de bedre kan overskue ekstra opgaven med byrådsarbejde.”

Andelen af kvindelige
kandidater ved kommunalvalg steg jævnt fra 1929 til 1989. Siden da har andelen ligget meget konstant og er endda faldet lidt i perioder. (Illustration fra analyse fra Institut for Menneskerettigheder)
Andelen af kvindelige kandidater ved kommunalvalg steg jævnt fra 1929 til 1989. Siden da har andelen ligget ret konstant og er endda faldet lidt i perioder. (Illustration fra analyse fra Institut for Menneskerettigheder)

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her