Del artiklen:
"Det er en fantastisk måde at lære på," siger Aarhus-rådmand Thomas Medom (SF) om teaterprojektet "Ej blot til lyst". - Foto: Aarhus Teater/Mikkel Christensen.

Teaterprojektet “Ej blot til lyst”, som har givet århusianske folkeskolelærere mulighed for at inkludere drama i undervisningen, har vist potentiale, og er blevet forlænget til 2025 med tre millioner kroner.

Af Johan Storgaard Jespersen, johan@nb-medier.dk

Da drama i 2015 kom på skoleskemaet i mange folkeskoler i Aarhus gennem projektet ‘Ej blot til lyst’, var det forhåbningen, at teatret ville gøre eleverne bedre til dansk og klogere på livet.

I 2018 kunne en forskningsrapport påvise, at elevernes danskfærdigheder var blevet forbedret, og at der lå et dannelses- og inklusionsmæssigt potentiale i projektet, som er kommet til verden gennem et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Spar Nord Fonden og Aarhus Teater.

Og som konsekvens er projektet netop blevet forlænget til 2025 med en bevilling på knap 3 millioner kroner, som Aarhus Teaters læringsafdeling AT Læring har modtaget. Det skriver Aarhus Teater i en pressemeddelelse.

Læs også:
Kultur spiller en særlig rolle i kommunen

Det vækker glæde hos Trine Holm Thomsen, der er teaterdirektør i Aarhus Teater:

“Jeg er meget taknemmelig for og stolt over, at AT Læring nu kan fortsætte det stærke samarbejde med Børn og Unge i Aarhus Kommune og Spar Nord Fonden. ‘Ej blot til lyst’ er et unikt projekt, som bidrager til en styrkelse af børns læring, trivsel og dannelse det er ikke kun noget vi selv siger, det siger forskningen – samtidig med at det kan begejstre og inspirere børn til at blive fremtidige teatergængere,” siger hun i pressemeddelelsen.

Det er ikke kun eleverne, der får et fagligt udbytte af projektet. ‘Ej blot til lyst’ har fokus på at kompetenceudvikle dansklærerne, så de får redskaber til at inddrage teatret i danskundervisningen.

Thomas Medom (SF), Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, er begejstret for projektets potentiale:

“Med forløbene i ‘Ej blot til lyst’ bliver i tusindvis af århusianske skolebørn præsenteret for teater og fortællinger, så de kan se, mærke og føle dem helt ned i maven. Det er en fantastisk måde at lære på,” siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Det gælder også for lærerne, som får stærke kompetencer med hjem i klasselokalerne, så de kan tilgå værkerne og bruge dramaturgien derhjemme også. Det er aktiv læring og fordybelse, når det er bedst, og det er undervisning med gevinst for alle parter i samarbejdet,” afslutter han.

Læs også:
Borgerne vil hellere opleve kunst og kultur end sport i efterårsferien

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her