Del artiklen:
Efter tre måneders pause har Gentofte Kommune genoptaget samarbejdet med Nemlig.com og Intervare.
Efter tre måneders pause har Gentofte Kommune genoptaget samarbejdet med Nemlig.com og Intervare. - Foto: Nemlig.com

Gentofte Kommune fortsætter samarbejdet med den udskældte leverandør Intervare, efter at en kontrolsag har vist, at arbejdsforholdene er blevet bragt i orden.

Af Johan Storgaard Jespersen, johan@nb-medier.dk

På baggrund af en længere undersøgelse har Gentofte Kommune besluttet at genoptage samarbejdet med Nemlig.com’s moderselskab, Intervare, som leverer dagligvarer til ældre og andre borgere, som ikke selv kan klare de daglige indkøb.

Gentofte droppede ellers samarbejdet med omgående virkning i juni, da de “ikke vil udlevere oplysninger om arbejdsforholdene for underleverandørers ansatte”.

Læs også:
Gentofte Kommune dropper omdiskuterede Nemlig.com

Men den beslutning har kommunen nu omgjort, efter at en række forhold er blevet bragt i orden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.

“Der skal være ordentlige forhold for medarbejderne i de virksomheder, der er leverandører til vores kommune, og derfor har det været afgørende for os at gennemføre en grundig og tilbundsgående undersøgelse af, om Intervare overholder Gentofte Kommunes arbejdsklausul,” siger Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), i pressemeddelelsen.

“Dette har vi nu fået dokumentation for, og derfor kan Intervare fortsætte som leverandør hos os,” afslutter han.

Gentofte Kommunes undersøgelse blev igangsat, da en række uanmeldte kontrolbesøg viste bekymrende forhold. Der var blandt andet tale om tre Nemlig.com-medarbejdere, som ikke fik nok i løn, hvilket resulterede i dagbøder til i alt 243.000 kr.

Læs også:
Københavns Kommune giver Nemlig.com-ejer sidste chance

Gentofte Kommune er ikke den eneste kommune, som har haft problemer med Intervare-samarbejdet. I Københavns Kommune har en undersøgelse påvist lignende problemer med de ansattes lønforhold, som Intervare er blevet bedt om at udrede, og på Frederiksberg er samarbejdet også kommet til genovervejelse. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her