Del artiklen:
Det Økonomiske Råds Sekretariat med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen, anbefaler regeringen at stramme finanspolitiken mere i 2022, end man umiddelbart har lagt op til.
Det Økonomiske Råds Sekretariat med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen, anbefaler regeringen at stramme finanspolitiken mere i 2022, end man umiddelbart har lagt op til. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge vismændene bør finanspolitikken strammes mere, end regeringen har lagt op til i 2022. I alt forventes BNP at vokse med fire procent i år, og højkonjunkturen er tilbage.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Danmark er på vej ind i en højkonjunktur, og derfor bør regeringen træde yderligere på den finanspolitiske bremse i forhold til, hvad man aktuelt lægger op til. Det siger formandsskabet i Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS), som populært kaldes de økonomiske vismænd, i en ny vismandsrapport. Det skriver NB-Økonomi.

“Det, der grundlæggende er bekymringen, det er jo selvfølgelig, at man alt andet lige må forvente et pres i retningen af højere priser, som erfaringsmæssigt vil sætte sig i lavere efterspørgsel (…) Så hvis man ikke prøver på at trække sig lidt og dæmpe tempoet i økonomien, så er vores bedste vurdering, at man risikerer, at det her opsving får en for hurtig afslutning,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard ved pressemødet i dag, tirsdag i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Ifølge vismændene skal finanspolitikken i særlig grad være med til at lægge en dæmper på aktiviteten i de brancher, hvor der er størst kapacitetspres. Her nævnes der eksempelvis, at “et oplagt element i en finanspolitisk opstramning i forhold til det planlagte vil være at afskaffe BoligJobordningen helt”.

Anbefalingen kommer fordi, BoligJobordningen helt konkret er med til at stimulere byggebranchen, hvor der er store udfordringer med både rekruttering og mangel på materialer og udstyr.

Hvis ikke finanspolitikken dæmpes, så er vismændenes bud, at det kraftige opsving vil få en hurtig afslutning, og at det især vil ramme de brancher, der ikke har fået del i opsvinget.

“Det kan godt efterlade visse brancher tilbage på perronen, som stadig er hårdt ramt, og som vil have godt af et opsving for at komme sig helt og fuldt. Det er derfor vores råd er at dæmpe tempoet på efterspørgselsstimuleringen fra det offentliges side med det håb at forlænge højkonjunkturen til glæde for de brancher, som endnu ikke er helt til hægterne,” siger overvismand Carl Johan Dalgaard.

Derfor håber vismændene på, at hvis regeringen strammer finanspolitikken, vil man kunne få et så langt opsving som muligt.

Ifølge vismændene, så forventes BNP at vokse med fire procent i år, og i 2022 forventes BNP at være cirka 5,5 pct. højere end i 2019.

Samtidig forventes beskæftigelsen samlet at stige med 60.000 personer i 2021, hvor beskæftigelsen allerede nu er højere end sit strukturelle niveau. I 2022 forventer vismændene, at forskellen mellem den strukturelle beskæftigelse og den faktiske beskæftigelse vokser til 1,75 procent, så der er 1,75 procent flere beskæftigede, end strukturpolitikken tilskriver i en neutral situation.

Finanspolitikken er lempet siden 2019

Det er blandt andet på baggrund af de tal, at vismændene vurderer, at finanspolitikken bør strammes. “Der er udsigt til, at økonomien bevæger sig ind i en højkonjunktur med en udvidelse af beskæftigelsesgap fra 2019 til 2022. Formandskabet vurderer, at finanspolitikken i 2022 bør strammes, så aktivitetsvirkningen i forhold til 2019 bevæger sig i retning af at være neutral for væksten, fremfor at have en lempelig virkning, som der aktuelt er lagt op til,” skriver de i rapporten.

Konkret henviser vismændene til, at selvom regeringen har præsenteret finanslovsudspillet for 2022 som en stramning, så er det i langt overvejende grad fordi man ruller midlertidige coronarelaterede tiltag tilbage i 2022 i forhold til 2021 og 2020. 

Samlet set vurderes det i rapporten, at finanspolitikken er lempet over perioden 2019 til 2022, så BNP er øget med omtrent 0,5 pct. i forhold til en situation med neutral finanspolitik.

Forventer “blød landing”

Selvom vismændene ser flere faretruende ophobninger i økonomien, og flere brancher lider under et større kapacitetspres, så forventer de det, de kalder en “blød landing” i dansk økonomi, hvor presset på arbejdsmarkedet gradvist falder efter 2022, så man vender tilbage til en mere normal situation.

Det skyldes, at en del af det nuværende kapacitetspres “skønnes at være af midlertidig, coronarelateret karakter,” som måske vil fortsætte i løbet af 2022, men derefter sandsynligvis vender tilbage til en mere neutral karakter. 

Selvom en “blød landing” er vismændenes hovedscenarie, så ser man både risici i, at det kan gå den ene og den anden vej. “I den ene retning er der aktuelt et stort, opsparet forbrugspotentiale i form af høj opsparing, og forbrugskvoten er relativt lav. Hvis dette omsættes til højere forbrug og højere boliginvesteringer end lagt til grund for prognosen, kan det give anledning til, at presset på arbejdsmarkedet øges,” hedder det i rapporten.

Samtidig peges der også på, at økonomien kan risikere at bevæge sig i den modsatte retning. Det skyldes primært frygten for, at en eventuel ændring i det globale sygdomsbillede, blandt andet på baggrund af at vaccineudrulningen i mange dele af verden går langsomt, også forventes at have negative økonomiske konsekvenser for Danmark. 

null
Vismændene forventer i rapporten, at beskæftigelsen i årene efter 2022 vil bevæge sig tættere på det strukturelle niveau.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her