Del artiklen:
Flere lokale dagligvarebutikker i de mindre byer kan have noget for sig, vurderer professor ved SDU Egon Noe.
Flere lokale dagligvarebutikker i de mindre byer kan have noget for sig, vurderer professor ved SDU Egon Noe. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Hvis der er lokale initiativtagere og mindst 600 borgere i lokalområdet, så lover dagligvarekoncern, at den vil hjælpe med at etablere en butik i området. Det kan godt gå hen og blive en succes, vurderer professor.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Flere små butikker i landsbyer og lokalsamfund. Det kan lyde som utopi, men ikke desto mindre kan det blive virkelighed.

I hvert fald har dagligvarekoncernen Dagrofa besluttet sig for at bakke lokale initiativer til butikker op med, hvad man kan kalde et ‘købmandsløfte’.

“Det er jo meget afgørende for et lokalområdes skæbne, at der er en lokal butik. Vi har på den baggrund besluttet os for, at bakke op om lokale ønsker om at få en butik,” fortæller Brian Videbæk, ejendomsudviklingsdirektør i dagligvarekoncernen Dagrofa.

Eneste krav fra Dagrofa er, at der skal være lokal, borgerinvolvering, og at der skal være mindst 600 borgere i landsbyen/lokalområdet. Desuden skal der ikke være en allerede eksisterende dagligvarebutik i nærområdet.

“Hvis man kan mønstre 600 borgere, så vil vi love at hjælpe til med at få en butik op at stå,” siger Brian Videbæk om koncernens ‘købmandsløfte’.

Han oplyser, at koncernen, der står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, indtil videre har 96 købmandsbutikker, som er kommet i gang via lokale kræfter.

Professor: Det har gang på jord

Et løfte om at etablere købmandsbutikker i byer med mindst 600 indbyggere har gang på jord. Det vurderer Egon Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved SDU i Esbjerg.

“Vi kan se historisk, at der er en del landsbyer, hvor man allerede har samlet ind til at etablere en dagligvarebutik. Så jeg tror bestemt, at det kan lade sig gøre. Jeg tror også, at det er et godt initiativ,” siger Egon Noe til Ritzau.

Skal det blive til virkelighed, kræver det dog også noget af lokalbefolkningen. Dagrofa præsenterer nemlig en model, hvor borgerne eksempelvis finansierer den ejendom, hvor købmandsbutikken skal være. Til gengæld indgår Dagrofa et langtidslejemål på typisk ti år. 

“Udfordringen er selvfølgelig, om man lokalt kan organisere det og samle penge ind til det og skabe opbakningen,” siger Egon Noe til Ritzau.

Men lykkes det, er der gode chancer for, at den lokale købmand bliver populær.

“Når man har medejerskab til et koncept, så er der også meget større sandsynlighed for, at man bakker op om det, og at det dermed bliver en succes.”

“Der er mange eksempler, der viser, at hvis der er et godt partnerskab mellem beboerne og en engageret købmand, så bliver det en succes,” siger Egon Noe.

Ifølge Egon Noe kan de lokale butikker have stor betydning i forhold til at holde liv og skabe udvikling til de mindre danske byer.

“For det første kan det være vigtigt for dem, der ikke er så mobile. De vil faktisk få et sted, hvor de selv kan handle. Det kan være pensionister, der ikke længere har kørekort.”

“Helt praktisk kan det også blive et mødested, hvor man møder de andre i byen, snakker med dem, og du kan hænge ting op på opslagstavlen.”

Dagrofa: God service slår konkurrenter

Ifølge Brian Videbæk fra Dagrofa er “man nødt til i de mindre butikker at have priser, som matcher priserne hos andre butikker, og det lever vi op til.” Ifølge ham behøver man ikke være så bekymret for, at nye købmandsbutikker ikke kan stå distancen i forhold til kæder som Fakta, Rema 1000 og Netto.

“Vores erfaring er, at når først kunderne har oplevet den gode service i den lokale købmandsbutik, så er de tilbøjelige til at handle der igen,” siger Brian Videbæk.

Nærbutikker har stor betydning

Ifølge ejendomsmæglerkæden Home er der god grund til at bakke op om en lokal dagligvarebutik, og der er basis for opbakning.

En dagligvarebutik er nemlig noget af det allervigtigste for mange danskere, viser en måling fra YouGov for Home blandt 2.000 danskere.

“Her kommer ‘tæt på indkøbsmuligheder’ ind, som det flest danskere har i toppen af prioriteterne. Hele 45 procent har det på deres top tre, hvis de skulle flytte. Så en ny dagligvarebutik er bestemt også godt for byens boliger,” siger pressemedarbejder Michael Dalsager i en meddelelse fra Home.

Dagligvarebutikken er sammen med skolen, daginstitutionen, bussen og toget livsnerver.

“Købmanden er selvfølgelig et indkøbssted for en by, men det er også et mødested og arbejdsplads. Et omdrejningspunkt. Det betyder mere, end vi måske aner,” siger Michael Dalsager.

Læs også:
Til kamp mod indkøbscentre udenfor bymidten

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her