Del artiklen:
- Foto: Resonans

Hvordan driver borgerne i en landsby – og ikke alene eksterne eksperter – strategisk langsigtet udvikling? Flere landsbyer på Fyn er i gang at skabe forandringer og prøvehandlinger, der føder ind i den fremtidige udviklingsplan.

Af antropolog Katrine Nørgaard Staffolani, SLA og partner Anne-Mette Scheibel, Resonans

Aktive landsbyer og livskvalitet også udenfor de store byer er en del af visionen om at skabe et ’Danmark i balance’. En af de store udfordringer for at skabe balancen er, at tilgangen til landsbyudviklingen har været for centraliseret. Erfaringen viser gang på gang, at centrale planer og strategier alene alt for ofte ingen effekt har, fordi de ikke udspringer fra lokalsamfundet. Udvikling kræver et stærkt lokalt ejerskab, lokale handlinger og lyst til at samarbejde på nye måder i lokalbefolkningen.

Forsker i landdistriktsudvikling, Hanne Wittorff Tanvig, viser i sin forskning, at det enkelte lokalsamfund skal aktiveres i udviklingen af deres levevilkår i landsbyerne. Hverken eksperter fra kommunen eller rådgivningsfirmaer kan igangsætte det, der skal til. Kultur er ikke noget, der opbygges fra den ene dag til den anden. Dertil skal et kontinuerligt engagement fra landsbyboerne. Hanne Wittorff Tanvig forholder sig derfor også kritisk til den gængse planlægningsstrategi, som sker oppefra og ned, uden borgerne er med. I hendes forskning har hun argumenteret for, at skal udviklingen i landsbyerne lykkes, skal det komme fra et borgerdrevet engagement;

”Landsbyfolkene står selv bag, at der er liv i landsbyerne. Uden en aktiv indsats går man i glemmebogen. […] Modsat hvordan den herskende magt, planlæggere og konsulentfirmaer tænker. De tror, man kan lave rammer – og at det skal komme udefra.”

Hanne Wittorff Tanvigs pointe er, at et stærkt landsbysamfund varetager selv basale ydelser, såsom et velfungerende handels- og erhvervsliv. Men behovet for procesunderstøttelse og forstyrrelser udefra er centralt, hvis landsbyerne skal nå i mål med den strategiske udvikling:

”Landsbyerne skal måske lige have et lille spark. Der er noget, der skal trigges – og nogen, der skal gøre det. […] Det kan være med til at fjerne hjemmeblindheden og sikre, at de rigtige er med. Der ligger en opgave i at få landsbyhøvdingerne til at brede ansvaret ud og på den måde at punktere vanerne og skabe nye ideer. Men vi skal neddæmpe den klassiske rådgiverprofil og i stedet have en coach-funktion.”

Et sådant samarbejde er netop opstået i Faaborg-Midtfyn Kommune, som sammen med paraplyorganisationen Fynsland, der er en samling af 21 lokalråd, har søgt økonomiske midler via Landdistriktspuljen til at understøtte udviklingsprocessen for landsbyerne Haastrup og Korinth. Formålet er at styrke de af kommunens landsbyer, der selv vil en udvikling gennem prøvehandlinger i form af afprøvning af konkrete initiativer i en korterevarende periode, som efterfølgende evalueres og bidrager til fokusering af landsbyernes strategiske udviklingsspor.

Det betyder, at landsbyudviklingen er drevet af lokale kræfter, der har organiseret sig i arbejdsgrupper og selv sætter de strategiske mål og driver prøvehandlingerne. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter landsbyernes arbejde med faglig sparring, mens konsulenter fra Resonans bidrager med procesunderstøttelse sammen med antropologer og landskabsarkitekter fra SLA, som hjælper landsbyerne med at identificere landsbyernes styrker og udfordringer. Lokalt i landsbyerne er indsatsen samlet omkring en styregruppe, der består af engagerede borgere, der vil sætte skub i landsbyernes udvikling. Mette Abrahamsen, borger og styregruppeformand for Korinth, siger om organiseringen:

Der har i flere år været tale om, at der i området er brug for en ny udviklingsplan. Det var der opbakning til – men meldingen var klar: vi skal have hjælp til processen.”

Både Mette Abrahamsen og Michaël Desveaux, borger og styregruppeformand for Haastrup, er bevidste om, at det er svært at styre borgernes forskellige interesser ind i et samarbejde, der skal mere end blot håndtere problemer her-og-nu. Her er det Michaël, der forklarer om de udfordringer, som de i landsbyen har brug for hjælp til at overkomme:

Det er nemt at få folk til at udtrykke deres holdning, men det er svært at få folk til at gøre noget. I de store møder, der starter vi med blomsterkasserne, og at der er nogen unge, der sviner. Det er svært at få løftet snakken til, hvor vi er om 10 år. Det er der, hvor det er rigtig fedt at sparre med eksterne kræfter om, hvad det er vi vil helt overordnet – og hvad er de spor, vi skal igennem. Det hjælper os til at fokusere på, hvad der er vigtigt. Det er vigtigt at have et anker ud i fremtiden. Men byboerne bliver også hægtet af, hvis vi kun er i det overordnede niveau. ”

Et af de strategiske udviklingsspor som Haastrup har sat gang i, handler om at skabe mere biodiversitet og en mere sammenhængende natur. I slutningen af august samledes de to styregrupper på en kick-off workshop. Borgerne i Haastrup udviklede sammen en prøvehandling, der skal starte landsbyens udvikling op på den korte bane. Prøvehandlingen går ud på over 100 dage at teste udviklingen af et nyt stisystem med pop-up fællesskaber med arbejdstitlen Fællesskaber Naturligvis. Korinth borgerne har også sat flere prøvehandlinger i gang bl.a. ideen om at Gå til Korinth, hvor de lokale foreninger samarbejder om aktiviteter, så børn og unge ikke behøver at vælge én forening, men kan gå til flere forskellige aktiviteter på tværs af de forskellige fritidstilbud.  

På workshoppen anerkendte borgmester Hans Stavnsager i Faaborg-Midtfyn Kommune landsbyernes stærke handlekraft – og at det er afgørende med et lokalt engagement til at tage de første aktive skridt i praksis. Det kommende byråd vil blive præsenteret for resultaterne af prøvehandlingerne og de langsigtede udviklingsplaner ved årets udgang. Så der kan blive samlet op på den igangværende indsats og lagt planer for de næste skridt. Selvom landsbyerne kan handle i hverdagen, er det samtidig vigtigt, at både det politiske og administrative niveau i Faaborg-Midtfyn Kommune kan følge op med strategiske prioriteringer og eventuelle økonomiske investeringer.

Faktaboks:

SLA gennemførte i 2020 stedsspecifikke landsbyanalyser for alle kommunens 59 landsbyer med fokus på lokale behov og ressourcer, rumlige potentialer og udfordringer og biodiversitet og naturkvaliteter. SLA og konsulentvirksomheden Resonans indgik derpå i efteråret 2020 et samarbejde for at hjælpe de to landsbyer, Haastrup og Korinth, med at mobilisere landsbyborgerne i bred forstand for at forankre og konkretisere analyserne lokalt i prøvehandlinger. Resonans har dyb erfaring med strategisk-politisk udvikling, mobilisering og realisering af planer. SLA har en stærk faglighed inden for stedsudvikling med fokus på fysisk planlægning, strategi og analyse inden for både landskab, biologi og antropologi. Samarbejdet mellem Resonans og SLA rummer et tværfagligt fokus, der tilsammen bidrager med en helhedsforståelse for den udvikling landsbyerne har behov for at igangsætte.

Læs også:
Prismodtagere: 'Kommunens embedsmænd har været meget hjælpsomme'