Del artiklen:
Det er kun omkring socialt udsatte boligområder som Gellerupparken i Aarhus, at indvandrerproblematikken for alvor kan rykke stemmer til et kommunalvalg. Men der er også andre måder at gribe integrationsdebatten an, mener Lars Larsen fra konsulentvirksomheden LG Insight.
Det er kun omkring socialt udsatte boligområder som Gellerupparken i Aarhus, at indvandrerproblematikken for alvor kan rykke stemmer til et kommunalvalg. Men der er også andre måder at gribe integrationsdebatten an, mener Lars Larsen fra konsulentvirksomheden LG Insight. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Byrådskandidaterne anser ikke integration som et vigtigt emne til kommunalvalget. Den indvandringskritiske debat er mindre relevant i kommunal regi, men kommunalpolitikerne forsømmer en oplagt arbejdskraftsreserve, mener integrationskonsulent.

Af Johan Storgaard Jespersen, johan@nb-medier.dk

Få politiske emner har fået lige så meget opmærksomhed, som indvandrer- og integrationsdebatten har fået på Christiansborg i de senere år. Men på kommunalt plan gælder tilsyneladende et andet sæt spilleregler. Det viser NB-Kommunes KV21-rundspørge blandt de danske byrådsmedlemmer.

Læs også:
Lokalpolitikere: Klimaet sætter meget stort aftryk på KV21

Ud af 540 respondenter har ikke én eneste peget på ‘integration’ som denne valgkamps vigtigste tema. Og kun fem procent af byrødderne mener, at det i det hele taget bliver et centralt emne.

Men hvordan hænger det sammen, at et emne, der fylder så meget i den nationale debat, optager kommunalpolitikere så lidt?

Ifølge Lars Larsen, partner i konsulentvirksomheden LG Insight, som rådgiver kommunerne på integrationsområdet, er den kritiske debat om indvandring, som fylder meget på Christiansborg, ganske simpelt sværere at sælge i kommunalpolitisk regi.

“Integrationsområdet er meget lovreguleret. Så med undtagelse af nogle af de store kommuner, der døjer med sociale problemer og kriminalitet i de udsatte boligområder, er det svært at sætte et kommunalpolitisk fingeraftryk på det, selvom det nationalt er et meget, meget højt prioriteret emne,” siger Lars Larsen til NB-Kommune.

En spildt ressource

At interessen for integration er blevet så lille blandt kommunalpolitikere kommer dog alligevel bag på Lars Larsen. Han påpeger, at det er en ny udvikling, som blandt andet hænger sammen med, at mange kommuner har valgt at nedlægge deres integrationsråd.

Og det ærgrer Lars Larsen, som mener, at kommunalpolitikerne med fordel kunne føre en mere ressourcemæssig tilgang til indvandringsområdet:

“Man ser forsnævret på det som kommunalpolitikere. Vi kan jo se, at der er en meget stor arbejdskraftreserve blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, som er uden for arbejdsstyrken. Og vi ved fra undersøgelser, at det er forholdsvis nemt at mobilisere den del af de ikke-vestlige indvandrere, som er selvforsørgende,” siger han og fortsætter:

“Med den arbejdskraftsmangel vi ser for tiden, så burde kommunerne, der jo er den beskæftigelsesfaglige myndighed lokalt, have meget mere fokus på det. Særligt de kommuner, der står med de sociale problemstillinger. Jeg forstår ikke kommunernes prioritering,” siger Lars Larsen.

Læs også:
Lokalpolitikere: Ældreplejen er helt central i KV21

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her