Del artiklen:
Det har vist sig at være bøvlet at skulle tilbagebetale penge til arvinger efter mennesker, som har boet på plejehjem.
Det har vist sig at være bøvlet at skulle tilbagebetale penge til arvinger efter mennesker, som har boet på plejehjem. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Rudersdal Kommune har en del bøvl med at tilbagebetale penge til ældre og deres efterladte. Det ender med at blive en dyr fejl, kommunen har begået.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Det har vist sig at blive dyrt og besværligt for nordsjællandske Rudersdal Kommune, at man er kommet til at opkræve for mange penge fra ældre på kommunens plejecentre. Især bøvl med at få oplysninger om efterladte har drillet. 

Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune bestemte i juni, at kommunen skal tilbagebetale for meget opkrævet betaling for såkaldte servicepakker i perioden juli 2017 til december 2020. Servicepakkerne omfatter plejehjemsbeboeres og og ældre på midlertidige pladsers egenbetaling for kost, rengøringsartikler, vinduespudsning, linnedservice og tøjvask.

Læs også:
Rudersdal må tilbagebetale 5 mio. kr. til over 800 ældre

Tilbagebetalingerne til de ca. 1.250 nulevende borgere, som havde penge til gode, er kommet i gang og forventes afsluttet primo oktober måned, skriver kommunen. Alt i alt skal der tilbagebetales cirka fem millioner kroner, skønner kommunen.

Svært at få data om efterladte

Kommunalbestyrelsen vil dog også, at ikke afsluttede dødsboer og efterladte ægtefæller i uskiftet bo skal have tilbagebetalt uretmæssigt opkrævede penge for servicepakker. Det har dog vist sig at være ret besværligt at få data ud af Skifteretten. 

Men nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at den “efter længere tids dialog med Skifteretten”, har fået fastlagt en sikker arbejdsgang for udveksling af oplysninger i forhold til dødsboer, hvor der er opgjort et tilbagebetalingskrav.

Det betyder, at kommunen har fået de data fra Skifteretten, som gør det muligt at finde de nødvendige oplysninger på de efterladte. Det er derfor kommunens aktuelle førsteprioritet, at få alle sager færdigekspederet, så borgerne og borgernes efterladte kan få de skyldige beløb udbetalt. Dette sker hurtigst muligt og inden udgangen af oktober, forsikrer kommunen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her