Del artiklen:
Byrådet i Aarhus Kommune vil gerne vide, om de selv må standse import af varer fra israelske bosættelser.
Byrådet i Aarhus Kommune vil gerne vide, om de selv må standse import af varer fra israelske bosættelser. - Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Borgmester Jacob Bundsgaard (S), vil have afklaret, om Aarhus Kommune må boykotte varer fra israelske bosættelser.

Må Aarhus Kommune undlade at købe varer og tjenesteydelser fra israelske bosættelser? Det vil flere byrådspolitikere have svar på. Det skriver TV2 Østjylland.

Sagen om boykot blev debatteret på et byrådsmøde onsdag, efter at SF, Enhedslisten og Radikale Venstre tidligere har rejst spørgsmålet.

Forslaget var siden gennem borgmesterens afdeling, som har vurderet, at det vil være i strid med udbudsreglerne, hvis Aarhus træffer en beslutning om at stoppe med at handle med bestemte dele af verden.

Der skal sagen dog ikke ende, mener forslagsstilerne, der derfor rejste spørgsmålet igen på dagens byrådsmøde.

Partierne henviser til et svar fra daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, som i 2014 fastslog, at kommunerne godt selv kan vælge, at de ikke vil købe varer fra besatte områder på Vestbredden.

Efter diskussion i byrådssalen onsdag eftermiddag fastslog borgmester Jacob Bundsgaard (S), at han personligt vil rette henvendelse til enten indenrigsministeriet eller erhvervsministeriet for at få en afklaring på sagen.

Rådmand for kultur og borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R), pegede på Norge som eksempel på et land, hvor flere kommuner selv har valgt at stoppe med indkøb af varer fra israelske bosættelser. Det samme bør være muligt i Danmark, mener den radikale rådmand.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her