Del artiklen:
En kommunal hjemmeside om byggeri afslørede borgeres cpr-numre. Siden er nu lukket ned.
En kommunal hjemmeside om byggeri afslørede borgeres cpr-numre. Siden er nu lukket ned. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Borgeres CPR-numre lå frit fremme på kommunal hjemmeside om byggesager. Aarhus Kommune har nu lukket hjemmesiden ned.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

På Aarhus Kommunes hjemmeside for byggesager har man kunne se nogle borgeres CPR-numre. Det har nu fået kommunen til at lukke hjemmesiden, mens fejlen bliver undersøgt.

På hjemmesiden www.minejendom.aarhus.dk kan man finde byggesager, tegninger og andre dokumenter fra byggesager i Aarhus. Kritiske fejl har betydet, at man ved et antal ejendomme har kunnet finde borgeres CPR-numre, oplyser Aarhus Kommune.

Ifølge kommunen lukkede forvaltningen Teknik og Miljø- straks hjemmesiden ned, da den fik kendskab til problemet. De berørte borgere bliver nu kontaktet af kommunen.

”Vi underskylder situationen mange gange overfor de berørte borgere. Vi er meget kede af, at deres CPR-numre har været tilgængelige. Det er en meget ubehagelig følelse, når ens personlige oplysninger er tilgængelige for andre. Vi sætter nu alt ind på at få kontaktet de berørte borgere og på at få fundet og udryddet fejlen,” siger Ann Hamborg, chef for Byggeri, Teknik og Miljø.

Teknik og Miljø er bekendt med en række sager, hvor fortrolige dokumenter ved en fejl har været tilgængelige, men på nuværende tidspunkt er der ikke klarhed over, hvor udbredt problemet er. Lækket er anmeldt til Datatilsynet og Aarhus Kommunes databeskyttelsesrådgiver.

”Nu har vi lukket for hjemmesiden minejendom, så vi har mulighed for at undersøge fejlen til bunds. Før da kan vi ikke sige noget om omfanget. Vi holder hjemmesiden lukket, indtil vi ved, at der ikke længere er risiko for, at man kan finde personlige oplysninger på siden,” siger Ann Hamborg, chef for Byggeri, Teknik og Miljø.

Websitet Minejendom er en selvbetjeningsløsning, hvor aarhusianske borgere og virksomheder kan finde oplysninger, tegninger og byggesagsdokumenter om tusindvis af ejendomme i Aarhus. Løsningen indeholder ca. otte millioner dokumenter og er ikke en del af Aarhus Kommunes aarhus.dk.

Læs også:
Hver tredje nye løsning i det offentlige er teknologisk

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her