Del artiklen:
KL's næstformand lovede på ekstraordinært borgmestermøde i dag, at der i KL-regi vil komme en debat om, hvordan udligningsreformen skal påvirke service- og anlægsrammer over tid,
KL's næstformand lovede på ekstraordinært borgmestermøde i dag, at der i KL-regi vil komme en debat om, hvordan udligningsreformen skal påvirke service- og anlægsrammer over tid, - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

KL’s næstformand lover, at der, efter den aktuelle budgetstrid er løst, vil komme debat om, hvordan udligningsreformen skal påvirke service- og anlægsudgifter på lang sigt.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
og Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

KL’s formandskab forsøgte på et ekstraordinært borgmestermøde torsdag at imødekomme især yder- og mellemkommunerne med et løfte om, at KL er klar til at diskutere, hvordan udligningsreformen skal påvirke kommunernes service- og anlægsrammer.

Det er et sprængfarligt emne, som KL’s bestyrelse så sent som i 2017 gjorde alt for at holde ude af organisationen.

Flere kilder oplyser til NB-Økonomi, at KL’s næstformand Martin Damm (V) på et ekstraordinært borgmestermøde i dag gav et løfte om, at når der igen “er fredstid” skulle debatteres, hvordan ændringen i den kommunale udligning skal påvirke service- og anlægsrammen.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) deltog i mødet fra en bil på grund af et forsinket fly, og derfor var det primært Martin Damm, der førte ordet på formandskabets vegne.

Der er tale om en markant ændring i KL’s rolle i debatten om kommunal udligning. Så sent som i marts 2017 afviste KL’s bestyrelse et forslag fra de nordjyske kommuner, som ville have KL til at kræve en udligningsreformen, som kunne “sikre nogenlunde ensartede økonomiske grundvilkår og dermed sikre mulighed for at levere en nogenlunde ensartet kommunal service.”

KL frygtede dengang, at den højspændte konflikt mellem forskellige grupper af kommuner i værste fald kunne sprænge KL. Derfor valgte bestyrelsen dengang at fastholde, at det var Folketinget og ikke kommunerne, som skulle tage stilling til, hvor store forskelle der skulle være mellem servicen i rige og fattige kommuner.

Kilder med indsigt i de aktuelle overvejelser vurderer overfor NB-Økonomi, at målet med de kommende drøftelser om udligningsreformens afsmitning på service- og anlægsrammer er et forsøg på at skabe en bred forståelse mellem kommunerne om, at udligningsreformen skal medføre en større vækst i yderkommunernes service- og anlægsudgifter, men at det nødvendigvis må ske langsomt over en årrække.

Det er bemærkelsesværdigt, at en af de helt tunge borgmestre og KL-bestyrelsesmedlemmer Jens Ive (V) fra Rudersdal gav udtryk for det synspunkt på NB-Økonomi onsdag.

Udmelding fra Astrid Krag skaber fortsat støj

Både rige og fattige kommuner henviste ifølge flere kilder på mødet i dag til de løfter, som daværende indenrigsminister Astrid Krag (S) gav i forbindelse med udligningsreformen. Her lovede ministeren at de fattige kommuner kunne få bedre service samtidig med, at de rige kommuner ikke skulle skære i deres. Men det skete, uden at ministeren samtidig lovede et markant løft i servicerammen.

“Det var jo en umulig udmelding, som overhovedet ikke hænger sammen,” siger en borgmester som forklaring på, at den aktuelle konflikt om service- og anlægsrammer er blevet næret af den daværende indenrigsministers udmelding.

Debatten på borgmestermødet i dag understregede angiveligt konflikten ved, at både fattige kommuner stod fast på ministerens løfte om bedre service i yderkommunerne, mens de rige kommuner stod fast på, at de ikke skal spare.

Borgmester Henrik Rasmussen (K) fra Vallensbæk afviser, at udligningsreformen skal påvirke fordelingen af servicerammerne.

“Udligningsreformen skal ikke bruges som en servicereform. Hvis du bor i en afviklende kommune, så har man ikke det samme behov for at vækste, som jeg er nødt til at gøre i min kommune, fordi vi har flere, der flytter til kommunen,” siger han. 

“Men det er regeringens ansvar, det er ikke kommunernes”. 

Modsat mener borgmesteren i Ikast Brande Kommune Ib Lauritsen (V), at udligningsreformen bliver ligegyldig, hvis den ikke medfører at yderområderne kan bruge flere penge på service.

“Vi bliver nødt til at tage en snak internt blandt kommunerne om, hvad der er problemet i forhold til udligningsreformen, og hvilken effekt den skal have efterfølgende på service- og anlægsrammerne. Og hvordan vi selv kan få det på plads,” siger han. Ikast-Brande Kommune er i øvrigt ikke en af de kommuner, som sprænger hverken service- eller anlægsrammen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her