Del artiklen:
Budgetkrisen hos kommunerne fortsætter efter det på et borgmestermøde i dag kun lykkedes at skære cirka 100 millioner kroner af servicerammen og cirka en halv milliard af anlægsrammen. Begge tal skal på grund af usikkerhed om dobbelte indmeldinger tages med betydeligt forbehold,
Budgetkrisen hos kommunerne fortsætter efter det på et borgmestermøde i dag kun lykkedes at skære cirka 100 millioner kroner af servicerammen og cirka en halv milliard af anlægsrammen. Begge tal skal på grund af usikkerhed om dobbelte indmeldinger tages med betydeligt forbehold,

Budgetkrisen i kommunerne blev langt fra løst på ekstraordinært møde med KL torsdag. Servicerammen er stadig overskredet med omkring 350 millioner og anlæg på over to milliarder.

Torsdagens ekstraordinære borgmestermøde i KL gav ikke noget afgørende svar på, om det lykkes landets kommuner at få 2022-budgetterne til at overholde de samlede service- og anlægsrammer.

En række kilder oplyser til NB-Økonomi, at der på mødet var en del usikkerhed om præcist, hvor store nedskæringer de enkelte kommuner lagde frem, og derfor sidder KL’s økonomer i øjeblikket og kvalitetssikrer tallene.

Men det er en samstemmende vurdering, at der blev meldt besparelser på servicebudgetterne på i omegnen af 100 millioner kroner og cirka en halv milliard på anlæg.

Dermed står kommunerne fortsat med en historisk stor afvigelse på både service- og anlægsrammen så sent i processen. Efter dagens møde er overskridelsen på servicerammen cirka 350 millioner kroner og på anlægs cirka 2,3 milliarder. Begge tal med forbehold for, at selv ikke KL’s økonomer på mødet fik et helt klart billede.

Fattige kommuner bad de tidligere fattige om at vise solidaritet

På servicerammen er der store overskridelser hos en gruppe af tidligere fattige kommuner, som indtil udligningsreformen ganske enkelt ikke havde finansiering til at udvide servicerammen, men derimod ofte skar lidt år for år. Det er kommuner som Horsens, Odder, Nyborg, Stevns og Assens.

Angiveligt var der ingen af de kommuner, som for alvor viste villighed til at skære i de budgetter, som de enten har indgået forlig om eller er tæt på at indgå forlig om.

Det fik ifølge en række kilder borgmestrene fra to af de fortsat fattige kommuner, Thomas Adelskov (S) fra Odsherred og Tonni Hansen (SF) fra Langeland til at appellere om solidaritet fra deres tidligere frænder blandt de fattige kommuner. Langeland og Odsherred mener således, at de tidligere fattige kommuner bør bruge mindre, så man samlet set kan komme i mål.

Tonni Hansen udmalede således, hvordan en kollektiv sanktion fra staten, på grund af manglende sparevilje hos de øvrige kommuner, ville ramme borgerne på Langeland hårdt. Årsagen er den enkle, at en sanktion vil tvinge Langeland til at skære yderligere i et budget, som allerede har et direkte fald i serviceudgifterne.

Borgmester Mikael Klitgaard (V) fra Brønderslev siger til NB-Økonomi, at han deler ønsket om at kommunerne samlet overholder den økonomiaftale, som KL har indgået med regeringen, men at det også er vigtigt at forstå situationen i mange yderkommuner.

“Når du kommer ned til de 27 byrådsmedlemmer, så er der ting der fylder mere end det, man sidder og snakker om i KL’s bestyrelse og i regeringen. Det, som fylder for vores byrådsmedlemmer, er snakken med borgerne, og ønsker fra borgerne. Og så skal vi ikke glemme, at det er valgår i år – og jeg kan høre, at der er rigtig mange ønsker,” siger han.

Ifølge Mikael Klitgaard er lysten til at bruge nogle af de mange ekstra penge fra udligningsreformen stor, efter at yderkommuner som Brønderslev har sparet og sparet i mange år.

Anlæg: København lovede kun besparelser på 200 millioner kroner

Det vakte angiveligt en betydelige vrede hos mange borgmestre, at Københavns Kommune kun lovede at skære cirka 200 millioner kroner i deres planlagte anlægsbudget på 4,7 milliarder kroner. Dermed fastholder Københavns Kommune et ønske om at bruge mere end det dobbelte på anlæg pr. indbygger sammenlignet med det, som der er plads til i gennemsnit pr. indbygger i hele landet.

Samlet blev der på mødet angiveligt meldt besparelser på anlægsbudgettet ind i størrelsesordenen en halv milliard kroner. Men NB-Økonomis kilder understreger, at tallet er usikkert, fordi der på mødet opstod tvivl om, hvilke nedskæringer der allerede var meldt ind administrativt, og hvilke der var nye nedskæringer.

Nyt møde på torsdag

Dermed er facit, at KL fortsat står med samlede overskridelser på cirka 2,7 milliarder kroner. Det forventes derfor, at KL’s cheføkonom Morten Mandøe vil indlede et heftigt telefondiplomati frem til endnu et borgmestermøde næste torsdag. 

Her skal tallene ifølge flere kilder rykke sig afgørende, hvis det skal lykkes at få budgetterne til at overholde service- og anlægsrammen inden sidste frist for behandling i landets byråd den 15. oktober.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her