I regeringens finanslovsudspil er der ikke afsat penge til udgiftsvæksten på handicapområdet. Kombineret med meldingerne fra sommergruppemøderne tyder alt på, at handicapområdet glemmes i finansloven.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Regeringen holder fast i en stram økonomisk linje over for handicapområdet i sit forslag til finansloven for 2022. Bortset fra et mindre beløb på cirka 35 millioner kroner om året til styrkelse af retssikkerheden, så er der ikke flere penge til handicapområdet.
Dermed står det fast, at kommunerne skal følge teksten i økonomiaftalen og løse udgiftspresset ved at prioritere hårdere, når en borger med handicap henvender sig for at få hjælp.
“Vi ved godt, at der er en meget meget svær udfordring når det gælder det specialiserede socialområde, og der er også nogle prioriteringer man skal lave ude i kommunerne. Men udgangspunktet er, at kommunerne har fået den økonomi, som de i økonomiaftalen tilkendegiver dækker de udgifter man måtte have – men med den tilføjelse at det ikke lige pludselig er blevet nemt at være borgmester eller kommunalbestyrelsesmedlem fordi der er nogle svære prioriteringer man skal lave,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af finanslovsudspillet.
Presset på handicapområdet skærpes yderligere af, at ingen af de store partier har fokus på de handicappede i de krav, som de vil stille ved årets forhandlinger om finansloven.
NB-Økonomi har gennemgået partiernes krav til finansloven, og her er der fokus på gentænkning af skolereformen, løft af fødegangene, løn til sygeplejersker, gakkede afgifter, bedre klima, by/land-diskussioner og flygtninge fra Afghanistan. Ingen af de store partier haft et eneste forslag til forbedring af handicapområdet som et stort krav i kølvandet på sommerens gruppemøder.
35 mio. kr. fra regeringen
Regeringen selv lægger heller ikke op til at styrke handicapområdet nævneværdigt, og nævner kun området ét sted i finanslovsudspillet under et forslag om at styrke retssikkerheden for personer med handicap.
Det skal ifølge regeringen styrkes med 140 millioner kroner som en del af udmøntningen af den såkaldte social- sundheds- og arbejdsmarkedsområde-reserve, som har erstattet den tidligere satspulje.
Men midlerne udmøntes over fire år, og dermed er det altså i gennemsnit 35 millioner kroner årligt over de næste fire år. Det skal ses i forhold til at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde er cirka 50 milliarder kroner. Regeringens løft udgør dermed omkring 0,07 procent af de samlede budgetter og er langt fra det forventede udgiftspres på 7-800 millioner kroner.
Set fra kommunernes synspunkt, så vil de 35 millioner næppe afhjælpe udgiftspresset, fordi pengene primært skal gå til retssikkerhed og sagsbehandling, og det vil ofte udløse yderligere udgiftspres og dermed presse kommunernes økonomi yderligere.
Tværtimod vil det kunne presse kommunernes økonomi yderligere, hvis borgere med handicap i højere grad får medhold i sagsbehandlingen og der kommer nye krav til den kommunale service.
Nicolai Wammen ville dog ikke stå på mål for, at kommunerne kan ende med at skulle gennemføre besparelser på handicapområdet, som følge af økonomiaftalen og finanslovsudspillet, men gentog i stedet den efterhånden velkendte parole om, at regeringen med de seneste tre års økonomiaftaler har styrket kommunernes økonomi mere end i de forudgående ti års økonomiaftaler tilsammen, og at man har dækket demografien fuldt ud.
“Og jeg har selv været borgmester, og jeg ved hvilken forskel det gør, om man har en regering, der er opmærksom på, at det fører til flere udgifter når der heldigvis kommer flere børn og ældre, eller om man bare siger: Det må I selv klare,” sagde Nicolai Wammen.
Kommunerne ender med prioriteringsopgaven
Hvis det ender med, at der ikke kommer penge til at styrke velfærden for personer med handicap på finansloven, som alting tyder på, så ender den svære prioriteringsopgave på området hos kommunerne.
Op til årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne lancerede KL ellers en storstilet plan for handicapområdet, hvor man krævede 5,5 milliarder kroner fra regeringen, hvis man skulle leve op til de krav, man hørte fra regeringen og dens støttepartier.
Det endte i stedet med en lang næse til kommunerne og en aftaletekst, der indebar, at kommunerne fik opbakning fra regeringen til at prioritere i hjælpen på det specialiserede socialområde.
Nicolai Wammen sagde under præsentationen af udspillet, at hvis nogle af partierne møder op til forhandlingerne med et krav om at styrke handicapområdet, så er han åben for det, så længe det ligger inden for den samlede forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner.
Og det er altså den reserve, som partierne allerede har været godt i gang med at fylde ud med en lang række andre forslag under sommergruppemøderne.
